Brev:

Søvn og mad, 5 måneder

---

Kære Helen.

Allerførst tak for en virkelig god brevkasse med gode og grundige svar.

Jeg skriver til dig fordi vi, grundet flytning, er 'imellem' sundhedsplejersker for tiden.

For 5 måneder siden, den 18. november, blev min mand og jeg velsignet med den mest vidunderlige lille pige. Hun er - helt objektivt, forståes - den dejligste, sjoveste og mest charmerende baby i verden. Vi kunne ikke være gladere for hende.

Når det er sagt, så var starten svær. Fødslen foregik ved igangsættelse 12 dage over tid. Det skulle til sidst gå hurtigt, fordi hendes puls var påvirket. Hun blev taget med hård cup, og slugte en vældig masse fostervand iblandet blod. Hun startede tilværelsen udenfor livmoderen med kvalme og hovedpine, og var derfor heller ikke vildt interrsseret i at spise. Vi blev udstyret med en ammebrik, selvom hun faktisk havd fået fat, og så tog det ellers 4 uger at komme af med den igen. Hun spiste konstant, og var aldrig mæt. Der kom dog styr på det, og da hun var 5 uger kunne vi også lægge sutteflasker og mme på hylden - siden har der ikke været problemer med amningen, og den lille mus har sørme også glemt hvordan man bruger sådan en sutteflaske 😂

Da jeg således ikke skulle tænke på amningen længere, kunne jeg jo passende kaste mine mor-bekymringer efter søvnen. Den har altid været god om natten, men som hos så mange andre babyer er den altså ikke genial om dagen! I starten var det 30 minutter, nu er det 40. Der er INTET vi kan gøre for at gå hende til at falde i søvn igen, og de første 3 1/2 måned var så vanvittigt hårde, fordi hun var så ked af ikke at få nok søvn.

Jeg lover dig, vi har prøvet alt hvad jeg kan læse at du foreslår andre i samme situation: forkorte hhv forlænge vågentiden, blandt andet ved at give hende et bad inden middagssøvnen, køre med hende i barnevognen, stå klar til at lægge hænder på hende når hun vågner, amme hende når hun vågner, osv. intet har virket! Hun er meget nem at putte og hun er blevet virkelig god til at ligge alene i altanbarnevognen og hygge når hun vågner, men hun falder simpelthen ikke i søvn igen, så nu har jeg - næsten - accepteret, at sådan er det bare indtil videre, og det er ok, for hun bliver ikke længere så ulykkelig over det.

Nu er det dog pludselig sket, at hun kan sove et par timer eller 3 ved siden af mig i dobbelsengen! Hurra! det gider jeg godt bruge tid på, for ...

---

---

... jeg synes jo også det er dejligt at ligge der, og enten sove selv eller læse en bog. Det jeg gerne vil spørge dig om, er om hun kan lære at 'overføre' det til barnevognen, eller om jeg er i gang med at lære hnde at det er den eneste måde hun kan sove? Hun sover nemlig samme sted om natten - i dobbelsengen med mig og far. Vi holder fast i at det kun er en gang om dagen at hun sover der, og ellers ligger hun i sin altanbarnevogn, eller vi går tur med hende.

Med denne enormt lange beskrivelse vil jeg høre dig: Kan hun lære at sove længere tid i løbet af dagen? Gør jeg hende en bjørnetjeneste ved at ligge mig sammen med hende? Er det noget du tænker jeg kan gøre, for at lære hende at sove længere tid 'alene'? Hertil skal nævnes, at vi går i seng sammen med hende kl. 20, så her sover hun heller ikke alene. Det eneste sted hun gør det er i altanbarnevognen, hvor hun dog også tager de fleste lure. Vi kunne godt tænke os at få vores aftener tilbage, men er også bange for at pille ved den søvn der faktisk - sådan nogenlunde - fungerer.

Mit andet spørgsmål drejer sig om skemad. Babymusen har i noget tid virket vældig interesseret i vores mad, samtidig med at hun virker meget sulten, så i samråd med sundhedsplejersken besluttede vi lige inden vi flyttede for 2 uger siden, at starte på skemad. Vi har givet hende grød eller grøntsagsmos 1-2 gange dagligt, og jeg synes vi har gjort alt det der anbefales - måske med undtagelse af at konsistensen muligvis har været for tyk. De fleste gange vil hun gerne smage, men det kommer ud igen. Jeg kan læse at det er forventeligt at de små væsener kommer til at skubbe maden ud af munden, fordi de lige skal greje teknikken, men det virker som om hun er meget møjsommelig med at få det hele ud - somme tider spytter hun direkte 😂

Nu har det jo som sagt stået på i 2 uger, og jeg begynder derfor at blive lidt nervøs for om vi var for hurtigt ude? Hun kan ikke rigtig skrabe maden af skeen med læberne, og jeg spekulerer på om hun måske alligevel ikke er klar? Skal vi stoppe igen, og vente til hun bliver 6 måneder, eller skal vi bare værne os med tålmod, og stole på at hun finder ud af det?

Du må undskylde at det blev så langt, men jeg er ikke sikker på hvad du har brug for at vide for at vurdere situationen.

Jeg glæder mig til at høre dine tanker om det!

Med venlig hilsen
Moderen til jordens sødeste baby

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---