Brev:
Hjælp til længere lure og mindre uro om natten

Kære Helen
Tak for en god brevkasse, det er her jeg ofte søger svar. Denne gang har jeg bare behov for at det er med udgangspunkt i vores families situation.
Vi har en glad skøn søn der lige er fyldt 7 måneder. Vi kæmper rigtig meget med at få ham til at sove længere på sine lure om dagen og med mindre uro om natten.
Vores søn har fra start været meget hurtig i sin motoriske udvikling og kan på nuværende tidspunkt rulle fra mave til ryg og omvendt, krybe, løfte sig på knæ op af ting og øver på at kravle (er på fire, rokker og tager få kravle-skridt). Han har rigtig meget energi og det er svært at få ham til at falde til ro når han skal sove, selvom at han er træt. Han sover i sin egen seng ved siden af vores og han puttes med en lille historie, en nusseklud og sut og mor/far ved siden af sengen. Hver gang han bliver lagt, ruller han med det samme om på fire og begynder at ”øve i at kravle” rundt, taber sutten hele tiden og efter lidt tid bliver mere og mere urolig og irriteret (græder). Vi forsøger ikke at hjælpe ham for meget, men forsøger at skabe ro ved at lægge en hånd på ham og hviske kærligt at nu skal han sove. Vi vender ham nogle (flere) gange om på ryggen og giver ham sutten og nussekluden, for at få ham til at falde til ro. Det kan tage mellem 10-30 minutter inden han falder til ro og sover.
Om natten vågner han så rigtig mange gange og med det samme ruller han om på alle fire og begynder at græde og vi skal vende ham og give ham sutten. Vi har forsøgt at give det lidt tid uden at gøre noget, men så bliver han helt ulykkelig og vi tror ikke han tør vende om på ryggen om natten fordi han er bange for at slå sig. Nogle gange begynder han også at græde, som om at han har mareridt. Vi så udmattede af at forstyrres hele natten og det ender altid med at han kommer over i sengen, hvor det er nemmere at holde ham i ro når han vågner op.
Om dagen har jeg gjort rigtig meget for at han sover mere, for han har haft rigtig korte lure. Han sover 2-3 lure; ...
... formiddagslur 30-40 minutter, middagslur 40-90 minutter og eftermiddag 30-40 minutter (hvis middagsluren har været kort). Jeg kan kun få ham til at sove over 40 minutter til middag, hvis jeg går med ham i barnevogn eller lægger ved hans side til at hjælpe ham med at sove videre når han vågner op efter kort tid.
Vi tror at han har rigtig svært ved at falde til ro og i søvn af sig selv. Vi kan ikke se hvordan vi kan komme ud af det dårlige mønster med at vi hjælper ham med at rulle tilbage på ryggen, give sut i munden og nusseklud flere gange (ved putning og om natten). Han sover i gennemsnit 13 timer og 20 minutter og det er ved at vi gør meget for at få hans lure lidt længere.
Her er hans dag:
06:00-07:00 - Står op
08:30-09:00 - Formiddagslur (30-40 minutter)
10:00-11:00 - Grød med frugtmos, ”fingergrønt/frugt”, æg og vand af kop
11:30-12:00 - Flaske MME (omkring 180 ml)
12:00-13:00 - Middagslur (40-90 minutter)
- Lidt frugt eller mos når han vågner og vand
15:00-16:00 - Flaske MME (omkring 180 ml)
15:30-16:30 - Eftermiddagslur hvis han ikke har sovet så længe (30-40 minutter)
17:30 - Mos med kød/fisk og frugtmos
18:30-19:00 - Flaske MME (omkring 180 ml)
18:45-19:30 - Sove
Nat - Flaske enten klokken 22 og 4-5 eller flaske klokken 2-3. Det afhænger af hvornår han vågner og hvordan han har spist inden sengetid.
Vi har fået anbefalet at han kun får 4 flasker MME dagligt med 240 ml. og ikke giver ham om natten, hvad mener du om det? Han spiser ikke altid så godt om aftenen og vågner op sulten og har haft problemer med maven fordi han ikke altid drikker nok, så jeg er ikke så glad for at fjerne flasken/flaskerne om natten. Herudover har han svært ved at drikke så meget på en gang og så ville det bare ende med at han får mindre.
Håber du kan hjælpe os, for vi er løbet tør for ideer.
De bedste hilsner fra familien der trænger til lidt mere søvn :)
P.S. Vi bor i USA og ville frygtelig gerne læse flere af dine bøger, men kan kun finde én bog som e-bog?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor