Svar: Hoste og opkast
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)
Er jeres dreng blevet se af lægen? Det lyder som om, at han måske er ramt af RS-virus, og jeg synes, at I skal kontakte jeres læge og få lægen til at lytte på ham.
RS-virus er en forkølelsesvirus, som hos voksne og større børn ikke giver nogen symptomer andet end almindelig forkølelse, men hos mindre børn kan give voldsomme symptomer - blandt andet:
Svær forkølelse
Hoste med sejt slim, som kan være svært for barnet at hoste op
Feber
Påvirket vejrtrækning - hurtig eller hvæsende
Sløj almentilstand, og hvor barnet kan blive så træt, at det har svært ved at finde kræfter til at spise og drikke tilstrækkeligt.
Barnet bliver ofte syg 3-7 dage efter, at det er blevet udsat for smitte f.eks. smittet af voksnes eller større søskendes forkølelse - og RS-virus kan varer op til 3 uger. Nogle børn får RS-virus flere gange efter hinanden... RS-virus er hyppigst fra november til april, og det kan godt være dette jeres dreng har eller har haft...
Man kan ...
... undersøge om det er RS-virus ved at suge sekret fra næsen og sende dette til undersøgelse. Man kan desværre ikke behandle med antibiotika, da der er tale om en virusinfektion, men nogle børn får i forbindelse med RS-virus astmatisk bronkitis, og det kan behandles med inhalationer. Nogle gange vil man indlægge barnet, - det gælder hvis banet har vejrtrækningsbesvær eller behov for ilt og sugning af slim i næsen. Det gælder dog hovedsageligt hos børn under 6 måneder.
Nogle børn får også lungebetændelse efter en RS-virus, andre børn får mellemmørebetændelse og/eller øjenbetændelse.
Det er til en vis grad normalt, at børn kaster op i forbindelse med, at de har hosteanfald. Og jeres drengs hosteanfald kan naturligt også skyldes andre ting end RS-virus, det kan jeg ikke udelukke...
Som du beskriver din dreng, så lyder det som om, at jeres læge skal tjekke ham igennem, så I sikrer jer, at der er tale om "forkølelse" og/eller, at han ikke har fået en følgesygdom og har behov for behandling...
Rigtig god bedring med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

