Svar: Faste rutiner
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har fået lyst til selv at skrive til mig efter at have fulgt med på sidelinjen - velkommen til :)
Det lyder som om, at du har en dreng, som på alle måder trives. Han er rigtig glad for sin flaske, spiser godt og har hele tiden kunne tage nogle gode lange søvnstræk. Det er super dejligt, og det er godt, at du har nydt det... det er dog også helt okay, at han nu begynder at ændre lidt i sin rytme, det hører alderen til :)
Når det så er sagt, så kan vi dog godt være enige om, at det er uhensigtsmæssigt, hvis han begynder at sove en lang lur på 5 timer i løbet af dagen. Ikke fordi han ikke gerne må sove længere søvnstræk, for det må han naturligvis gerne, men det vil være bedre, at de 5 timer ligger om natten og ikke i dagtimerne. Dertil kommer, at det kan være problematisk, hvis han om dagen sover så længe, fordi det vil betyde, at han springer et til to måltider over - og for stadig at få sit behov tilstrækkeligt dækket, vil han derfor begynde at søge dette på andre tidspunkter f.eks. om natten. Han har også behov for at hans dagssøvn ligger fordelt ud over dagen og ikke kun ligger midt på dagen med den alder han har. Der er derfor noget fornuftigt i at hjælpe ham til en rytme, hvor han ikke begynder at vende op og ned på nat og dag...
Han er stadig så lille, at han skal have lov til at være fleksibel i sit behov for søvn. Det betyder, at det er helt okay, at han nogle gange sover sin længste lur om formiddagen, og andre gange sover den længste lur, når han puttes til middagslur. Det vil dog være hensigtmæssigt, at han ikke sover mere end ca. 3 timer - og hvis han ikke vågner af sig selv, så ville jeg begynde at rumstere lidt rundt omkring ham, for at se om jeg på denne måde kunne få ham vækket lidt, ligesom det kan være nødvendigt, at du stille og roligt tager ham op, pludrer lidt med ham, kærtegner ham osv. så du på en kærlig måde hjælper ham med at vågne op og forsætte dagen, være lidt aktiv.
Det gennemsnitlige søvnbehov er 15 timer i denne alder, og ofte ligger det godt fordelt sådan, at barnet sover 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten. De fleste børn har også en rytme, hvor de begynder at gå sent i seng. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er parate til at ...
... sove kl 20, men måske først kl 22 - og det ændrer sig igen, når de bliver ældre. Jeres dreng lyder dog til at trives med putningen kl ca. 20, og det må I naturligvis gerne holde fast i. Det vil dog ofte betyde, at han så vil stå tidligt op, eller at hans dagslure bliver kortere, hvis han samlet set skal sove 15 timer.
I skal altså være opmærksom på, at nogle af de opvågninger han har om natten godt kan skyldes, at han på det tidspunkt faktisk har sovet ret meget, og derfor er vågen i en time, fordi han reelt ikke har brug for at sove mere... og det er derfor jeg tænker, at I må hjælpe ham med ikke at bytte rundt på nat og dag.
Det betyder altså, at døgnet for jeres dreng - hvis jeg skal tage udgangspunkt i jeres angivne tider - måske kan skrues sammen sådan, at han puttes og sover omkring kl 20-20.30 og starter dagen omkring kl 07 senest 7.30. Det vil sige, at han sover ca. 11 timer om natten, hvilket giver 4 timer til dagssøvn. Det kan så fordeles sådan, at han enten sover 2.5-3 timer formiddag eller eftermiddag og derudover så sover 2 x 45 minutter eller måske sover 1 time og ½ time... Uden at det skal blive alt for firkantet, og man skal ikke være rigid, men det er vigtigt at se på hans samlede søvnindtag :)
I takt med at du får indarbejdet en sådan rytme, så vil det naturligt også blive lettere for dig at vurdere, hvornår du kan tilbyde ham grød og mos. Jeg tænker, at han vil kunne få grød til frokost, når han vågner af sin formiddagslur, og at det vil være passende at tilbyde ham grøntsagsmos om aftenen på det tidspunkt, hvor I normalt spiser f.eks. kl 18 afhængigt af, hvornår dagens 3. lur ligger.
Det lyder som om, at jeres drengs stå op tidspunkt og puttetidspunkt ligger nogenlunde jævnt, og det må I gerne holde fast i, så længe det fungerer. Dagssøvnen derimellem kan så variere, så han nogle gange sover længst først på dagen og efterfølgende sover to kortere lure, andre gange sover han måske en kort lur, en lang lur og så en kort lur og det er helt okay. Men 5 timer midt på dagen vil jeg anbefale jer, at I forsøger at ændre på - også selvom man normalt siger, at børn ikke skal vækkes, så er der undtagelser og dette er en af dem.. :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

