Annonce

Annonce

Brev:

Middagslur? - 2 år, 8 mdr.


27. marts 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Middagslur? - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen

Mange tak for dine gode og omsorgsfulde svar, som gør en stor forskel for os.

Sidst jeg skrev, var vi (min mand og jeg) exceptionelt pressede, og derfor var vi ekstra ramt på overskuddet – især fordi lillebror fortsat først sover meget sent. Det gør han stadig, og det betyder, at vores voksentid sammen om aftenen er meget begrænset.

Heldigvis er vores situation bedre nu, men vi er fortsat kede af, at vi ikke har ordentlig tjek på søvnen. Det er i hvert fald svært at acceptere, at vi med børn på 5 ½ år og 2 ½ år stadig sjældent får en fuld nats søvn.

Lillebror sover fra kl. 21.30/45 til 7.00, og det lader til at fungere for ham (de fleste dage). I vuggestuen sover han typisk halvanden time – de aer ham vågen, hvis han sover for længe. Men ind imellem sover han alligevel først kl. 22/22.30, og her er han meget pjevset dagen efter. Enkelte dage har han helt droppet sin lur, og så sover han omkring kl. 19.30.

Han er åbenlyst i trodsalderen og skælder meget ud, men generelt er han en meget kærlig og omsorgsfuld dreng, der gladeligt giver møssere og meget gerne vil hjælpe og lege med sin søster. Og han er meget glad for vuggestuen (både børn og voksne), og vi har et rigtig godt samarbejde med dem.

Vores fornemmelse er, at han stadig har brug for luren. Men det er måske primært fordi, han først sover 21.30?
Kan man argumentere for, at det giver mening fx at forsøge os uden luren i weekenden, så han sover mere om natten i stedet for? Eller hvad foreslår du?

Til din baggrund skal jeg ...


Annonce

... måske lige sige, at han er blevet super god til at sove og falde i søvn i sin egen seng. Far putter ham – læser og synger – og siger så godnat, og så falder han ellers selv i søvn i løbet af 5-15 minutter. En sjælden gang imellem sover han uden en lyd natten igennem, men for det meste græder han et par gange i løbet af natten, og som regel kommer han ind i sengen til far omkring kl. 4 og sover der resten af natten.

Storesøster sover generelt godt og falder selv i søvn (med lydbog – fire forskellige historier som hun kender ud og ind). Men hun kalder – nogle gange nærmest i søvne – flere gange hver nat, fordi jeg skal lægge dynen over hende, give en tår vand eller lign. Og det kan hun jo sagtens selv. Dynen ligger i benenden, fordi hun har sparket den af, og der står en drikkedunk lige ved siden af sengen. Men hun lader til at søge tryghed og har været vant til at sove med en af os, indtil hun blev fire år.

Hun er ikke ked af det, men kalder højt – jeg kommer ind aer hende lidt, lægger dynen om hende og går så igen, og hun sover videre uden problemer. Så, hvordan hjælper vi hende med at forstå, at hun sagtens selv kan komme videre i søvnen?

Måske skal jeg lige sige, at jeg blev opereret for tre uger siden og ikke må løfte tungt de næste to måneder. Det synes vi, begge børn har tacklet rigtig fint, men der er ingen tvivl om, at de reagerer på, at jeg ikke kan det samme (tumle, danse, løfte op og kramme, bære hvis benene nogen gange er meget trætte).

På forhånd mange tak for dine tanker.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce