Svar: Hvor meget grød ad gangen?
Kære Alex´ mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I nu er gået igang med maden - og når man starter omkring 6 måneders alderen, så kan man gå betydeligt hurtigere frem, end når man starter, når barnet f.eks. er 4 mdr.
Jeg vil anbefale, at I øger jeres drengs indtag af grød stille og roligt til ca ½ til ¾ dl. Og når han kan spise ½ dl. uden problemer og maven følger fint med, så vil jeg anbefale, at I begynder at tilbyde ham grøntsagsmos. Her må I også gerne starte med et par skefuld og gradvist over et par dage øge mængden til ½-¾ dl. Sammen med skemaden skal han som nu tilbydes vand af kop.
I løbet af de næste 2 uger, må I så gerne begynde med lidt morgengrød, så han både får morgenmad, frokost og aftensmad. I begyndelsen kan han blive tilbudt lidt frugt sammen med sin grød om morgenen, men gradvist må I gerne begynde at adskille dette, så han får frugt som mellemmåltid om formiddagen i stedet. Han skal stadig ammes før hver lur, hvilket også vil være med til at holde hans mave igang og forbygge mavekneb - men i 7 måneders alderen vil mellemmåltidet erstatte amningen om formiddagen, hvorfor han her så skal puttes til formiddagslur uden at få mælk først. Og stille og roligt skal hans grøntsagsmos tilsættes kød og fisk, ligesom variationen af grøntsager øges.
Han må altså meget gerne - før han bliver 7 måneder - nå op på en dagsplan, som ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Øllebrød, eller grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes evt. til en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - dog afhængigi af, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt.
Sen aften 23: Ammes og sover videre .. og begynder at ...
... kunne sove uden mælk om natten.
Det er vigtigt, at I holder mængden af skemad på et niveau, som levner plads til mælken. Det vil sige, at det er bedre, at han spiser ¾ dl. grød eller mos, drikker vand af kop og før sin lur tager imod brystet, end at han spiser 1-1.5 dl. grød eller mos og derefter afviser brystet. Selvom han måske åbner munden og virker til at kunne spise større portioner, så må I altså meget gerne holde lidt igen lige nu. Det er først i 7 måneders alderen at mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag erstattes af netop mellemmåltider og mælken her fjernes.
Det er fint med majs grød i et par dage, derefter må du gerne forsøge med andre typer grød f.eks. risgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød, havregrød, øllebrød. Det kan generelt være en god idé at skifte ca. hver 3. dag, på den måde er der genkendelighed og stadig mulighed for også at prøve med lidt forskelligt.
Derudover er det godt, at du lader et af måltiderne dagligt være noget han kender og er tryg ved. Det vil sige, at de dage, hvor du introducere grøntsagsmos, så kan det være godt at bibeholde den nuværende majsgrød, og når han så har vænnet sig til grøntsagsmosen, så kan du forsøge med en ny type grød. Så han ikke en hel dag kun bliver serveret nye fødevare, nye smagsoplevelser og nye konsistenser.. så du sørger for genkendelighed til nogle af måltiderne.
Og så skal du naturligvis hele tiden holde øje med, hvordan han virker til at have det, og hvad han virker parat til. Du skal endelig udnytte hans naturlige lyst til at ville smage, give ham ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv, variere hans indtag af grøntsager.. og som sagt gradvist også begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen. Hele tiden lidt ny introduktion, men hvor maven naturligt skal kunne følge med :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem fra 4-18 måneder. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvordan og hvor meget.. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står 3. udgave 1. oplag 2018.
Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

