Brev:
Sover i mors og fars seng - 19 mdr.

Kære Helen,
Det er noget tid siden, vi sidst har haft brug for din vejledning, men nu håber vi igen på et godt råd.
Vores datter, I, trives generelt, hun følger sin kurve, snakker på livet løs og er oftest en glad lille pige. Dog har hun i lang tid, on/off, været plaget af væske på ørene, hvilket vi mistænker driller hende ret meget. De sidste tre måneder har hun haft det konstant, og siden januar har hun også haft to mellemørebetændelser. Vi er i tæt dialog med ørelæge, men reglerne foreskriver at han må ikke lægge dræn i hendes tilfælde - i hvert fald ikke før det bliver endnu værre. Denne vinter er hendes første i vuggestuen (hun startede 1/8/2018), og hun har været hårdt ramt af sygdom, som de jo bliver de små i institution, samt nærmest konstant tandfrembrud.
Det er også mere eller mindre grundet denne lange sygdomsperiode, at I har sovet inde i vores dobbeltseng med os konstant siden start december 2018. Før det sov hun perfekt i sin egen seng på eget værelse, hvilket hun havde gjort siden hun var 1/2 år. Men grundet en urolig periode med meget lidt søvn tog vi hende ind til os for selv at få lidt søvn, og det hjalp. Det gør det sådan set stadig. Hun vågner op efter at være blevet puttet omkring 19-19.30 alt i mellem kl. 21-24 og vil op og ind til os. Hun græder, sidder op og rækker op efter os og siger "op". Hvis vi fx prøver at sætte os med hende i armene inde på hendes eget værelse og give hende tryghed og trøste, bliver hun gal og endnu mere ked af det. Hun vil ind til os. Og så snart hun kommer det, så sover hun som regel perfekt ind til næste morgen omkring kl. 6-7. Derfor føler jeg (mor) faktisk ikke det har været et så stort problem, men mere tænkt at hun har brug for ekstra tryghed fra os i en tid med sygdom og det er tydeligt at det bare hjælper at få lov til det.
Problemet i det opstår dog, da hun nogle gange vågner og vil op og ind til os lidt for tidligt i forhold til, hvornår vi som forældre er klar til at gå i seng. Hun sover uroligt, og vi har ikke sengegærde/sider på vores seng, så hvis hun tillader at vi ikke ligger ved siden af hende (det er ikke altid), så ender jeg eller hendes far alligevel med at føle, at vi bliver nødt til at ligge os ind, så hun ikke triller ud over kanten i søvne. Desuden er denne tid i en travl hverdag bare det eneste tidspunkt vi som forældre har sammen. Det er hårdt at den begrænses til 2 timer nogle aftener.
Det er én ting. En anden ting er, at I på det sidste er vågnet op om natten og skreget og grædt rigtig voldsomt. De sidste 14 dage hver eneste nat. Nogle gange kan vi ikke rigtig trænge igennem til hende selvom hun har åbne øjne. Vi har lidt på fornemmelsen, at hun drømmer, men det kan ...
... også være tand- eller ørersmerter måske... Nogle gange hjælper det med lidt vand. Hun drikker meget vand om natten den seneste tid (1-2 glas). De sidste to dage har hun dog bedt om at komme ind og sove i sin egen seng igen - hun sætter sig op i vores seng og siger "op" og "sove mor" og jeg spørger om hun vil ind i sin egen seng og sove, og hun svarer ja. Da jeg så har båret hende ind i sin egen seng igen bliver hun gal og ked af det og vil op igen.
Vi ved ikke rigtig hvordan vi skal forstå det, om hun bare er forvirret om natten, eller om det egentlig er et tegn på, at vi skal prøve at få hende ind i egen seng igen. Vi har prøvet et par gange før, og det er hårdt og fyldt med gråd og vågne timer. Vi har også forsøgt at en af os ligger på en madras ved siden af hendes seng inde på hendes værelse, men det var ikke rigtig en succes. Vi er et sted nu, hvor vi mest har lyst til at hun sover i sin egen seng igen, men vi er i tvivl om, hvordan vi skal bære os ad med det. Det er hårdt, at hun bliver så ked af det, og vi er bange for at hun føler sig forladt og svigtet.
Hun er en pige, der ofte vil op, mest til mig (mor) men også sin far. Hun kan blive stiktosset over ikke at kunne komme op i vores arme og blive båret, og når hun sættes ned på gulvet, hvis det ikke lige passer. Den sidste uge er hun begyndt at blive så tosset også, hvis hun ikke får lov at gøre alting selv (tage tøj på, kravle op og ned på højstol, tage mad hen på egen tallerken osv.) selvom hun ikke mestrer alting endnu jo. Hun virker til at have brug for meget kropslig kontakt, og det giver vi hende så vidt muligt masser af. Vi tumler, krammer og kilder. Hun kommer op når det er muligt og sidder hos os, når hun vil. Så vi føler vi giver hende alt det omsorg og nærvær om dagen, som vi kan, så det i hvert fald ikke er noget hun måske mangler om natten.
Er det mon bare blevet vane at hun skal ind til os, eller er det reelt behov? Vi har som sådan ikke noget imod, at hun sover hos os, men måske det kunne begrænses til, når hun fx er syg og har ekstra brug for os? Hun er for første gang i lang tid ikke forkølet eller syg af hvad vi ved af lige nu, selvom ørene kan jo altid drille hende uden vi ved det.
Hendes dag ser oftes således ud:
6-7: står op, havregrød
Vuggestue:
9: formiddagsmad
11: frokost, lur (sover 2-3 timer)
14: eftermiddagsmad
Hentes 15-15.30.
16: ekstra eftermiddagsmad ofte bolle med smør, lidt frugt/grønt
17.30: aftensmad
18: bad
19-19.30: puttes (vi skiftes til at putte, og sidder begge ved siden af sengen og synger og nusser og hun falder i søvn efter 20-60 min.)
21-24: vågner og vil ind til os
Vi ser frem til dit svar! :-)
Mange hilsner
to lidt trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre