Brev:
Sovevaner og putterutiner
Hej Helen
Vores datter er nu tre måneder. Vi er gået over til kun at give flaske, hvilket har gjort hende meget roligere omkring måltiderne og generelt mere tilpas. Hun udvikler sig fint og tager på (dog med væsentlig lavere hastighed end tidligere. I sine første 10 uger tog hun i snit 300 g på om ugen, hvorimod hun de sidste tre uger kun har taget 70-100 g på om ugen. Jeg kan læse, at det er normalt, at vægtøgningen falder i takt med, at babyer bliver ældre, men skriv gerne en bemærkning, hvis det er noget, der bekymrer dig. Hun spiser ikke 1/6 af sin vægt dagligt, men vi kan simpelthen ikke få mere mad i hende, selvom vi virkelig nøder hende, hvis hun ikke har mere eller mindre tømt flasken).
Jeg skriver denne gang, fordi jeg gerne vil have dine input til sovevaner og putterutiner. Jeg skrev tidligere til dig om vores problemer med hende om aftenen, og efter at have fulgt dine råd gik det rigtig fint i en lang periode, men nu er vi desværre løbet ind i problemer igen – både med hendes lure i løbet af dagen og – som en naturlig konsekvens deraf – hendes humør om aftenen, hvor hun bliver helt udkørt og overtræt.
De seneste par uger har hun sovet ekstremt dårligt i løbet af dagen, hvilket betyder, at hun bliver mere og mere pjevset, som dagen skrider frem. I løbet af dagen har vi svært ved at få hende til at sove meget længere end en time, selvom vi forsøger at synge, nusse, give sut osv., når hun vågner – hun er bare lysvågen og klar på at lege. Hun sover dog generelt godt i sin barnevogn, når vi går en tur, så hun får som minimum én lang lur (to timer eller derover) om dagen.
Når vi kommer til sen eftermiddag/aften, bliver hun mere og mere pjevset. Vi forsøger stort set alt, og kan typisk godt få hende til at falde i søvn på armen, men så snart vi lægger hende, vågner hun, og så kan vi ikke få hende til ro igen. Hun græder, og det er meget tydeligt, at hun ikke kan klare flere indtryk – men hun vil bare heller ikke overgive sig til søvnen.
En typisk dag ser mere eller mindre sådan her ud (dog kan der være store udsving i tidsangivelserne, alt efter om jeg kan få hende til at falde i søvn igen, efter hun er vågnet efter ca. 45 min af sin lur):
06-07: Vågner. Er glad og tilpas, smiler så snart hun ser os. Flaske (spiser dog generelt ikke ret meget om morgenen), bleskift, leg, putte på armen.
07-08/09: Lur i sengen. Nogle dage sover hun kun 45 min, andre dage, hvis jeg får hende lullet i søvn igen efter de 45 min, tager hun gerne to timer.
08/09-10/11: Flaske, bleskift, leg, putte på armen.
10/11-11/12: Lur i sengen. Samme som ovenstående – nogle dage sover hun fint, andre dage vågner hun kort tid efter og vil ikke sove mere.
11/12-13/14: Flaske, bleskift, leg, putte på armen.
13/14-15/16: Tur i barnevognen. Sover generelt ...
... godt.
15/16-17/18: Flaske, bleskift, leg, putte på armen.
Resten af dagen indtil ca. kl. 20-22: Meget urolig, vil kun sove på armen, spiser små og hyppige måltider.
Nat: Alt efter hvornår hun er faldet i søvn, vågner hun 1 eller 2 gange i løbet af natten. Hun spiser fint om natten, og er meget nem at få til at sove igen – om natten har vi slet ingen problemer med at få hende lagt igen.
Mine spørgsmål til dig er derfor;
- Gør vi os selv og hende en bjørnetjeneste ved at lade hende falde stort set i søvn på vores arm, inden vi putter hende? Hvis det er der, hun er mest tryg, må hun sove på min arm hele dagen, men jeg vil heller ikke risikere, at hun kun kan sove der.
- Vi har overvejet at købe en slyngevugge, og hvis det er det, der skal til, bruger jeg gerne pengene på det, men jeg ønsker på den anden side heller ikke at give hende dårlige vaner (altså at hun kun vil falde i søvn, når hun er i bevægelse). Hvad er din anbefaling?
- Vi forsøger at gøre det samme hver aften (lege, bleskift og nattøj, flaske), men i og med at hun ikke har en helt fast rytme dagen igennem, er det svært at holde en fast rutine, fordi hun ikke spiser, sover og leger på samme tidspunkt hver dag. Nogle dage falder hun i søvn for natten kl. 20, andre dage er det først kl. 22. Hvornår bør en decideret putterutine være på plads?
- Typisk spiser hun i starten af en vågenperiode. Bør vi også tilbyde hende en flaske, når hun begynder at blive træt, selvom hun ikke giver tegn til at være sulten? Vi har forsøgt at made hende flere gange i løbet af dagen, men det har indtil videre kun resulteret i, at hun tager meget små mængder.
- Hvordan skal vi agere, når hun egentlig bør sove, men er lysvågen og smiler/snakker til os, når vi går ind til hende, efter hun har grædt?
- Skal vi prøve at lægge hende i seng på et bestemt tidspunkt hver aften, selvom hun egentlig ikke er træt? Vi har et par aftener, efter at have prøvet alt andet, haft succes med, at jeg går i seng samtidig med, at vi lægger hende. Vi synger og nusser, og på et tidspunkt falder hun til ro (hun græder ikke, hun ligger bare og leger med sine hænder) og sover.
- Om natten sover hun som sagt rigtig godt – ofte kan hun sove 5-6 timer i streg, hvilket vi sige, at der godt kan gå 6-7 timer fra sidste måltid om aftenen til første måltid om natten. Er det for lang tid? Jeg vågner hver nat af mig selv, og hvis jeg kan se på uret, at der er gået op mod 7 timer siden sidste måltid, tager jeg hende op, selvom hun stadig sover. Når hun så får flasken, er hun meget sulten, men hun vågner bare ikke af sig selv. Skal jeg bare lade hende sove, eller skal jeg vække hende om natten (også min bemærkning om hendes vægtøgning taget i betragtning)?
Det blev et langt brev – håber det er til at finde rundt i.
Mange hilsner fra
Anna Katrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.