Svar: Mad og søvn i forbindelse med vuggestuestart
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring kost og søvn, når din dreng begynder i vuggestue :)
Jeg kan godt forstå, du synes, det er lidt svært, når du skal medbringe alle måltider, og vuggestuen ikke har nogen madordning. Mange børn spidser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen, og det betyder, at han skal have en del mad med - og også en del variation :)
Du bør følge Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring kost - og de har blandt andet lavet pjecen "Gi madpakken en hånd", som du finder på altomkost.dk. Den er hovedsageligt for børn fra 1 år og voksne, men du kan stadig have glæde af at læse lidt omkring anbefalingerne. "Madpakkehånden" viser 5 fingre som står for følgende:
Brød (rugbrød og fuldkornsbrød - evt. grød, som kan varmes)
Grønt (snack-grønt og pålæg - evt. grøntsagsmos som kan varmes eller kogte/ovnbagte grøntsagsbuketter/rester fra aftensmaden)
Pålæg (kylling, kød, ost, æg)
Fisk (mindst en slags fiskepålæg)
Frugt og bær (de friske og det søde, - evt. smoothies)
Jeg vil anbefale dig, at du taler med pædagogerne om, hvor meget de kan varme mad til hvert barn. Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at give ham f.eks. grød eller mos med, - og det vil også være helt relevant i forhold til hans alder - men du er nødt til at finde ud af, om de rent praktisk kan varme dette. Det er naturligt meget tidskrævende at skulle varme mad til 10 børn (10 forskellige retter) eller hvor mange børn, der nu er på stuen...
Men ja, i forhold til dine spørgsmål, så tænker jeg, at det vil være fint med grød og mos - du kan lave det selv og medbringe det i en bøtte, som kan gå i mikroovnen. Du kan også købe færdige produkter - grødpakker, som blot skal blandes med kogt vand og middagsretter på glas, frugtmos på glas og lignende...
Det kan være en god idé at give ham boller og rugbrød med (uden hele kerner) og igen må du her tale med pædagogerne om, hvorvidt de har mulighed for at skære det i mundrette hapsere, eller du skal gøre dette hjemmefra. Du må meget gerne give ham rester fra aftensmaden med til frokost - det kan være frikadeller (kød eller fiskedeller), kogte/bagte grøntsager og lignende. Han kan også få lidt kogte pastaskruer, et hårdkogt æg eller måske lidt rejer med en dag...
Smørbart pålæg er en god idé - makrel er fint, du kan dog også købe eller lavet andet fiskepålæg f.eks. sildepostej, torskerogn, laksemousse eller lignende. Du kan også give ham smøreost, eller lave f.eks. kyllingemango - der er opskrifter i min bog om børn og mad, som jeg ved du har :)
Grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg. Det kan være avokado, som du nævner, men det kan i princippet også være en mos fra glas, som medbringes og smøres på brødet, når det er spisetid...
Frugt og bær kan gives skåret i både eller små stykker eller revet - det ...
... er forskelligt hvor godt børn i 10 måneders alderen er til at tygge, så du må forsøge at give det med i en konsistens, som du tænker, at han vil kunne kapere. Måske vil æble- og pærebåde stadig være for hårde for ham, men så kan du give det med som mos. Prøv igen at tale med personalet om, hvor meget de har mulighed for at skære ud osv, når det er spisetid og hvor meget der skal være gjort klar hjemmefra... Der er jo visse fødevarer, som hurtigt blive brune og ikke særligt lækre og som derfor helst skal tilberedes lige før servering f.eks. banan og avokado...
På bollen formiddag og eftermiddag er det fint med smør, og du må også meget gerne give ham feks. frugt- eller bærmes på bollen. Han må også meget gerne få ost. Det kan være smøreost eller det kan være ost i stænger. Du kan købe "ostehaps" eller du kan købe en mild skæreost og selv skære ud i stænger, som han kan sidde med og gumle på.
Smoothies kan indgå som del af en varieret kost, og du bør lade dem indgå sammen med frisk frugt og bær. Sørg også for at variere mellem de forskellige typer, så han får så meget variation af frugt og bær som muligt.
Et forslag til en dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Vågner og starter dagen omkring kl 06
Morgen 6.30: Havregrød, vand eller mme af kop.
Afleveres i vuggestue
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med rester fra aftensmaden som f.eks. frikadelle, pastaskruer, grøntsagsbuketter.. og må også meget gerne suppleres med peberfrugt, agurk, tomat, avokado, majs, ærter.. og meget gerne med grøntsagsmos - hjemmelavet eller en middagsret fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop. Må også gerne tilbydes lidt tykmælk (max 100 ml) eller lignende med lidt frugtmos som topping, kan også tilbydes frugtgrød med mme.. vand af kop.
Hentes fra vuggestue
Tilbydes evt. lidt frugt, bær, frugtmos eller lignende, samt vand af kop, når I kommer hjem...
Aften 17.30: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes evt. en godnatgrød eller en banan, vand eller mme af kop og får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. kl 19...
Sen aften 22: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød...
Jeg håber, at ovenstående hjælper dig lidt videre - og tal endelig med pædagogerne i institutionen om, hvordan de plejer at gøre og hvilke muligheder der er med hensyn til medbragt mad, opvarmning, udskæring/servering osv. :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

