Svar: Natte-uro
Kære Michelle
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I har fået skruet antallet af amninger ned og har sat antallet af rigtige måltider lidt op. Det er rigtig godt, hvis I det næste stykke tid kan bibeholde rytmen om aftenen: Aftensmad, bad, babymassage, godnatgrød, tandbørstning, amning og putning og så flasken sen aften. Det er med til at sikre, at jeres dreng ikke vågner om natten, fordi han er sulten, og samtidig forbereder rytmen ham på, at det er sengetid og dermed, hvad der skal ske :)
Der kan dog være flere grunde end sult og rytme, som forklaring på, at jeres dreng vågner om natten, og jeg vil gerne nævne nogle af dem for dig :)
For det første har jeres dreng ikke haft den letteste start på livet, han er blevet opereret, har ligget i respirator og har haft lungeproblemer - og selvom alt er i orden nu, så kan det naturligt ikke udelukkes, at hans udfordringer i begyndelsen og hans megen gråd de første 6 måneder stadig påvirker hans søvn.
Det kan heller ikke udelukkes, at han vågner nu, fordi han f.eks. har problemer med ørerne - væske i ørerne, smerter fra mellemøret kan sagtens forklare afbrudt søvn. Og det kan være en idé at få lægen til at tjekke hans ører igennem. Astmatisk bronkitis, forkølelse og lignende vil naturligt også kunne påvirke og afbryde søvnen.
Hans alder spiller ind - han er 10 måneder nu og rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt, og i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget, sover de ofte dårligere. Han får langt flere stimuli i løbet af dagen og har derfor større drømmeaktivitet om natten, ligesom han motorisk naturligt øver sig - også om natten - og får sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra, men har brug for din hjælp.
Han er i separationsfasen, hvilket gør ham ekstra tryghedssøgende. Han viser naturligt behov for ekstra fysisk kontakt, har brug for at se jer, for at vide at I ikke er forsvundet. Og han kan blive rigtigt ked af det, hvis I f.eks. går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, ligesom han kan blive ked af det, hvis I putter ham i seng og går fra ham om aftenen. Det er på grund af alder og udvikling svært for ham ikke at kunne se jer lige nu...
Måden han falder i søvn på spiller ind. Det er f.eks. vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Hvis han falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende over i sin seng, så vil han ...
... forbinde jeres favn med stedet, hvor a skal sove og når han så vågner om natten og ligger et andet sted, så vil dette være utrygt for ham, så vil han naturligt søge jer og have brug for jeres favn, for at kunne sove igen. Derfor vil han også have brug for at komme op i jeres arme om natten. Det samme gælder, hvis han falder i søvn med flaske eller bryst i munden eller hvis han vugges, trilles, hoppes med, når han skal sove.
Natteskræk/Night-terror kan også være en forklaring - han kan godt have dette med den alder han har. Det ses ikke hyppigt i denne alder, ofte starter det omkring 18 måneder, men det kan ikke udelukkes, at det er dette. Hvis der er tale om natteskræk, så er han ikke vågen og vil derfor afvise jeres forsøg på trøst og skubbe jer fra sig, hvis I forsøger at holde ham. Derfor er det bedste I kan gøre her at hjælpe ham tilbage ned at ligge, berolige med hænder, putte dynen på ham igen og se om I på den måde kan lulle ham videre ind i søvnen. Altså hjælpe ham med så lidt aktivitet som muligt. Hvis han vågner op, vil der naturligt gå lidt tid, før han er parat til at sove igen, og her kan det godt være nødvendigt at tage ham ind i stuen, sætte sig med ham og så vente på, at han atter bliver klar til at sove - men det er naturligt hårdt for jer med disse længere opvågninger om natten, og derfor er det godt, hvis I kan forsøge at få ham videre i søvnen i egen seng, hvor han fra starten er faldet i søvn.
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at jeres dreng generelt har sovet godt om dagen i sin barnevogn. I kan derfor overveje, om I gør noget anderledes her - måske sover han i en voksipose eller lignende - i givet fald kan I også bruge denne om natten, I skal blot sikre jer, at temperaturen i rummet ikke er for varm. Det kan nogle gange være en god idé at efterligne dagens rutiner, overflytte det der virker om dagen til om natten, for på den måde at skabe mere ro...
Det kan som tidligere nævnt også være en idé at koble jeres senge sammen, så I ligger ved siden af hinanden og I kan berolige ham med hænder og nærhed, og han kan kravle ud og putte sig ind til jer, hvis han føler behov for dette. Fremfor at han skal løftes op i favn, gås rundt med og lignende om natten for atter at finde ro. I kan hjælpe ham med at ligge ned om natten, men stadig være der for ham :)
Jeg håber, at I kan bruge nogle af disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

