Annonce

Annonce

Svar: Forberedelse i forbindelse med flytning


25. marts 2019

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor til A.

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse :)

Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget stor omvæltning for jer, når I to flytter til Danmark og far bliver tilbage. I skal bo hos mormor og hendes mand, jeres datter skal starte i skovbørnehave, hele hendes hverdag ændrer sig - nye rutiner, nye regler, et nyt sprog, nye voksne, nye børn - hun bliver rykket op med rod, og det er bestemt ikke let. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men du skal være forberedt på, at hun naturligt vil kunne reagere og også vil kunne blive meget ked af det eller blive vred over at være sat i denne situation...

Og det er vigtigt, at der er plads til alle hendes følelser - faktisk allerede nu. Det skal være lige så legalt at være ked af det, vred, frustreret, fortvivlet, opgivende osv. som det er at være glad og i godt humør. Og det er vigtigt, at du kan rumme alle de følelser, som din datter har. At kunne rumme hende betyder, at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det, at du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne være i det, bevare roen og overblikket og være den faste rolige base, som hun naturligt har behov for.

Jeg er meget stor tilhænger af ærlighed, og at vi skal være ærlige overfor vores børn, svare så ærligt som muligt på de spørgsmål de har, og fortælle dem så ærligt som muligt, hvad vi tænker, hvad der skal ske osv. Men naturligvis på en måde, som passer til deres alder og udvikling. Og jeg synes derfor, at du skal fortælle din datter, at I skal flytte til DK, at far ikke skal med, og at I skal bo hos mormor og hendes mand... at sige, at I skal på ferie eller kun besøge mormor, vil være at lyve for hende, og det dur ikke.. I skal jo ikke på ferie, I kommer ikke tilbage igen, i hvert fald ikke lige med det samme...

Jeres datter taler allerede om, at hun skal flytte til DK, og enten har hun hørt dig tale om det - børn på 3 år har meget store øre og hører rigtig meget, men kan også misforstå meget og blive meget usikre... eller også har farmor talt med hende om det. Uanset hvordan og hvorledes, så skal du fortælle din datter, hvordan det er, så hun hører det fra dig, ikke er i tvivl om, hvad der skal ske og også ved, at hun kan tale med dig om det, når det bliver svært - både her og når I kommer til DK.

Det kan naturligt være svært at forholde sig til tid, og hvor mange dage der er til. Her kan det f.eks. være en god idé at lave et målebånd, som tæller ned, og hvor I sammen klipper en dag af, indtil I når dertil, hvor I skal rejse. Den dag kan der f.eks. være et billede af en flyvemaskine, som symbol for at I skal flyve til DK.

Der kan også i nedtællingen være billeder af kage eller lignende, på den dag, hvor hun skal dele ud i sin preschool og ...


Annonce

... sige farvel til sine venner der. Der kan være billeder af familien, jeres fætre og deres forældre, den dag hvor I holder afskedsmiddag for dem osv. Det er som du skriver, rigtig vigtigt at I siger farvel på en god måde. Og det er naturligt også vigtigt, at I siger ordenligt farvel til farmor og farfar.

Du skriver, at farmor ikke har talt ret meget med dig siden beskeden om, at I flytter - og det skyldes sandsynligvis at farmor er rigtigt ked af det. Hun har jo været sammen med jeres datter hyppigt fra hun var ganske lille, og har siden efteråret sidste år været sammen med hende dagligt i pre-shool, og det er for farmor en naturlig stor sorg, at I har valgt at rejse væk. Det gør ondt, det smerter langt ind i hjertet, og det er vigtigt, at du har forståelse for dette, og at I taler om dette.

Og på samme måde er det vigtigt, at jeres datter får lov til at mærke den sorg. Det er helt okay, at farmor sætter ord på og fortæller jeres lille datter, hvor meget hun vil savne hende, og hvor højt hun elsker hende. Og det er okay, at jeres datter også får mulighed for at blive ked af det, mærke savnet og at det kan gøre ondt at sige farvel til familie, som man naturligt er tæt knyttet til. Som du skriver, så er det smerteligt, men ikke desto mindre vigtigt at tale om det og tillade sig at være i det, dele den smerte...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det betyder naturligt ikke, at du ikke også kan tale med din datter om alt det dejlige ved at flytte til DK - at I f.eks. skal bo hos mormor, at hun skal gå i skovbørnehave osv. Der må også være en grund til at du vælger at flytte uden at far - og det kan godt være at årsagen til dette er en voksenting, som hun ikke kan forklares, men det er vigtigt, at du stadig forsøger at forklare, hvorfor I skal flytte og forsøger at finde de positive ting frem ved dette...

Du skriver, at du tænker, at A ikke skal føle, at hun mister noget.. men det gør hun jo. Hun mister den daglige kontakt med sin far, hvilket er en meget stor ting, og hun mister også dagligt kontakt med sine bedsteforældre - sin vante og genkendelige hverdag - og det vil kun være et sundhedstegn at reagere på dette. Du kan ikke skåne hende eller skærme hende ved at forsøge at holde tingene skjult for hende, for beslutningen, valget, er jo taget, så det kommer til at ske, uanset hvordan og hvorledes, og derfor er det vigtigt, at du taler med hende, forklarer, lytter til hende, giver plads til gråd, sorg, vrede, frustration - og naturligt også glæde og spænding over det nye som skal ske :) Selvom det ikke behøver være en tudefest, som du skriver, så vil der være savn - også når I først er kommet til DK og det er sundest for A, at du giver plads til alle følelser, også de svære:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele og knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce