Brev:
Forberedelse til vuggestuestart

Hej Helen
Jeg skriver fordi, vi ønsker råd og tanker omkring hvordan vi kan forberede vores datter på at skulle i institution.
Hun havde jo kolik de første 3,5 måned og var derefter et meget uroligt og pylret barn frem til 6,5 måned. Herefter er hun blevet så glad, tilfreds og dejlig at have med at gøre. Jeg meldte mig ud af mødregruppe, da jeg ikke kunne overskue det, og grundet hendes megen gråd og uro har vi ikke været meget uden for hjemmet endnu.
Vi bor langt væk fra vores familie, så hun er aldrig blevet passet af andre end os.
Hun er lidt bagud motorisk men kommer rigtig godt efter det nu her. Både vores sundhedsplejerske og vores ergoterapeut til stimulastik har begge uafhængigt af hinanden kaldt hende et sensitivt barn. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal lægge i det. Hun reagerer meget på lyd og bliver let “forskrækket”, men græder ikke. Hun kan også blive utryg når vi er til stimulastik, selvom vi kun er 4 babyer på holdet. I det store og hele er hun dog tryg og med på øvelserne. Men er det ikke “normal” babyadfærd, tænker jeg?
Vores tanker går således på, hvordan vi kan ruste hende bedst muligt til en kommende vuggestuestart? Hun er 8 måneder nu og vi har flere scenarier i spil ...
... omkring hvornår hun skal starte. Mor skal først starte arbejde 1. august, far tager herefter 2 ugers orlov, og vi holder alle én uges ferie sidst i juli, dette ligger fast.
1. Lade hende starte i juni, hvor hun kan have en rolig, lang og langsom opstart, hvor hun helt indtil august har få timer dagligt i vuggestuen. Far har to ugers ferie i starten af juni, hvor han er med til vuggestuestart. Hun er væk den sidste uge i juli, hvor vi skal på ferie sammen og opstarter så igen herefter, hvor far har orlov i to uger til endnu en langsom opstart. Her vil hun være 10 måneder.
2. Hun starter lige efter vi har haft ferie sammen, hvor far har to uger til “almindelig” indkøring. Her vil hun være lige over 1 år.
Har du nogle tanker omkring de to “modeller” omkring vuggestuestart? Er der en af modellerne, der er bedre end en anden eller andre tanker omkring hvad vi skal medtænke kunne være godt for vores datter, når vi skal vælge? Det, der ligger mest til grund for vores mange tanker omkring det emne her, er fordi hun netop mest blot er vant til os og vores hjem. Hun har været med ude og handle, på weekend med os hos bedsteforældre, jul osv. Men dagligdagen foregår mest herhjemme.
Med venlig hilsen
forældrene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.