Brev:
Kræsen pige på 5 år
Kære Helen.
Tak for dit gode svar ang. vores datter (C., som lige er fyldt 5 år) og det, at sige godmorgen/hej/farvel. Dine råd har hjulpet os rigtig meget på rette vej.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker omkring følgende:
C. er ekstrem kræsen. Hun spiser stort set kun brød! Af grønt kan vi kun få hende til at spise jordbær, agurker og en sjælden gang et par bidder af et æble. Er vi heldige, spiser hun lidt pasta (kun dem, der er formet som dyr og desværre kun hvid pasta) og røde pølser.
Havregryn kan også en sjælden gang ryge ned. Ellers kun usunde madvarer som de små sukkerfyldte frugtyoughurt, ostehaps og kiks. Og selvfølgelig slik, is og kager, dog er hun også temmelig kræsen her, og spiser fx kun vingummier. Vi begrænser selvfølgelig de usunde madvarer og slik er kun om fredagen.
Hendes morgenmad består oftest af et stykke grovtoast med skrabet nutella og et glas mælk.
Hendes madpakke er temmelig kedelig og begrænser sig til fire halve stykker rugbrød med enten spegepølse, leverpostej, æg eller pålægschokolade. Dertil lidt frugt som agurk/jordbær. Alt andet kommer urørt hjem igen. Ikke engang figenstænger/rosiner vil hun spise.
Til frugt får hun æble, jordbær, en lille yoghurt og som regel lidt brød med.
C. er næsten altid sulten, når hun kommer hjem fra børnehaven og her får hun oftest resten af hendes madpakke/frugt fra børnehaven.
Det bevirker så, at hun næsten aldrig er sulten, når vi andre spiser aftensmad, men jeg er lidt af den holdning, at hun skal have mad, når hun er sulten. Mener, jeg har læst noget tekst fra dig, hvor du netop beskriver, at børn i hendes alder ikke kan "gemme" deres sult til aftensmadstid, og det derfor er vigtigt, at de får mad, når de er sultne?
Vi har dog prøvet at spise rigtig tidligt for at se, om det kunne lokke hende med til aftensmaden, men hun nægter fortsat at spise almindeligt aftensmad.
Vi synes, vi har prøvet rigtig meget. Vi har prøvet at inddrage hende i madlavningen, hvilket hun egentlig er glad for, men det ændrer ikke hendes lyst til at spise vores mad.
Vi har prøvet at gøre det spændende, ved fx at skære grønsagerne ud i spiraler, lave dem til ansigter osv.
Vi har også forsøgt at have al maden i små skåle, så man selv skulle øse op.
Vi har forsøgt med rigtig meget forskelligt mad, og prøvet at gøre det så børnevenligt som muligt (mild i smagen, flotte ...
... farver osv.)
C. nægter oftest også at sidde til bords med os. Hun vil sidde i vores sofa (hvilket vi også har givet hende lov til, da hun ellers slet ikke får spist noget). Jeg savner dog, at kunne give hende det familienærvær, det er at sidde samlet og spise sammen. Men det er svært, nu hvor hun indtil videre har fået lov til at sidde i sofaen.
Dog har jeg nogle gange haft succes med, at vi har skulle forkæle far, og lave mad og dække flot op til ham. Så deltager hun med stor lyst og sidder med til bords (dog uden at spise noget, men for at hælde op til far). Hun er meget omsorgsfuld og elsker, når vi sammen gør noget ekstra for hinanden.
Vi har også leget restaurant nogle gange, hvilket også får hende til at deltage, men igen uden selv at spise ved bordet (når restauranten er lukket, som hun siger, sætter hun sig i sofaen og spiser).
Når der er dage, hvor der er fælles spisning i børnehaven, fx laver de ofte bålmad og spiser dette i stedet for madpakke, er det en rigtig svær dag for C., for hun nægter at spise maden. Ofte fornemmer jeg, at pædagogerne presser meget på, for at få hende til at smage, men hun nægter oftest total og må ikke få hendes madpakke (før alle har spist færdigt). Hvis C. ved, at der er fælles spisning i børnehaven, er hun rigtig ked af det om morgenen og vil absolut helst blive hjemme, og hun elsker ellers at komme i børnehave. Hun får selvfølgelig ikke lov til at blive hjemme, og vi prøver at snakke meget med hende om, at det er godt at prøve at smage maden, for ofte bliver man glædeligt overrasket og kan godt lide maden osv.
Jeg er bekymret for, om den meget begrænsede variation af mad er nok til at dække hendes behov? (Hun får børnevitaminpille hver dag). Hun er en robust bygget pige, ligger i normal vægt i forhold til alder/højde, dog i den høje ende af normal-feltet, så jeg er ikke bekymret for, om hun får nok, men mere om hun på sigt bliver for rund, når hun ikke spiser mere grønt/varieret mad?
Har du nogle gode idéer til, hvordan vi kan få hende til at spise mere varieret/sund mad?
Flere i vores omgangskreds anbefaler mig, at hun ikke bliver tilbudt andet end det, vi spiser, og så skal hun nok spise, når hun bliver sulten nok, men det er virkelig ikke en metode, jeg bryder mig om, men måske er jeg for ”god om hjertet” og netop derfor, at hun nu er blevet et meget kræsent barn?
Hilsen C.´s mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to