Svar: Bider negle og tisser paa gulvet
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det er dejligt at høre, at du generelt oplever, at det går godt, og at din datter virker til at trives. Der er jo sket en del omvæltninger hos jer siden nytår, og det kan naturligt ikke udelukkes, at noget af dette spiller ind på de reaktioner, du oplever hos din datter lige nu. Jeg tænker f.eks. på ændring i børnehaven, hvor hun er i længere tid nu, skal sove derhenne, og hvor der på flere måder stilles nogle nye krav til hende i hverdagen. Hvis hun oplever flere krav i hverdagen, som er svære for hende at leve op til, så kan hun naturligt godt reagere ved f.eks. at ville gøre sig lidt yngre - og f.eks. begynde at tisse i bukserne... Det kan være en måde at få lov til at blive ved med at være den lille pige, som hun jo stadig er :)
At tisse i bukserne eller på gulvet eller begynde at bide negle, kan også være en måde at få din opmærksomhed på. Er din arbejdstid blevet sat op, har I mindre tid sammen i hverdagen, hvordan fungerer det med jeres nye au-pair, hvor er far henne i øjeblikket? Det kan alt sammen være en overvejelse værd i forhold til, om din datter har brug for at blive ekstra set, lyttet til, anerkendt... Nogle gange, når børn gør ting, som de godt ved, at de ikke skal eller ikke bør, eller nogle gange, når børn opfører sig "umuligt", så kan det godt være udtryk for, at de har brug for ekstra opmærksomhed. Nogle gange er det faktisk sådan, at jo "værre barnet opfører sig", jo mere har barnet brug for os...
Det er generelt vigtigt, at du giver din datter opmærksomhed omkring ting, som ikke er de ting, som irriterer dig. Det vil sige, at du skal forsøge at holde fokus på alt det gode, det dejlige, og alt det du gerne vil have mere af - og gerne sætte ord på de dejlige og hyggelige stunder I har sammen "jeg elsker bare, når vi to.. ", "jeg synes det er så dejligt, når du..." osv. så hun hører, hvad det er du sætter pris på. Derfor er det også rigtig godt, at du forsøger at tage det stille og roligt, når hun f.eks. tisser på gulvet.
Når det så er sagt, så skal du naturligvis også sige fra, hvis hun gør noget, som er forkert, og du ved, at hun gør det bevidst. Hun har jo også en alder, hvor ...
... hun forsøger at finde ud af, hvordan verden hænger sammen - hvordan hun bliver påvirket af andre, og hvordan hun påvirker andre. Så nogle gange vil hun naturligt afprøve nogle ting, for at finde ud af, hvordan du reagerer. Og det er derfor vigtigt, at du også siger fra, når hun gør noget, som du ikke vil have, så hun oplever, at der er forskel på, hvad du synes. Der skal være forskel på, hvad du er glad for og hvad du ikke bryder dig om - hu skal kunne fornemme denne forskel både verbalt og nonverbalt, uden at det betyder, at du skal begynde at skælde ud.. :)
Børn lærer blandt andet ved at afprøve hypoteser, ligesom forskere gør, når de skal undersøge nye ting. Det betyder, at din datter f.eks. kan have en hypotese der lyder "hvis jeg tisser på gulvet, så siger mor Nej!?" - ja, det gør du - hun prøver lige igen. Dereter en ny hypotese: "Hvis jeg tisser på gulvet, så bliver mor sur?" - ja det gør du - hun prøver igen. Så kommer endnu en hypotese: "Hvis jeg tisser på gulvet, så bliver vores au-pair sur?"... Hun afprøver igen og igen for at finde ud af, hvordan det hun gør, får andre til at reagere og for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen.
Det samme kan ske i forhold til neglebidning. Det kan skyldes, at hun har fundet ud af, at det giver ekstra opmærksomhed, når hun bider sine negle, eller at hun forsøger at finde ud af, hvilke forskellige reaktioner hun får - både fra dig og andre. Det kan også skyldes, at hun bruger andre som et spejl og har set andre bide negle og derfor efterligner dette.. eller det kan være fordi hun er træt og så kommer fingrene naturligt i munden. Der kan være mange årsager :) Prøv at lægge mærke til, hvornår hun gør det, og prøv om du på en rolig og helt naturligt måde kan aflede hende og få hende fra det. Evt. tilbyde noget frugt eller andet, som hun kan bide og sutte på i stedet eller aflede hende ved at tilbyde hende, at I læser sammen, bygger puslespil eller andet, så hun glemmer det. Det er en vane, som du kan forsøge at dreje hende stille og roligt væk fra, så det kommer til at fylde mindre og mindre i hverdagen.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!