Annonce

Annonce

Svar: Mad, flaske og søvn


17. juni 2005

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

I 8-9 mdr´s alderen kan børn begynde at tygge uanset om de har tænder eller ej og det vil derfor være en god idé at du forsøger med lidt rugbrød til frokost. Det er også vigtigt at forsøge med små stykker mad, da han så kan øve sit pincetgreb og lære at spise selv.

Hvis din søn endnu ikke har prøve at spise mad selv, så vil det være en god idé at du forsøger at give ham en brødskorpe i hånden, som han selv kan sidde og blødgøre og spise lidt af. Det kan også være en god idé at forsøge med lidt øllebrød, så han på den måde vænner sig lidt til rugbrødssmagen, som jo er meget anderledes.

Du skal vælge brød som er uden kerner og i begyndelsen kun give meget små hapsere, så du er sikker på at han kan kapere det. Brug også smørbart pålæg i starten og ikke fast pålæg før han har lært sig teknikken.

Giv ham også kogte ærter, majs, små stykker gulerod, pastaskruer og lignende, så han vænner sig til det at tygge. Igen kan det være en overgang at give ham grøntsagsmos som kun er moset med en gaffel og derfor grovere i konsistensen end blendet mos. Hvis du køber mad på glas, så prøv at vælge nogle at de lidt grovere varianter, f.eks. Hipp pasta med kødsovs fra 8 mdr. som også er med små stykker spaghetti. Han skal stille og roligt vænnes tilden grovere mad og kan ikke fra den ene dag til den anden klare det hele.

Det er også en god idé at blande tingene lidt, således at han både tilbydes lidt mad i stykker, men samtidig tilbydes skemad, så du er sikker på at han får hvad han kan spise.

Sundhedsstyrelsen anbefaler flaske til ...


Annonce

... ca 1 års alderen, men der er stor forskel på hvornår børn egentlig stopper. Da din dreng fortsat ammes morgen og aften, så er der ikke grund til at give flaske. Den ekstra mælk kan han drikke af en kop, også de 20-60 ml. På den måde kan du slippe for flasken hvis du ønsker det i længden. Hvis det er din plan at droppe amning og overgå til flaske, så er der naturligvis ikke noget i vejen for at bibeholde flasken. Han er trods alt kun 8 mdr og må derfor gerne både ammes og få flaske fortsat. Det er altså et spørgsmål om hvad du egentlig synes er bedst for jer begge lige nu.

At vågne kl 5 er tidligt og jeg kan godt forstå at du gerne vil lave dette om. Det er dog sådan at man jo ikke kan få det hele og tilgengæld har du jo en dreng som sover godt om natten, og som falder tidligt i søvn:o) Løsningen er dog nok at du fortsat prøver at tilbyde ham at komme over i jeres seng og håbe på at han der kan sove lidt videre. Bare en time mere ville jo være dejligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover skal du jo overveje om han får mad nok, hvilket det jo lyder som om og du skal også overveje om han skal 'aktiveres' lidt mere i løbet af dagen, så han får flere oplevelser og blive mere træt. Med aktiviteter tænker jeg både på fysiske og mentale udfordringer. Han skal rulle, trille, svømme, gynge og bruge sin krop og han skal undersøge så meget som muligt.

Til sidst vil jeg lige nævne at han måske også er på vej ind i seperationsalderen og måske derfor sover mere uroligt end tidligere. Jeg tror dog bestemt at tiden vil arbejde for jer:o)

Rigtig meget held og lykke fremover:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce