Brev:

Helt umulig 3 årig

---

Til Helen Lyng Hansen

Vores pige er 3 år gammel (fra maj) og netop begyndt i børnehave for knap 2 mdr. siden.

I løbet af de sidste måneder er hun blevet helt umulig at være sammen med og jeg aner efterhånden ikke hvad jeg skal stille op.

Når hun er herhjemme er hun næsten altid sur, meget pylret, grænsesøgende og fuldstændig umulig at stille tilfreds. Det er især slemt, når hun kommer hjem fra børnehaven og er træt - hun droppede middagssøvnen samtidig med hun startede i børnehave, men også efter en god nats søvn i week-enderne er hun stadig for det meste utilfreds, sur og irritabel og intet er godt nok. Hvis min mand og jeg ikke lige forstår hvordan hun f.eks. vil spise sin yogurt eller spille et bestemt spil bliver hun enten pylret eller sur og til tider vred og smider med tingene.

Efterhånden føler jeg at hun skal behandles som et rådent æg for at vi kan undgå konflikter og opnå en smule hygge, men det kan jo ikke være meningen at hun skal styre hele familien med sit humør.

Min mand siger, at når jeg ikke er hjemme er hun meget mere medgørlig. Hans erfaring er, at hvis han, så snart hun starter med at pylre, stiller sig på tværs eller på anden måde er urimelig, hæver stemmen og gør det fuldstændig klart at den opførsel vil han ikke finde sig i, så er hun sød og glad resten af tiden (f.eks. indtil sengetid). Dog har han samtidig følelsen af, at hun efterhånden er blevet bange for ham og at hun derfor kun vil mig når vi begge er hjemme.

Når vi er hjemme alle tre vil hun have at det er mig som gør alt for hende og sammen med hende lige fra at hælde mælk op til at bade, putte osv. Hvis jeg ikke gør det for hende, men istedet far, så flipper hun fuldstændig ud og græder. En dag jeg havde sagt til hende, at jeg hentede hende i børnehaven, men alligevel ikke kunne nå det og far derfor kom, flippede hun fuldstændig ud på ham og slog ...

---

---

... ham også.

Min mand mener således, at hun er bange for ham og derfor hellere vil mig når vi er sammen alle tre, da han mener jeg overhovedet ikke er konsekvent nok og at han derfor kommer til at fremstå som "den onde". Min tolkning er nærmere, at børnehaven stadig er så ny for hende, at hun søger tryghed hos mig, da det altid er mig hun har været allermest knyttet til. Dog må jeg indrømme, at min tålmodig/line nok også er lidt større/længere.

Vi er enige om, at det ikke er godt at hun er "bange" for sin far, men samtidig vil vi gerne have at hun oplever konsekvens, så det ikke er hende som bestemmer herhjemme, men os - selvom oplevelsen lige nu er, at det er hende som bestemmer. Når hun overhovedet ikke vil høre efter hvad vi siger bliver hun sat ind på sit værelse, men med døren åben. For det meste er det den eneste måde at få hende til at stoppe en uhensigtsmæssig opførsel, men kan det i længden gøre hende utryg og burde man kunne ændre hendes opførsel på en mindre voldsom måde?

Vores datter har altid fået meget opmærksomhed og voksenkontakt, både fra os og hendes bedsteforældre og hun er ofte meget opmærksomhedssøgende over for voksne når vi er ude. Kan dette have været medvirkende til at hun nu gerne vil styre hele familien?

Vores datter er iøvrigt en meget kvik pige, som siden 2 års alderen har haft et meget veludviklet sprog. Hun har altid gerne villet bestemme/have opmærksomhed, men er altid blevet beskrevet som en meget glad, medgørlig og nem pige i vuggestuen.

Er dette blot en periode, som vi skal igennem og hvordan kommer vi det på den bedste måde for både hende og os?

Om 2 mdr. bliver hun storesøster, så det er enormt vigtigt for os, at have nogle strategier, som vi kan bruge, da en søster bliver en stor omvæltning for hende.

Håber at du kan give nogle redskaber at arbejde videre med.

Mange venlige hilsner
Rikke

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---