Svar: Søvn og mad, 5 måneder
Kære mor til jordens sødeste baby :)
Tak for dit brev, dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har læst flere af mine svar - og nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til :)
Med hensyn til søvn, så lyder det som om, at det lige nu fungerer godt for jer alle, hvis lillepigen kan sove middagslur sammen med dig i dobbeltsengen. Det gør, at hun sover betydeligt længere lur - i stedet for at sove 40 minutter, kan hun pludselig sove næsten 3 timer, og det er naturligt rigtig dejligt og godt for hende.
Du skal regne med, at hun i en alder af 5 måneder har brug for godt 14.5 times søvn i døgnet, og det betyder, at hvis hun sover ca. 40 minutter om formiddagen og ca 3 timer til middag, så vil hendes nattesøvn skulle vare ca. 11 timer. Det betyder, at hvis hun puttes kl 20, så vil hendes dag ofte begynde omkring kl 07. På den måde vil den længere lur midt på dagen være med til at skabe mere rytme for jer fremadrettet, hvilket kan være rigtig dejligt. Det giver lidt mere overblik over døgnet og sikrer at dagens rytme giver plads til både aktivitet, indtag af skemad og søvn...
Samtidig kan det, at du vælger at lægge dig med hende godt påvirke hendes indre ur, så hun begynder at fornemme behov for en længere lur midt på dagen - og det kan således på sigt være med til at gøre, at hun kan sove en længere lur - også i sin barnevogn. Det udelukker altså ikke, at hun ikke kan hjælpes til at sove en længere lur uden at du ligger sammen med hende, tværtimod.
Når det så er sagt, så er der naturligvis også en risiko for, at hun lærer, at hun netop skal sove tæt mellem mor og far - især fordi I også praktiserer dette om aftenen og natten. Det kunne derfor være en idé, at I bibeholder formiddagluren i barnevognen, at I nogle gange stadig øver at middagsluren kan foregå i barnevognen, så I fremadrettet også kan tage på nogle ture ud i sommerlandet :) Og at I om aftenen måske forsøge at praktisere, at hun også her ligger i egen seng og gradvist vænnes fra at skulle sove mellem jer.
Du skriver, at I går i seng kl 20 hver aften, for at sove sammen med hende, men at I naturligt begynder at savne jeres aftener - og det kan jeg godt forstå. Kunne du ikke lægge dig med hende, amme hende i dobbeltsengen og lade hende finde roen og søvnen på denne måde og så efterfølgende putte hende i egen seng? Enten lade hende ligge i dobbeltsengen, til I går i seng, naturligvis under forudsætning af, at det er sikkert for hende, og at hun ikke kan trille ned af sengen, amme hende og putte hende i egen seng sen aften, hvor hun så sover det meste af natten. Eller amme hende om aftenen og forsøge at putte hende i egen seng, før hun sover helt, så hun starter sine nætter der...
Med hensyn til skemad, så lyder det som om, at hun er parat, men ...
... naturligt skal have lidt tid til at finde ud af at spise med en ske. Det kan naturligt ikke udelukkes, at det lige nu kan være lidt ekstra svært for hende at koncentere sig omkring skemaden, da I er flyttet, og det naturligt er en stressende situation for alle... det er helt okay, at hun har brug for lidt tid. Der sker dog ikke noget ved, at du tilbyder hende lidt grød til frokost og lidt mos om aftenen, stadig bare smagsprøver til max ½ dl. af gangen, sammen med lidt vand af kop, så du forsøger at holde lidt fast i denne rytme og rutinerne omkring det. Hvis du fornemmer, at hun har svært ved at kapere den lidt tykkere grød og mos, så prøv at lave det lidt tyndere og se, om det er lettere for hende... det lyder dog umiddelbart som om, at hun netop skubber grød og mos ud af munden, fordi hun naturligt endnu ikke rigtig har lært sig teknikken med at spise med ske - og det er helt okay :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre - og får ofte en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur i barnevogn, sover her måske kun 40 minutter og det er helt okay.
Frokost 11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - og du må gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende her, så hun hjælpes til at sove sin lange lur på dette tidspunkt. En gang imellem, kan I forsøge med barnevognen, som en del af jeres daglige rytme, men de fleste dage vil det være fint, at du lader hende sove sammen med dig, hvis det lige nu hjælper til bedre søvn og ro for alle :) Og hun må gerne sove ca 3 timers middagslur, hvis hun kan det.
Eftermiddag 16: Ammes, når hun vågner efter sin lange lur og naturligt er sulten/tørstig...
Powernappen springes måske over, netop fordi hendes middagslur pludselig er så lang. Hvis hun har brug for at sove en lille lur igen her, så er det naturligvis også helt okay, så vil hun skulle puttes lidt senere til natten...
Aften 18: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet kan naturligt variere lidt efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt. Ammes og bliver enten liggende i dobbeltsengen alene eller flyttes over i tremmesengen...
Sen aften 23: Ammes og sover videre i sin tremmeseng, så hun lærer at sove i egen seng om natten...
Midt nat 03: Ammes efter behov...
Jeg tænker, at min skitserede dagsplan måske giver lidt idé om, hvordan døgnet kan skrues sammen hos jer, så hun får den søvn, hun naturligt har behov for og hvordan en rytme kan skabes nu - også med hensyn til skemad og amning :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

