Svar: Amning 6 mdr
Kære mor
Dejligt at høre, at lillebror trives, og at I nyder at være en familie på fire :)
Selvom jeres dreng i 6 måneders alderen gerne må begynde at spise flere måltider dagligt, hvilket det også lyder som om, at han er rigtig god til, så er mælken stadig vigtig, og størstedelen af hans indtag bør stadig være mælk. De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for mellem 800-1000 ml mælk, hvilket de ofte får via 6 amninger eller flasker.
I følge din dagsplan, så får jeres dreng 4 amninger i døgnet, og det kan godt være tilstrækkeligt, hvis han f.eks. drikker 200 ml hos dig hver gang. Du kan dog af gode grunde ikke vide, hvor meget han egentlig får, da du ammer, og derfor skal du også se på hans tissebleer. Det er vigtigt, at han stadig har gode tunge tisserbleer, og hans urin skal være klar og må ikke være koncentreret. Han bør have 6 tunge tissebleer i døgnet.
Det er også godt, hvis han kan drikke vand af kop, så en del af hans væskebehov også stilles den vej igennem... og det lyder som om, at det fungerer fint med vand til måltiderne. Måske har han brug for lidt vand som tørstslukker ind imellem også :)
Og så skal du være opmærksom på, hvor meget skemad du giver ham, altså hvor store mængder. Det er bedre, at du giver ham ¾ dl. grød eller mos, og han så efterfølgende tager imod brystet, end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos, og han så efterfølgende afviser brystet eller ikke drikker nok.
Børn kan i princippet godt trives med blot at amme fra et bryst - det kan sammenlignes med, hvis du havde tvillinger, så ville ...
... hvert barn ofte også have hver sin side. Det største problem er, at du jo bliver "skæv", fordi dit ene bryst vil være fyldt med mælk, og det andet gradvist blive tomt. Samtidig kan det være lettere at holde mælkeproduktionen ved lige, hvis han stimulerer på begge sider...
Jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger at lægge ham til højre bryst, og jeg vil anbefale dig, at du gør det ved at "snyde ham". Start med at lægge ham til venstre bryst, som han er vant til og glad for - og læg ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger med sin mave mod din mave. Når han så har spist lidt der, så tager du ham fra, lader ham evt. bøvse af, og så lægger du ham til højre bryst - men nu i tvillingestillingen. Det vil sige, at du lægger ham så han ligger med kroppen ud under din arm. Det betyder, at han vil ligge på samme måde, som når han dier af venstre bryst, men blot vil være rykket 30 cm. til højre og på den måde kan du være heldig at få ham til at die på dit højre bryst.
Det kan også være en idé, at du forsøger at malke ud på højre side og stimulerer til ekstra mælk der. Hvis han kan mærke, at der er mælk at komme efter, så vil hans lyst til at tage fat og die der ofte være større :) Du kan købe eller leje en brystpumpe, som kan bruges til at stimulere højre bryst med, hvis du lige nu ikke kan få din dreng til at die på den side...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om amning og flaske". I den finder du ammestillinger og forskellige gode råd til amning... :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

