Annonce

Annonce

Svar: Salt i maden - kan vi ikke bruge tal?


8. marts 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Najas far

Tak for dit brev og fine spørgsmål om salt til børn :)

Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen retningslinjer, og de kostråd jeg giver er derfor deres anbefalinger. Disse kostråd er lavet med udgangspunkt i De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR), og de bliver jævnligt opdateret. I 2013 kom de 10 kostråd, som vi alle anbefales at spise efter - herunder er et af dem "spis mad med mindre salt".

Salt er vigtigt i forhold til vores væskebalance og muskelfunktion, og saltmangel er normalt ikke et problem hos sunde og raske børn (og voksne), faktisk har vi en tendens til at spise for meget salt. For meget salt kan hos små børn give øget salt i blodet (hypernatriæmi) og små børn - især spædbørn - har meget svært ved at udskiller salt.

Når barnet begynder at spise skemad og får mere og mere af familiens mad, så kan det ikke undgås, at barnet også får lidt salt. Men det er vigtigt, at barnet ikke får for meget. Man ved at der hos voksne er en sammenhæng mellem vores saltindtag og vores blodtryk og noget tyder på, at en stigning i blodtrykket kan starte tidligt i barndommen.

Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet: "De største kilder til natrium er saltholdige, industrielt forarbejdede produkter som ost, pølser, brød, konserves m.m. samt salt, der tilsættes ved madlavning og ved bordet. Det anbefales at begrænse saltindtagelsen allerede fra de tidlige år, således at saltindholdet i børns kost ikke bør ligge over 0,5 g/MJ. I overgangskosten bør aktiv saltning undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med salt. De mest saltholdige, industrielt forarbejdede produkter bør begrænses eller undgås, og forældrene vejledes om nøglehulsmærket" (Citat Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST. 2019).

Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, som skal hjælpe os med at finde de sunde og mindre sunde fødevarer, når vi handler ind. Fødevarer der er mærket med Nøglehulsmærket indeholder mindre fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. Du kan læse mere på nøglehullet.dk :)

Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 danskere spiser for ...


Annonce

... meget salt. I gennemsnit spiser mænd 9-11 gram salt og kvinder 7-8 gram salt om dagen, og det anbefales, at voksne spiser max 5-6 gram salt om dagen. For at sikre, at vores mindste børn ikke spiser for meget salt, så anbefales følgende:

- Spar på saltet i familiens mad. Barnets nyrer er ikke fuldt udviklet, og samtidig er det godt at vænne barnet til, at maden ikke behøver smage salt.

- Undlad at tilsætte salt til den første mad, som barnet får. I takt med at barnet kan spise med af familiens mad, så salt kun lidt - og har de voksne behov for mere salt, så brug bordsalt ved middagsbordet i stedet. Prøv dog at undgå saltbøtten ved bordet, hvis det betyder, at du af gammel vane spiser for meget salt...

- I takt med at barnet spiser det samme som resten af familien, vil det naturligt få sit saltbehov dækket via produkter som brød, kødpålæg, ost, færdigretter og lignende.

- Køb fødevarer med lavt saltindhold og kik gerne efter nøglehulsmærket.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- Skær generelt ned på brugen af salt i madlavningen - smag på maden, før du tilsætter salt, som måske ikke er nødvendigt...

- Brug gerne rester fra aftensmaden som pålæg, fordi det ofte er med til at nedsætte saltindtaget i forhold til at bruge færdiglavede pålægsprodukter.

- Når hele familien spiser mindre salt, så forebygges hjerte-kar-sygdomme.. :)

Selvom du er god til matematik og godt kan lide, når der er tal, man kan regne på, så tænker jeg, at det er vigtigt, at du/I forsøger at minimere behovet for at udregne hvert eneste måltid - generelt gælder, at I skal forsøge at spise så varieret som muligt og også give jeres datter en varieret kost. Det bliver pludselig meget komplekst, hvis du vil til at udregne mængden af forskellige mineraler, vitaminer, fedtsyrer, proteiner, fiberindhold osv. :) Det kan naturligvis godt lade sig gøre, men du skal jo ikke være diætist eller ernæringsekspert, men blot være far :) - Og det lyder som om, at Naja og familien stortrives og spiser ret lækre retter, måske kan der nogle gange krydres og skabes smag med andet end salt... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit til hele familien!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce