Svar: Vitaminpiller - 3 år, 4 mdr.
Kære A´s mor
Tak for dit brev og meget relevante spørgsmål omkring vitaminer :)
Anbefalinger om kost og vitaminer kan variere fra land til land, og min umiddelbare vejledning vil altid være, at man følger de retningslinjer, der gælder i det land man bor :)
I Danmark anbefales følgende til børn født til tiden:
D-vitamin gives fra 2 uger og til 2 år. Der gives 10 mikrogram (400 IE) dagligt.
Tilskudet gives uanset om barnet ernæres med modermælk eller modermælkserstatning. Børn som har mørk hud og/eller går klædt tildækket om sommeren, eller som ofte ikke er udendørs, skal forsætte med 10 mikrogram d-vitamin dagligt gennem hele barndommen.
Andre vitaminer og mineraler skal tilgodeses gennem den mad, som barnet spiser, og det er derfor vigtigt, at man tilbyder barnet en varieret kost. Fra 6 måneders alderen er barnets medfødte jerndepot opbrugt, og derfor er det vigtigt, at man i denne alder introducerer jernholdig kost - det vil sige kød, fisk, grøntsager og groft brød, ligesom det kan være godt at variere med færdiglavede grødprodukter og bruge modermælkserstatning i grød og mos, fordi dette indeholder jern. Det anbefales også, at man serverer frugt sammen med jernholdig kost, fordi det kan fremme jernoptagelsen.
Det anbefales ikke at tilbyde barnet vitaminpiller. Barnet vil normalt få sit behov for næringstoffer dækket gennem kosten - og barnet får via kosten langt flere vigtige næringstoffer end vitaminer og mineraler. Hvis man trods anbefalingen, ønsker at give sit barn en multivitaminpille, bør dette tidligst ske fra 18 måneder - det kan være nødvendigt at knække vitaminpillen eller knuse den, så barnet ikke får den galt i halsen og man bør give "tyggetabletter". Det er i givet fald vigtigt at vælge et produkt beregnet til børn i alderen 1-10 år. Sundhedsstyrelsen gør også opmærksom på, at der hver år sker alvorlige forgiftningstilfælde hos børn, der har ...
... spist en større mængde multivitaminpiller.
Fiskeolie og levertran anbefales ikke til børn. Levertran har for højt et indhold af A-vitamin, og barnet får sit behov for D-vitamin dækket via d-dråber. Det er ikke behov for at supplere børns kost med n-3 fedtsyrer, som findes i både levertran og fiskeolie. Det anbefales derimod, at man serverer fisk for barnet flere gange ugentligt. Gerne dagligt til frokost og to gange om ugen til aften.
Fisk indeholder gode og vigtige næringsstoffer som f.eks. D-vitamin, jod, selen og n-3 fedtsyrer. Det er godt, hvis man kan variere mellem de fede fisk som laks, sild og makrel, og de mere magre fisketyper som sej, skrubbe, rødspætte og torsk.
Børn må ikke spise rovfisk som tun, gedde, helleflynder, sværfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og haj på grund af det høje indhold af kviksølv. Og det anbefales heller ikke at tilbyde børn under 3 år tun fra dåse... Nu hvor din datter er blevet 3 år, må hun dog godt få lidt tun en gang imellem. For børn i alderen 3-14 år gælder, at de højst må spise en almindelige dåsetun om ugen, og de må ikke spise dåser af hvid tun eller albacoretun.
Når frisk fisk, fisk på dåse og frost, anbefales i stedet for fiskeolie, så er det fordi fiskeolie bliver renset for vitaminer og mineraler og ofte kun indeholder fedtsyrer - og barnet får derfor ikke samme gavnlige effekt ud af et fiskeolietilskud, som det får ved at spise rigtig fisk.
Undersøgelser viser, at n-3 fedtsyrer er vigtige for udviklingen af barnets hjerne og nervesystem, og den letteste kilde er via fisk. Så hvis man slet ikke spiser nogen former for fisk og har meget svært ved at få fisk ind som en fast del af kosten, så tænker jeg, at fiskeolie vil være et alternativ.
Jeg har ikke hørt om den undersøgelse, som jeres læge refererer til, men jeg håber, at de danske anbefalinger måske hjælper dig lidt videre :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

