Brev:
Svært ved at falde i søvn - 19 mdr.

Kære Helen
Nu har vi igen brug for din hjælp og rådgivning.
Vi har store problemer med at putte vores søn. Han har simpelthen så svært ved at finde ro og sige farvel til dagen.
Vi ved godt at alderen spiller en rolle her, og vi kan læse i mange af dine andre besvarelser at der er en urolig periode omkring 18-20 måneders alderen.
Det mærkelige er bare at når han endelig falder i søvn, jamen så sover han SUPER godt og tungt og vi er yderst sjældent inde hos ham om natten. Hvis vi er er det næsten altid kun for at give ham sutten og putte ham igen.
Vores dreng har altid haft lidt svært ved at finde ro og give slip og derfor har vi siden han var helt lille svøbt ham i dynen, givet ham aftenflaske og så ellers siddet med ham, vugget ham og sunget lidt indtil han faldt i søvn. Derefter har vi kunne lægge ham i egen seng, hvor han sov videre. Det har for det meste fungeret rigtig godt, selvfølgelig med mere urolige perioder ind i mellem.
Nu synes vi det går fuldstændig skævt, og vi synes efterhånden vi har prøvet en hel del for at se om det kunne hjælpe.
Hvis vi gør som “vi plejer” kan han enten ligge meget længe bare og kigge inden han falder i søvn, men oftest bliver han urolig, vrider sig, forsøger at stå op igen, bliver opmærksom på muligt andet, sur og ked af det.
Vi har forsøgt os med at lave aftenrutinen lidt om, blandt andet ved at koble en godnathistorie på.
Vi har også prøvet at tale dagen igennem med ham, både om de gode og de dårlige ting der er sket.
Vi har forsøgt at starte putningen i svøb i vores seng som sædvanligt og derefter rykke ind i tremmesengen, og vi har også prøvet at starte i tremmesengen. Ingen af delene har været nogen succes.
Derudover har vi prøvet at ændre puttetidspunktet - både senere og tidligere. For er han ...
... ikke træt nok eller bliver han pludselig for træt? Vi synes det er så svært at aflæse.
Vores rutine (i korte træk) ser sådan her ud:
06-06.30 Dagen starter. Han vågner oftest selv. (Dog sover han længere hvis putningen trækker ud)
12-15 Middagslur (sover ca. 2,5-3 timer)
18.00 Aftensmad
18.45 Bad, creme mm.
19.15-19.30 Aftengrød eller noget lignende og varm letmælk i kop (dette har vi forsøgt, da vi rigtig gerne vil af med aftenflasken og tænkte at det kunne erstatte den lidt)
19.45-20 Putning med aftenflaske (100 ml).
Jeg har simpelthen så svært ved at finde ud af, hvad der er det bedste at gøre og om vi bare skal beslutte os for et putteritual og så bare holde fast?
Drømmescenariet er at vi kan lægge ham i tremmesengen, fortælle en historie og synge en sang eller to og at han så enten falder i søvn mens man sidder hos ham eller at man kan gå ud og han falder i søvn kort efter.
Hvis vi prøver det nu (vi har forsøgt at holde fast nogle gange) jamen så tager det ca. 1,5 time før han giver op, og det er bare uholdbart.
Han roder rundt, pjatter og snakker og ligner pludselig en der er alt andet end træt for så i det næste øjeblik at blive sur og ked af det.
Derfor er det kun lykkedes på denne måde få gange, fordi vi har opgivet og taget ham op igen, pakket ham i dynen, siddet med ham igen og måske endda gået rundt med ham - hvilket han bare er alt for stor og tung til nu.
Mor og far ender oftest med at blive frustrerede og irriterede, og det er bare en rigtig træls situation.
Hvad skal vi gøre?? Har vi fået forvirret ham ved at forsøge forskellige ting?
Jeg vil bare så gerne undgå at han lærer at det skal tage 1-1,5 time at falde i søvn.
Håber det giver mening - det blev vist lidt langt og rodet :)
Kærlig hilsen
En frustreret og ked af det mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.