Svar: Hånd-fod-mund sygdom
Kære Iben
Det gør mig ondt at høre at din lille dreng er blevet syg:o(
Hånd-, fod- og mundsygdommen er en meget mild virus infektion. Barnet får, som du så fint beskriver, blærer på hænder, fødder og i munden. Nogle børn får lidt feber, hovedpine og er forkølet. Sygdommen varer ca 1 uge. Den kræver normalt ingen behandling, heller ikke penicillin, så spørgsmålet er om jeres læge mon mener at der også kan være tale om en halsbetændelse?!
Det er især små børn, som din dreng der får hånd-, fod- og mundsyge. Den virus som børn får hedder Coxsakievirus og det er ofte om sommeren og om efteråret at børn får sygdommen.
Selv om blærerne kan se slemme ud og det svier og kan gøre ondt, så er sygdommen ikke farlig. Blærerne i munden er, som du beskriver de værste, fordi de hurtigt brister og bliver til sår. Det svier rigtig meget, når barnet skal have noget at drikke og spise.
Du skal derfor overveje meget, hvad du giver din dreng at spise og drikke. Sodavand, juice og lignende duer f.eks. slet ikke da kulsyre og 'citrus' får det til at svie endnu mere. Mælk kan være godt fordi det er mere neutralt og det kan yoghurt også, men være opmærksom på at mange frugtyoghurt også kan virke syrlige og derfor gøre det værre.
Rent koldt vand kan derfor være det rareste, eller en isklump som du også ...
... selv er inde på. Vanilleis er også en mulighed.
Sygdommen varer som sagt en uges tid og det skulle gerne blive bedre allerede i løbet af nogle dage. Din søn kan godt leve uden det store madindtag, men det er vigtigt at han får nok at drikke. Både fordi han jo kan have feber, men også fordi det er meget varmt hvor I er.
Nogle gange kan det hjælpe at få børn til at drikke, hvis de kan få vand på en anden måde end ellers. Du kan enten lege det i ham, hvis I har et 'dukkestel', eller prøve med en vandflaske med tud, et sugerør eller lignende.
Det er en sygdom som smitter meget. Først og fremmest fra barnets afføring til hænder og derefter til andre børn, men den kan også smitte igennem luften med host og nys. Der går 3-6 dage fra barnet har været udsat for smitte, til det bliver sygt. Derfor vil andre børn i institution ofte også have den samme sygdom.
Normalvis kan barnet komme i institution igen, når temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter det plejer, uden at kræve særlig pasning.
Med hensyn til smertestillende, så synes det vil være helt relevant at du giver ham lidt panodil. Både fordi det slår evt. feber lidt ned, så han på den måde får det bedre, men også fordi det kan tage lidt af smerterne og hjælpe på indtaget af mad/drikke.
Rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

