Svar: Baby på 9 måneder, der ikke vil falde i søvn
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din åbne og ærlige beskrivelse.
Jeg er ked af at høre, at I forældre har valgt at flytte fra hinanden. Det lyder som om, at det har været en lidt hård periode, hvor du har måtte flytte dig og jeres datter et par gange, men det lyder også som om, at der er faldet lidt ro på nu. Det er rigtig godt. Derudover lyder det som om, at du og hendes far har fundet en løsning, så han stadig er sammen med hende en gang imellem, og hun derfor også sover hos ham....
Der er dog ingen tvivl om, at det er en svær periode netop i øjeblikket. Jeres datter er i separationsfasen, og det betyder, at hun naturligt har ekstra meget behov for nærhed, tæt fysisk kontakt, brug for at se dig osv. Og at hun i denne periode også skal flytte, oplever at hendes hverdag ændrer sig og naturligt også oplever uroen mellem jer forældre, at du har været ked af det, stresset og naturligt påvirket af hele situationen, gør det naturligt ikke lettere. Hun spejler sig jo i dig, og de signaler du sender...
Du skriver blandt andet "den eneste måde jeg kan få hende til at sove, er hvis jeg selv går i seng på samme tid - hvilket jeg har gjort for at få søvn - men det går jo ikke"... Og jeg tænker faktisk - jo det går - lige nu. Det er det, hun lyder til at have behov for. Det er den måde, hun føler sig tryg på, kan give slip på dagen og alle oplevelserne, det er sådan hun hjælpes med at koble fra lige nu, og derfor sådan det må være... Det betyder naturligvis ikke, at du skal forsætte sådan, men som situationen er, tænker jeg, at det er vigtigt at give hende den tryghed og nærhed, som hun viser behov for.
Jeg vil anbefale dig, at du kobler hendes tremmeseng til din seng, naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt i orden. Når du lægger dig med hende i dobbeltsengen om aftenen, så kan hun ligge ved siden af dig og få sin flaske - og dermed netop lære at hun skal ligge ned og falde i søvn, og ikke vugges i armene, gås med eller lignende. Du kan berolige hende med din hænder, synge en godnatsang, vugge hende lidt imens hun ligger ned og hun kan få lov til at få sin flaske samtidig med at hun fornemmer dig tæt på. Du bør dog arbejde bevidst på at fjerne flasken før hun sover helt, hun skal ikke falde i søvn med flasken i munden, men helst nå dertil, hvor hun spiser, slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover.
Du kan arbejde på at øge den fysiske afstand mellem jer, så hun puttes i ...
... egen seng, men har dig ved siden af sig - så hun netop forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, men ikke føler sig alene. Samme kærtegn, beroligende hænder, beroligende ord, putteklud, flaske - og mor ved siden af. Men gradvist hvor du skubber dig længere og længere væk. Og når hun kan falde i søvn i egen seng på denne måde, så kan du flytte hendes seng på eget værelse. Her skal du så bibeholde de rutiner du hele tiden har haft, så alt er, som det plejer at være, eneste forskel er, at sengen står et andet sted....
Hun må gerne få flasken direkte i tremmesengen, så hun ikke oplever at blive flyttet fra din navn, men får lov til at falde i søvn, der hvor hun er puttet. Det er dog vigtigt, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op. Hun er for lille til en hovedpude.
Det er også vigtigt, at du som sagt fjerner flasken, før hun sover helt, så hun ikke forbinder det at overgive sig til søvnen med at skulle have en flaske i munden. Hun skal naturligt have sin mælk og flasken er god at finde roen med, men den skal fjernes før hun sover, så hun registrerer, at den er væk :)
Det er helt naturligt, at hun har en stor motorisk uro om natten. Det hænger også sammen med separationsfasen og det faktum, at hun øver sig rigtig meget i løbet af dagen og også under søvn. Hun begynder at kravle, lægger sig op i kravlestilling og vugger frem og tilbage, hun får sig skubbet op i et hjørne eller lagt i en stilling, som hun ikke kan komme væk fra - og her har hun brug for din hjælp. Hun har brug for at du hjælper hende med stillingskift, hjælper hende med at blive lagt i en rar stilling igen, hjælper dynen på, som hun har sparket af... Og du må meget gerne hjlpe hende med disse ting, men helst uden at komme sut, flaske i munden på hende eller begynde at gå rundt med hende. Altså hjælpe hende med at sove der, hvor hun fra starten er lagt og hjælpe hende på en måde, som også kan flyttes over i tremmesengen senere hen...
Det er, som du har læst, en svær periode, og ofte vil det blive lidt lettere i 11-12 måneders alderen igen - men naturligt afhængigt af, hvad der i øvrigt sker i jeres liv :) Skal hun f.eks. starte i dagpleje eller vuggestue der, så vil det også ofte være svært at ændre søvnvaner i denne periode...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - knus og rigtig meget held og lykke til jer alle!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

