Svar: Mælk i maden og vegetarer
Kære Jakob
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)
I det første leveår er jeres datters energibehov meget stort - det er betydeligt større end senere i barndommen og hos voksne. Udregnet pr. kilo kropsvægt er energibehovet hos det lille barn 3 gange større end hos voksne, og det skyldes især, at barnet bruger energi på at vokse. Det lille barn tredobler sin fødselsvægt det første år og også hjernen og opbygningen af fedtdepoter kræver en del energi.
Sundhedsstyrelsen skriver, at i de første måneder går ca 20% af energiindtaget til vækst, og ved 12 måneders alderen bruges kun ca. 5 % af energibehovet til vækst. For at sikre barnet energi nok, så skal det tilbydes mange små måltider dagen igennem, og derudover skal kosten energiberiges. Hvis energitætheden er for lav, så går det ud over barnets vækst, og man øger energitætheden i barnets mad ved at tilsætte mm/mme og fedtstof. Barnet kan ikke spise store nok portioner, så maden alene kan sikre barnet energi nok.
Det anbefales, at energiberige barnets mad indtil 12 måneders alderen. Der tilsættes 1 tsk fedtstof til hver portion hjemmelavet mad, og det er godt at variere mellem de forskellige typer af fedtstoffer, så barnet ikke kun får f.eks. smør og blandingsprodukter, men også får forskellige typer olie.
Og så anbefales det at tilsætte modermælk eller modermælkserstatning. Hvis I ikke ønsker at give modermælkserstatning vil det derfor være en god idé, at din hustru malker ud, og at I bruger mors mælk i grød og mos. Det er korrekt, at jeres datter lige nu stadig ammes efter hvert måltid, og derfor får hun naturligt en del mælk via mor, men antallet af amninger skrues stille og roligt ned. De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 5-6 amninger i døgnet, og i 7 måneders alderen skrues ned til 4 amninger. I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger og i 10-12 måneders alderen 2 amninger. Men der vil stadig være behov for mælk og fedtstof i grød og mos, maden skal stadig energiberiges - også selvom den kommer til at fylde mere og mere:)
Faktisk anbefales det, at børn der ernæres vegansk eller vegetarisk, og som ikke får eller kun får ganske lidt mælkeprodukter og æg skal ammes eller tilbydes modermælkserstatning i mindst 2 år. Hvis mor spiser en kost uden mælk og æg, eller kun spiser sparsomt af dette, så anbefales det, at hun tager et tilskud af B12 vitamin under graviditeten og i hele ammeperioden.
Det anbefales også, at jeres datter tilbydes 1 mikrogram B12 vitamin dagligt fra hun begynder med skemad og senest fra 6-måneders alderen. Det kan ...
... gives som en knust børnevitamintablet. Dette er en vedligeholdelsesdosis, som forudsætter, at mor har haft et normalt B12 vitamin niveau under graviditet og amning. Hvis dette ikke er tilfældet, så anbefales det, at jeres datters B12 vitamin-status vurderes af læge eller børnelæge... Hvis jeres datter tilbydes en knust børnevitamintablet med B12 vitamin, så vil denne normalt også indeholde d-vitamin(10 mikrogram pr anbefalet daglig dosis), og hun skal så ikke også tilbydes D-dråber.
Fordelen ved at bruge modermælkserstatning er, at det indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, så jeres datter bliver dækket denne vej igennem. Herunder også jern. Hendes medfødte jerndepoter er opbrugt ved 6 måneders alderen, og derfor skal hun sikres jern via kosten. Jern sikres blandt andet ved at tilbyde kød, fjerkræ og fisk ved så mange måltider som muligt... Kød er også med til at sikre jeres datter zink.
Du skriver, at I er vegetarer/pescetarer, og det er rigtig godt, hvis I kan sørge for at give jeres datter fisk. Netop fisk er en vigtig kilde til de essentielle fedtsyrer og undersøgelser viser, at fisk har betydning for udviklingen af nervesystemet, hjernen, synssansen, indlæringsevnen og hukommelsen i graviditeten og de 2 første leveår. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser fisk og fiskeprodukter fremfor fiskeolie-tilskud.
Det er vigtigt, at I tilbyder jeres datter så varieret en kost som muligt - forskellige grøntsager, rodfrugter, bønner, linser, gryn, flager osv. Og det er godt, hvis I f.eks. kan tilbyde hende forskellige typer frugt og bær, som har et højt C-vitamin indhold, fordi det øger absorptionen af mineraler f.eks. jern og zink.
Hvis I ikke ønsker, at tilbyde hende modermælkserstatning og lever som vegetarer, så anbefales det, at I tilbyder hende et dagligt tilskud af jern. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i deres vejledning til vegetarer: "Til børn, som fortsat ammes i overgangsperioden, og som ikke får modermælkserstatning, bør forældrene supplere med jerntilskud i form af dråber, ca. 8 mg dagligt i hele perioden".
I skal også være opmærksomme på hendes behov for Calcium, og at I ikke kan bruge sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik, som modermælkserstatning eller alternativ til komælk. Det er kun fuldgyldige modermælkserstatninger I kan anvende. Hvis I ikke ønsker at give jeres datter modermælkserstatning, der er animalsk baseret, så kan I vælge at bruge en modermælkserstatning baseret på sojaprotein. Dette burde I kunne få på apoteket...
Jeg håber, at dette giver lidt klarhed over, hvad anbefalingerne er... :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

