Svar: Forberedelse i forbindelse med flytning

---

Kære Mor til A.

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse :)

Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget stor omvæltning for jer, når I to flytter til Danmark og far bliver tilbage. I skal bo hos mormor og hendes mand, jeres datter skal starte i skovbørnehave, hele hendes hverdag ændrer sig - nye rutiner, nye regler, et nyt sprog, nye voksne, nye børn - hun bliver rykket op med rod, og det er bestemt ikke let. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke kan lade sig gøre, men du skal være forberedt på, at hun naturligt vil kunne reagere og også vil kunne blive meget ked af det eller blive vred over at være sat i denne situation...

Og det er vigtigt, at der er plads til alle hendes følelser - faktisk allerede nu. Det skal være lige så legalt at være ked af det, vred, frustreret, fortvivlet, opgivende osv. som det er at være glad og i godt humør. Og det er vigtigt, at du kan rumme alle de følelser, som din datter har. At kunne rumme hende betyder, at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det, at du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne være i det, bevare roen og overblikket og være den faste rolige base, som hun naturligt har behov for.

Jeg er meget stor tilhænger af ærlighed, og at vi skal være ærlige overfor vores børn, svare så ærligt som muligt på de spørgsmål de har, og fortælle dem så ærligt som muligt, hvad vi tænker, hvad der skal ske osv. Men naturligvis på en måde, som passer til deres alder og udvikling. Og jeg synes derfor, at du skal fortælle din datter, at I skal flytte til DK, at far ikke skal med, og at I skal bo hos mormor og hendes mand... at sige, at I skal på ferie eller kun besøge mormor, vil være at lyve for hende, og det dur ikke.. I skal jo ikke på ferie, I kommer ikke tilbage igen, i hvert fald ikke lige med det samme...

Jeres datter taler allerede om, at hun skal flytte til DK, og enten har hun hørt dig tale om det - børn på 3 år har meget store øre og hører rigtig meget, men kan også misforstå meget og blive meget usikre... eller også har farmor talt med hende om det. Uanset hvordan og hvorledes, så skal du fortælle din datter, hvordan det er, så hun hører det fra dig, ikke er i tvivl om, hvad der skal ske og også ved, at hun kan tale med dig om det, når det bliver svært - både her og når I kommer til DK.

Det kan naturligt være svært at forholde sig til tid, og hvor mange dage der er til. Her kan det f.eks. være en god idé at lave et målebånd, som tæller ned, og hvor I sammen klipper en dag af, indtil I når dertil, hvor I skal rejse. Den dag kan der f.eks. være et billede af en flyvemaskine, som symbol for at I skal flyve til DK.

Der kan også i nedtællingen være billeder af kage eller lignende, på den dag, hvor hun skal dele ud i sin preschool og ...

---

---

... sige farvel til sine venner der. Der kan være billeder af familien, jeres fætre og deres forældre, den dag hvor I holder afskedsmiddag for dem osv. Det er som du skriver, rigtig vigtigt at I siger farvel på en god måde. Og det er naturligt også vigtigt, at I siger ordenligt farvel til farmor og farfar.

Du skriver, at farmor ikke har talt ret meget med dig siden beskeden om, at I flytter - og det skyldes sandsynligvis at farmor er rigtigt ked af det. Hun har jo været sammen med jeres datter hyppigt fra hun var ganske lille, og har siden efteråret sidste år været sammen med hende dagligt i pre-shool, og det er for farmor en naturlig stor sorg, at I har valgt at rejse væk. Det gør ondt, det smerter langt ind i hjertet, og det er vigtigt, at du har forståelse for dette, og at I taler om dette.

Og på samme måde er det vigtigt, at jeres datter får lov til at mærke den sorg. Det er helt okay, at farmor sætter ord på og fortæller jeres lille datter, hvor meget hun vil savne hende, og hvor højt hun elsker hende. Og det er okay, at jeres datter også får mulighed for at blive ked af det, mærke savnet og at det kan gøre ondt at sige farvel til familie, som man naturligt er tæt knyttet til. Som du skriver, så er det smerteligt, men ikke desto mindre vigtigt at tale om det og tillade sig at være i det, dele den smerte...

---

---

Det betyder naturligt ikke, at du ikke også kan tale med din datter om alt det dejlige ved at flytte til DK - at I f.eks. skal bo hos mormor, at hun skal gå i skovbørnehave osv. Der må også være en grund til at du vælger at flytte uden at far - og det kan godt være at årsagen til dette er en voksenting, som hun ikke kan forklares, men det er vigtigt, at du stadig forsøger at forklare, hvorfor I skal flytte og forsøger at finde de positive ting frem ved dette...

Du skriver, at du tænker, at A ikke skal føle, at hun mister noget.. men det gør hun jo. Hun mister den daglige kontakt med sin far, hvilket er en meget stor ting, og hun mister også dagligt kontakt med sine bedsteforældre - sin vante og genkendelige hverdag - og det vil kun være et sundhedstegn at reagere på dette. Du kan ikke skåne hende eller skærme hende ved at forsøge at holde tingene skjult for hende, for beslutningen, valget, er jo taget, så det kommer til at ske, uanset hvordan og hvorledes, og derfor er det vigtigt, at du taler med hende, forklarer, lytter til hende, giver plads til gråd, sorg, vrede, frustration - og naturligt også glæde og spænding over det nye som skal ske :) Selvom det ikke behøver være en tudefest, som du skriver, så vil der være savn - også når I først er kommet til DK og det er sundest for A, at du giver plads til alle følelser, også de svære:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele og knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---