Annonce

Annonce

Svar: Opstart i vuggestue - 9 mdr.


1. marts 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev og dine fine spørgsmål om start i vuggestue :) Det er rigtig dejligt, at du skal til et formøde. Det giver mulighed for at tale med pædagogerne om dagligdagen, hvad I hver især forventer, og hvordan du kan forberede dig og din dreng bedst. Så det er en rigtig god ting - og godt, hvis du skriver nogle af dine spørgsmål ned, så du får svar på det meste, når muligheden er der :)

Der er lidt forskel på vuggestuer, og hvordan hverdagen er skruet sammen, ligesom der kan være lidt forskel på, hvor meget mad, bleer, skiftetøj osv. man selv skal have med hjemmefra. Men som udgangspunkt skal din dreng tilbydes mad flere gange i vuggestuen, præcis som han får derhjemme. Og hvis ikke dette er med i betalingen, så skal du medgive ham dette hjemmefra.

Han har naturligt brug for morgenmad, formiddagsmåltid, frokost, eftermiddagsmåltid - og disse måltider skal serveres i vuggestuen, men naturligt afhængigt af, hvor tidligt han afleveres og hentes. Hvis du afleverer ham sent, så kan han spise morgenmad hjemmefra og afleveres så derefter, hvis du enter ham tidligt, så kan han få sit eftermiddagsmåltid hjemme - men mellemmåltid formiddag og frokost skal han have.

Det vil være helt naturligt, at tale med vuggestuen om, at han plejer at få noget at spise og derefter blive puttet kl 09, og at han ofte tilbydes frokost ca. 11.30. Denne rytme passer sandsynligvis meget fint med vuggestuens hverdag, og ellers kan du arbejde på at ændre lidt på hans spise og sovetider frem mod vuggestuestart, så hans rytme passes lidt ind til det, han forventes at skulle følge :)

Du må tale med vuggestuen om, hvorvidt du skal medbringe mad hjemmefra feks. smoothies, grød og mos, rugbrød med forskelligt pålæg osv. eller om de tilbyder varm mad til børnene i løbet af dagen, hvor meget og hvornår.. der er som sagt forskel på institutioner, og hvordan man griber det an, alt efter hvor i landet man bor :)I kommunen hvor du bor, er der lavet mad og måltidshandleplaner for dagtilbud, men hvad de præcist består i, ved jeg desværre ikke.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med en lur dagligt, og det vil være ...


Annonce

... rigtig godt, at du bibeholder en rytme med to lure dagligt med den alder han har - også fordi det vil være rart for ham med de afbræk, når han starter i vuggestue, som naturligt vil være en stor forandring for ham, og også fordi netop dagssøvnen er vigtig i forhold til hans øreproblemer. Og ja, der er ingen tvivl om, at øreproblemer kan give søvnproblemer - desværre...

Når du skal til møde med vuggestuen, så spørg f.eks. ind til:

Deres dagsrytme, tidspunkter for søvn og mad. Og sammenhold dette med den nuværende rytme, som din dreng har.

Rutiner og værdier i forhold til mad. Hvad skal du medbringe, og hvad serverer de, hvornår og hvordan. Har de f.eks. en kostpolitik, og hvad går den ud på...

Rutiner og værdier i forhold til søvn. Hvor sover børnene, hvordan og hvornår puttes de, kan din dreng have bamse med hjemmefra, giver de en flaske før middagslur osv. Og spørg også gerne om de har en søvnpolitik, og hvad den går ud på...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvordan er det med leg og aktivitet. Hvad leger børn og voksne i løbet af dagen, hvor meget er de udenfor, hvor meget inde, leger børnene fra forskellige stuer sammen....

Har de nogle tanker eller en nedskrevet politik omkring hygiejne og sygdom. Hvordan forholder de sig ved syge børn, og hvordan skal du forholde dig...

Hvordan rent praktisk med bleer, skiftetøj, nattøj, solcreme, madpakker, sutsko, overtøj, hue, vanter, regntøj, gummistøvler... hvad har din dreng brug for at have med...

Hvordan hjælper I hinanden med at give din dreng en god start? Det vil f.eks. være rigtig godt, hvis du kan aflevere ham i favnen på den samme pædagog i en periode, så han føler sig tryg ved dette. Det kan være en god idé, hvis du kan være sammen med ham i starten.. tal med dem om ,hvordan I hjælper ham bedst muligt fra start og hvad deres erfaring er....

Der er rigtig mange spørgsmål og overvejelser, og jeg vil anbefale dig meget min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der der børneforsker. Den handler netop om at sikre vores børn en god hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce