Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan håndtere nætterne?


5. april 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Hvordan håndtere nætterne?

Kære Helen.

Jeg skriver for at få hjælp til hvordan vi skal håndtere nætterne med vores dejlige, men søvnudfordrende dreng, på knap 7,5 måned.

Han har aldrig været en "god sover", og nætterne har været med alle variationer fra at han har været vågen flere timer midt nat eller har været ulykkelig og grædt længe om natten hvor vi har gået rundt med ham. Han sov alle lure på mig til han var 3-4 måneder gammel, da han konsekvent vågnede når jeg lagde ham.

De seneste 1-2 måneder er hans mønster som følger:
Om dagen sover han to lure i sin barnevogn, hver 40 minutter - to timer, ialt 2-3,5 timer. Hvis han ikke falder i søvn når jeg ammer går vi med ham i barnevognen indtil han sover, det tager sjældent mere end fem minutter men han kan græde en del imens. Nogle gange sover han luren uafbrudt, men ofte vågner han 1-2 gange og så går vi med ham til han sover igen, typisk 2-10 minutter. Han kan vågne i et skrig, eller være halvvågen hvor han ligger og kaster sig uroligt rundt, iøvrigt på samme måde som om natten. Vi er normalt ikke i tvivl om hvornår han er "rigtigt" vågen, så ligger han og smiler og er glad når vi kommer ud til ham.

Om aftenen ammes han oftest i søvn, hvis han ikke falder i søvn går vi med ham til han sover. Lægger vi ham slumrende eller vågen skriger han højere og højere selvom vi ligger ved siden af ham med en hånd på ham og fx synger. Jeg synger den samme sang, putter ham i sovepose og ammer ham med hans puttekanin så der er genkendelighed.

I løbet af natten vågner han oftest 5-10 gange, nogle gange vågner han i et højt skrig, andre gange ligger han meget uroligt og kaster sig mere og mere rundt imens han tilsvarende græder mere og mere. Vi har en fornemmelse af at han ikke er helt vågen, men måske drømmer. Det er sjældent vi kan få ham til at falde til ro uden at tage ham op. Enkelte gange lykkes det at få ham til at sove ved at gå rundt med ham, men ofte græder han højere og højere og bliver mere og mere ulykkelig indtil jeg ammer ham. Når jeg lægger ham til plejer han at falde til ro ...


Annonce

... øjeblikkeligt, og jeg kan efter en kort amning lægge ham igen. Når han vågner "rigtigt" om morgenen er det på en helt anden måde; han smiler og pludrer og vil gerne tumle rundt i sengen.

Han bliver puttet ca. kl. 20.30 og sover til ca. 6.30.

Vi har prøvet meget af ift at optimere hans søvn, og han sover nu i en sovepose i en juniornest i en bedside op ad vores seng. Vi har også bed-rockers. I løbet af natten ender han nogle gange i vores seng, men det gør for tiden ikke den store forskel. Jeg ammer altid siddende, og når vi sover sammen ligger vi ansigt mod ansigt, han sover ikke ved mit bryst.

Han er en dreng med krudt i, meget nysgerrig og elsker når der sker noget, og ikke en som vil ligge alene på gulvet eller i det hele taget ligge stille. Han er meget glad, men kan også hurtigt blive meget frustreret og ked af det, og når han gør det er der meget højlydt gråd. Jeg er blevet foreslået at han kunne være en "high-need" baby, og at det også påvirker søvnen. Det er dog ikke noget vi har undersøgt mere da vi ikke har et ønske om et sætte et stempel på ham.

Han vil ikke tage sut og flaske. Han spiser fint, tre hovedmåltider og mellemmåltider med frugtgrød. Om dagen ammer jeg før formiddagslur, før middagslur, og inden jeg putter.

Det blev et langt brev! Men overordnet handler det om at jeg er træt, både af at være vågen og af at amme op til 10 gange om natten. Det føles som om amningen er eneste løsning på opvågningerne, da jeg har svært ved at overskue at gå rundt med ham om natten, og alligevel ofte ender med at amme når han bliver mere og mere grædende og ulykkelig.

Min mand og jeg overvejer om han skal tage ham nogle nætter hvor jeg sover i et andet rum, og kun ammer når han har et madbehov. Men hvornår har han det? Han vågner som sagt op til flere gange i timen, så hvor længe skal vi holde ham fra amningen? Vi forestiller os at vi aftaler nogle tidspunkter hvor han skal have lov til at blive ammet, og ellers skal min mand gå rundt med ham.

Jeg håber du kan hjælpe med nogle gode råd.

Med venlig hilsen
en træt mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce