Svar: Skal der justeres i mængden af mælk og mad
Kære familie i USA
Dejligt at høre, at det går lidt bedre med putninger og søvn - krydser fingre for at den gode gænge fortsætter :)
Dagsplanen du sender ser umiddelbart rigtig fin og alderssvarende ud, så du skal endelig bibeholde de gode rutiner her :) I 8-9 måneders alderen vil det dog ofte være en god idé at skrue ned til 3 flasker i døgnet, og det betyder, at den tidlige morgenflaske kan trappes ud. Det vil være med til at give plads til lidt mere morgenmad, som jeres dreng jo ikke spiser så meget af lige nu... og så vil flaskerne før middagslur, aften og sen aften stadig hjælpe til en god søvn.
Det er rigtig dejligt, at det er lykkedes for dig at finde rugbrød, eller måske bager du selv? Uanset hvad, så må du gerne bibeholde dette. Du kan dog også tilbyde ham grahamsboller, havregrynsboller eller lignende f.eks. om formiddagen, så han får lidt variation også he, men i DK synes vi jo at rugbrød er godt, så dejligt at det også er et hit hos jer :)
At trappe den tidlige morgenflaske ud betyder, at du skal give ham mindre og mindre mælk på dette tidspunkt. Så i stedet for at han som nu tilbydes 180 ml, så sættes dette ned til 160, 140, 120, 100.. indtil han helt kan undvære. I stedet hjælpe han med stillingskift, kærtegn, beroligende ord, putteklud eller lignende.
Derudover kan det nogle gange være en god idé, at man i 8-9 måneders alderen introducerer en godnatgrød. Det er med til at mætte ham lidt ekstra til natten og sikrer samtidig at hans indtag af mad er tilstrækkeligt. I takt med at han begynder at spise mere og mere selv, så kan han stadig godt have behov for lidt supplement på en ske. Det kræver rigtig stor øvelse og koncentration at spise selv med fingrene og senere med gaffel, og det er naturligt, at han kan blive for træt, før han egentlig har fået mad nok. Så for at sikre, at han ikke går sult i seng, så kan et godnatmåltid være en god idé.
Det kan være en godnatgrød eller evt. blot lidt bananmos, og det bør lægges adskilt fra aftensmaden, gerne adskilt af et bad. Badet bør ligge ca en time før putning og bør afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt babymassage, blive smurt med lidt creme osv. så det hjælper ham med at finde ro og slappe af i kroppen, når det så er sengetid. Så hvor jeg tidligere har anbefalet jer at lægge badet i løbet af dagen, så vil anbefalingen nu være at give jeres dreng et bad om aftenen :)
En dagsplan for et barn på 8-9 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, kan derfor se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost eller som nu lidt rugbrødshapsere med smørrepålæg, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. ...
... kl 9-9.30
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, små bidder af en frikadelle og lignende - og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 12-13
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Dagens 3. lur kl. 15-15.30
Aften 17:30: Udgangspunktet mere og mere jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pastas. Der skal være mad i stykker, som spises med fingrene og større stykker, som han sidder med i hånden, og der skal også stadig være grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, får babymassage og gøres klar til natten...
Tilbydes evt. en godnatgrød, banan eller lignende og får derefter børstet tænder, hvis han har fået tænder :)
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover uden yderligere til næste morgen.
Hvis du oplever at godnatgrøden mætter ham for meget, så han ikke drikker sin flaske om aftenen, så vil det være bedre at du bibeholder flasken og ikke giver grød endnu.
Det vil være rigtig godt, hvis han "kun" får to grødmåltider dagligt og resten af hans måltider består af grøntsager, kød, fisk, frugt, bær... på den måde sikres bedst mulig variation.
Fra 6 måneders alderen anbefales det, at han tilbydes kød eller fisk hver dag. Det anbefales, at du varierer mellem forskellige typer fa kød, så han får både kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam - og også meget gerne giver ham indmad som lever og hjerte ind imellem. Det anbefales på samme måde at du variere mellem forskellige typer fisk, så han både får de fede fisk som laks, sild, makrel og også får de magre fisk som torsk, ising, lange, sej, rødspætte og torskerogn. Han må også gerne få rejer og muslinger en gang imellem. Det kan også være en måde at øve pincetgrebet på :)
Fra 6 måneder kan du også give æg ind imellem, som del af en varieret kost. Æg bør være hårdkogt, og du kan derfor give ham ½ hårdkogt æg til frokost af og til, og han må også gerne æggepandekager, æg i postejer og lignende. Anden brug af æg anbefales ikke til børn, og du bør bruge pasteuriserede æg, hvis du laver en omelet eller lignende, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem.
Der er ikke nogen anbefalinger omkring mængden af kød, fisk og æg til så små børn, blot anbefalinger om, at det bør tilbydes, og at barnet skal spise så varieret som muligt. Det lyder meget fint med mængde ala en "mellemstor kødbolle per måltid" :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

