Annonce

Annonce

Svar: Skriger ved brystet - part 2


21. maj 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sofia.

Tak for dit brev, og det er rigtig godt, at du skriver tilbage:)

Hvis jeres datter sover en længere lur og derfor naturligt er tørstig/sulten, når hun vågner, så vil det være rigtig godt, hvis du med det samme lægger hende til brystet, så hun ikke når at blive for ked af det. Når hun så har spist hos dig, så kan hun blive skiftet og har måske overskud til, at I så leger, pludrer og hygger lidt sammen - og før hun så skal sove igen, så vil hun sandsynligvis have behov for brystet igen. Evt. blot en tørstslukker, hvis hun har spist godt og effektivt hos dig, da hun vågnede...

Hvis du ikke kan nå at stimulere brystet, før hun lægges til, fordi hun bliver for ked af det, så kan du bruge tricket med lidt modermælk i en sprøjte, og dryppe det i munden på hende, så hun med det samme kan smage, at der er noget at komme efter og derfor får lyst til at tage fat og die.

Med hensyn til udmalkning og amning, så er det sådan, at du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten. Det betyder, at det er med til at øge din mælkeproduktion og holde din mælkeproduktion ved lige, når du ammer om natten. Derfor kan det faktisk være lidt problematisk, hvis far går ind og erstatter amning om natten med flaske - i det hele taget, kan det være problematisk at erstatte amning... fordi det vil nedsætte din mælkeproduktion og jo mindre mælk du producerer, jo mere vil din datter afvise brystet...

Det vil derfor være bedst, hvis du kan supplere amning med flaske. Det vil sige, at du skal amme hende først og så toppe hende op med ekstra mælk på en flaske, hvorefter hun så vil kunne sove et længere søvnstræk, og du kan få lidt ro :) Ved at lægge hende til brystet, så får du vist din krop, at hun stadig har behov for mælk, og du vil derved producere mælk stadigvæk.

Med hensyn til udmalkning, så kan det både være tidsbesparende og også mælkeøgende, hvis du kan malke ud samtidig med at din datter ammer - så du malker fra det ene bryst, imens hun spiser af det modsatte bryst. Dette kræver dog lidt overskud og også at amningen fungerer, og lige nu tænker jeg, at denne metode ...


Annonce

... ikke er god for hverken dig eller lillepigen. Derfor vil det være godt, at du i stedet malker ud, når din datter sover, så du på den måde få stimuleret brystet lidt ekstra, ligesom det også kan være en idé at malke ud på ydertidspunkterne - aften, nat og tidlig morgen, netop for at udnytte, at du her har mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin.

Du danner ret hurtigt mælk igen. Man siger normalt, at efter en time, så er 45% af mælken dannet igen, efter 2 timer ca 70%, efter 3 timer ca 90% og efter 4 timer 100%. Der skulle derfor gerne være noget at komme efter, selvom hun vågner efter 1.5-2 timer og har brug for mælk igen...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du har naturligvis ret i at stress og søvnmangel også kan påvirke din mælkedannelse, og du skal naturligvis også overveje, hvad du kan holde til... Det er vigtigt, at du får slappet af i løbet af dagen, ligesom det er vigtigt, at du husker at spise og drikke, så der lidt poplært sagt er noget at lave mælk af :) Det er også vigtigt, at du er opmærksom på at holde dig varm, ikke få træk osv. som man jo let kan få i disse dage, hvor solen er begyndt at komme mere frem og vi pludselig kan sidde på terrassen.... får du kolde hænder og fødder, kan det gå i brystet og gøre at mælken har sværere ved at flyde, ligesom kulde nogle gange kan medføre brystbetændelse, og det skal du jo helst ikke ud i... :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at din datter kan have behov for lidt ekstra mælk - enten modermælk eller erstatning. Den ekstra mælk er med til at give hende energi, samtidig med at det giver hende ro og kan være med til at gøre, at hun måske begynder at sove lidt længere søvnstræk - hvorved hun vil vågne gladere op og igen have mere overskud til så at spise ved brystet. I forhold til hendes maveproblemer og gråd, så er det vigtigt, at hun vænnes til ikke at skulle "slatspise" lidt hele tiden, men netop får lidt rytme, hvor hun spiser godt og effektivt, sover en længere lur, vågner op og har lidt mere overskud, og atter er parat til at spise godt hos dig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce