Svar: Svært ved at læse vores dreng
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre, at du har kunne bruge mit sidste svar, jeg må dog lige komme med en rettelse, da jeg ikke har sagt, at børn i jeres drengs alder er hysteriske, - det er de ikke - de kan være oprigtigt kede af det, fortvivlede, frustreret på grund af deres umodne hjerne og det er netop vigtigt, at vi ikke ser dem som hysteriske, men som små mennesker, der har brug for hjælp til at finde ud af sig selv og verden :)
Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse og verden bryder sammen for ham, så er det derfor meget vigtigt, at I ikke reagerer med f.eks. "hold op med at skabe dig" eller "lad være med at være så hysterisk", men at I i stedet forsøger at finde ud af, hvad der har udløst hans reaktion, sætter ord på, så han føler sig forstået, lyttet til og mødt, og at I også giver ham fysisk kontakt, som kan hjælpe ham til atter at finde roen :)
Når jeres dreng river i hår, slår ud efter andre osv. så er det fordi han mangler ord. Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine tanker og følelser og derfor reagerer han fysisk.
Nogle gange kan det være kærtegn, som kammer over. Det kan være et kram, som bliver for voldsomt, eller et kys der bliver til et bid. Her er det rigtig vigtigt, at I ikke skælder ham ud, men i stedet viser ham, hvad han kan gøre i stedet - hvordan han kan kærtegne og vise kærlighed på en rar og blid måde. Det er dog noget, som tager rigtig lang tid at lære.
Han kan også slå ud eller rive i hår, hvis han bliver vred over noget. Det kan være opsparet vrede - andre børn som igen og igen tager legetøjet fra ham - eller det kan være vrede over at blive forhindret i noget netop der. Han kan ikke sige, at han føler sig uretfærdigt behandlet eller at det er hans tur til at lege med et bestemt stykke legetøj eller at han på en eller anden måde føler, at hans grænser overtrædes. Han kan kun give udtryk for, at det her bryder han sig ikke om ved at slå ud efter den, som han bliver vred eller frustreret på - eller måske lade det gå ud over den som er i nærheden, fordi det er opsparet fortvivlelse og frustration...
Han river ikke i hår osv. for bevidst at gøre jer eller andre ondt - han gør det, fordi han ikke kan gøre andet. Og det bedste I kan gøre er at være opmærksom på ham i forskellige situationer, lytte til ham, forsøge at aflæse ham (selvom det er svært) og ...
... så forsøge at undgå, at disse situationer opstår. Det vil sige, at hvis I fornemmer, at hans kærtegn er ved at kamme over, så prøv at dreje situationen, så hans opmærksomhed kommer på noget andet, hvis han er ved at ende i en konflikt med et andet barn, så prøv at gribe ind, så konflikten undgås.
Jo mere I kan være der, guide, støtte og hjælpe ham - og forhindre, at han kommer derud, hvor han ender med at slå, rive i hår, bide osv. jo bedre vil det være. Jo mindre han gør det, jo lettere vil det være at få ham vænnet fra det, jo mere han gør det og jo stærkere I reagerer, jo mere I skælder ud osv. jo større risiko vil der være for, at disse handlinger bliver forstærket. I skal derfor forsøge at have fokus på det, som I gerne vil lære ham, og som I gerne vil se mere af :)
Når han klynger sig til dig, så er det fordi han har brug for at mærke dig, have dit helt tæt på for at forstå, at du er der for ham og ikke forsvinder. Han er adskilt fra dig i løbet af dagen og han har brug for at få sit "mor-depot" fyldt op, når i er hjemme. Derfor er det vigtigt, at du ikke skubber ham fra dig eller f.eks. siger "Nu må du lige vente lidt", men at du i stedet sætter dig ned, giver ham et knus, lader ham mærke dig og se dig, og derefter atter rejser dig op og fortsætter med maden. Du må også gerne sætte ham i den høje stol, så han kan følge med i, hvad du laver, og du kan småpludre og snakke med ham undervejs, så han igen og igen mærker dig, og at du ser ham og gerne vil ham:)
Han lærer, hvad der er rigtigt og forkert, ved at du viser ham hvordan. Han bruger dig som et spejl, og han lærer af det, du gør omkring ham. Så hvis du viser ham venlighed, omsorg, rummer ham og hans frustrationer, så lærer han at vise det samme mod andre mennesker. Hvis du derimod opdrager ham med autoritet, straf osv. så er det dette han lærer i forhold til andre...
Jeg vil anbefale dig rigtig meget mine bøger "Helens bog om børn og opdragelse" og "Helens bog om dit barns udvikling". I disse kan du finde rigtig mange gode råd til, hvordan du kan møde ham, lære ham forskellige regler osv. som du gerne vil, ligesom du kan læse om, hvad det er der sker og hvorfor han reagerer som han gør :)
Det er for mange forældre især 1-3 års alderen, som er udfordrende og jeg tænker, at du kan have glæde af at læse lidt om denne alder :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

