Svar: Må baby sove i larm?
Kære Fie
Tak for dine søde ord til mig om mine svar og brevkasse - det varmer! Og det er kun dejligt at kunne hjælpe - jeg føler mig meget priviligeret at få indblik i så mange familier:)
Dejligt at høre, at flytningen er gået godt, og at I har fundet jer til rette i de nye omgivelser. Det lyder som om, at I har fundet jer en hyggelig lille lejlighed med tilhørende have - skønt!
Der er dog ingen tvivl om, at støj kan forstyrre og også stresse små børn, såvel som voksne. Du skriver, at støjen er for enden af vejen, og heldigvis ikke lige uden for jeres have, men du skal naturligvis være opmærksom på, hvor meget støj der generelt er og ud fra dette forsøge at vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at putte jeres lille datter udenfor.
Du har ret i, at jo mere bevidst jeres datter bliver på sine omgivelser, jo mere vil hun naturligt også ofte blive påvirket af støj og uro. Samtidig er hun stadig så lille, at hun ikke er i stand til at lukke lyde ude. Det betyder, at hun hører alt.. Hvis du f.eks. hører radio, så kan du lukke til og fra, så når der kommer et stykke musik, som du godt kan lide, så hører du dette, nynner med, men når der så efterfølgende kommer noget, som ikke interesserer dig, så lukker du det fra, og når der så er noget spændende igen, så lytter du atter. Denne evne til at lukke til og fra, har jeres datter ikke, så derfor bliver hun meget let forstyrret af lyde, uro, støj - også når hun sover.
Støjniveauet spiller naturligt ind på, hvor meget det stresser hende, og det lyder som om, at hun de fleste gange godt kan sove, selvom der er byggelarm. Men prøv at vurdere fra dag til dag og fra tidspunktet i løbet af dagen, hvor voldsomt det er. Prøv at sætte dig på en stol i haven og prøv at fornemme, hvor meget det ville forstyrre dig, hvis du skulle sove der - forstyrrer det meget, så tril ...
... hende en tur i barnevognen (den modsatte retning, så I bevæger jer lidt væk fra støjen) eller prøv at putte hende indendøre på det tidspunkt... :)
Med hensyn til putning om aftenen, så er det meget naturligt, hvis hun begynder at sove sent og ofte ikke går til ro for natten før klokken er 21 eller senere. Ligesom det er helt naturligt, at hun mere eller mindre spiser ved brystet hele aftenen. Den hyppige amning giver hende mange små slurke koncentreret mælk, hvorved hun fylder sig ekstra op til natten og der så kan tage et lidt længere søvnstræk. MEN, det er naturligt hårdt at bruge fra kl 19.30-21 i soveværelset. Kan du ikke være i stuen, sidde med hende i sofaen, lade Mama tage lidt over imellem amningerne og gøre tiden om aftenen til familie-hygge-tid for jer alle tre - og så først gå i soveværelset med hende omkring kl 21, hvor hun virker parat til at blive puttet til natten :)
Med hensyn til at trække sig op i armene til siddende stilling, så betyder det ikke, at jeres datter starter med at trække sig selv op, men at hun, når hun ligger på ryggen, vil kunne holde sit hoved i midtstilling, når du løfter hende op. Altså at hun holder sit hoved selv og i forlængelse af kroppen. Du må ikke have en fornemmelse af at hun "taber hovedet", hvis du forstår, hvad jeg mener. Og stille og roligt vil hun, hvis du tager hende i hænderne/armene kunne spænde op i armene, så du har en følelse af, at hun bruger sin styrke, når du trækker hende op i armene. Denne øvelser er altså et signal om, at hun begynder at kunne holde holde sit hoved og holde styrken i nakken og i armene, at hun er blevet stærkere. De fleste børn vil begynde at kunne dette i 3-5 måneders alderen - de normale rammer er meget vide, så nogle kan lidt før og andre lidt senere :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

