Brev:
Lægeskræk og vaccination
Kære Helen.
Endnu engang tak for et rigtig brugbart skriv ang. C og hendes madvaner. Hun sidder nu til bords med os andre hver aften og spiser lidt af vores mad. Det var faktisk meget nemmere, end vi havde forestillet os:-)
C skal have sin 5-års vaccination i næste uge. Desværre er C blevet ret bange for læger. Vi kan ikke rigtig komme på nogen bestemt situation hos lægen, som skulle have gjort hende bange, udover selvfølgelig de tidligere vaccinationer. Dog sprang vi i samråd med lægen hendes 4 års vaccination over, netop fordi hun var så bange bare for at være hos lægen.
5-års vaccinationen kan vi i følge lægen ikke springe over, hvis hun skal være dækket. Vi har forsøgt at forberede hende ved at læse bøger om børn, der skal til lægen og vaccineres, blandt andet "Totte til lægen", som hun holder meget af og selv ofte spørger til om vi kan læse. Dog skal hun altid fortælle efter bogen er læst færdigt, at hun aldrig vil til lægen og stikkes. Hver gang snakker vi om, at det er rigtig vigtigt at blive vaccineret, da man ellers kan blive rigtig alvorlig syg, og at det kun gør lidt ondt og at man får flot plaster på bagefter, ligesom i Totte-bogen. Vi har også snakket om, at alle børn bliver vaccineret, ...
... også alle dem hun kender nede fra børnehaven osv. C vil gerne snakke om det, men holder fast i, at hun aldrig vil vaccineres. Hvis vi nævner, at det er noget hun bliver nød til, bliver hun helt hysterisk. Vi har også forsøgt at snakke om, at generelt er der ting i verden, som man bliver nødt til, selvom man ikke har lyst, men at man gør det alligevel og er rigtig glad bagefter. Vi har ligeledes forsøgt at henvise til en efterfølgende valgfri gave/is, intet hjælper, hun bliver så ked af det/angst, når vi nævner det.
Har du nogen ideér til, hvordan vi kan hjælpe hende igennem bedst muligt? Vi ved på forhånd, at det nok bliver et "overgreb", hvor vi bliver nødt til at fastholde hende, mens det står på. Det har vi det selvfølgelig vildt dårligt med, men kan ikke rigtig se andre udveje.
Vi er meget i tvivl om, hvornår hun skal vide, at hun skal vaccineres. Flere dage før, med fare for, at hun går med ondt i maven og spekulerer på det? Om morgenen på dagen, med fare for, at det bliver et svært farvel og en hård dag i børnehaven, eller først på dagen, når far henter (i øvrigt tidligere end normalt), med fare for, at det kommer totalt bag på hende og hun slet ikke er blevet forberedt?
Med venlig hilsen
C’s mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!