Svar: Selektive madvaner, 16 mdr. gammel
Kære Rikke Skov Jakobsen
Det er mit indtryk, at mange børn er sultne ved 17 tiden, når de er blevet hentet fra daginstitutionen. Man kan derfor med held ofte tilbyde barnet lidt godt i perioden fra man kommer hjem og inden aftensmaden står på bordet.
Med lidt godt mener jeg ikke slik eller søde sager, men derimod vil jeg foreslå dig at lave et fad med lidt forskelligt grønt og frugt. Lad udbudet være varieret, så din datter har valgmuligheder. Det der ikke glider ned den ene dag, glider måske ned den næste. Fordelen er selvfølgelig at du får stillet barnets sult på et godt tidspunkt og samtidig udgør fadet en del af aftensmaden. Hvis din datter allerede har spist lidt grøntsager før aftensmaden, så behøver du ikke at være fokuseret på dette under aftensmåltidet.
Forskelligt frugt og grønt kan være: gulerødder, agurk, peberfrugter, små tomater, majs, ærter, rå blomkål, bladselleri, oliven, avocado, melon, appelsin/mandarin, æble, pærer.
Det er vigtigt, at du skærer frugt og grønt ud i stave, så det er til at gå til. Majs kan serveres som løse maj, men kan også være majskolber, der er skåret i skiver. Kolber kan du evt. koge lidt først. Med hensyn til peberfrugter er det min erfaring, at børn bedst kan lide de røde.
Når du laver mad, så lad være med at rode for meget sammen. Lad hellere tingene stå i små skåle og lad din datter ...
... vælge. Lad hende selv forsøge at tage fra de enkelte skåle, så hun selv er med i processen og ikke bare får maden serveret.
Hvis tingene skal rodes sammen, så forsøg at gøre det i form af en tærte. I en tærte kan man "skjule" mange ting.
Med hensyn til kartofler, så er det kun fantasien der sætter grænser,- kartofler fås jo i et utal af former og tilberedning. Nogle børn elsker bagt kartoffel, fordi smørklatten eller dressingen kommer ned i kartoflen og det er dejligt at spise det med ske. Andre børn elsker kartoffelbåde, der kan spises med fingrene. Det er ikke alfa omega at få kartofler da hun jo spiser både pasta og brød. Du kan forsøge at variere lidt mellem kartofler, pasta, ris, bulgur mv.
Med hensyn til dessert, så ved din datter højst sandsynligt at hun får lidt inden hun skal i seng. Det er en genkendelig vane for hende. Det er ikke noget i vejen for at hun får lidt på dette tidspunkt, men du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad det er hun får. Frugt og yoghurt er godt, men vælg en type yoghurt som ikke er fyldt med sukker. Tilbyd hende f.eks. i stedet en portion yoghurt med lidt drys/mysli. Frisk frugt er helt i orden.
Sørg i det hele taget for at din datter spiser/tilbydes lidt men ofte og at de små måltider hun får ind imellem ikke er slik, chips, saftevand og hvidt brød uden næring.
God appetit og velbekomme.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

