Brev:
1år og har svært ved at falde i søvn

Hej igen
Vores datter har altid været SÅ nem at putte. Jeg har givet hende flasken (tidligere brystet) lagt hende i seng og inden for 2-5 minutter har hun fundet sig til rette og lagt sig til at sove. Vi havde dog en periode for to måneder siden, hvor hun hele tiden rejste sig op og jeg måtte tage hende op flere gange og forfra (der lærte hun at gå og rejse sig op uden støtte) så blev det kortvarigt bedre og nu tager det pludseligt igen 30-40 minutter at putte hende. Jeg lægger hende og hun putter sig ind mod sengeranden men pludseligt, som hun er lige ved at falde i søvn, er det ligesom om at en fjeder i hende aktiveres og hun flyver op og vælter rundt. Har prøvet at lægge hende ned, stryge hende på ryggen, shhh tage hende op hvor hun bliver helt salig og forfra. Men det tager noget tid, før det lykkes.
Jeg har prøvet at gå ud af rummet, men i sekundet hun ikke kan se mig, så bliver hun ked af det. Har prøvet at lade døren stå på klem og ordne vasketøj ude foran eller bare siddet ude foran, som hun kan se mig. Det virker ikke. Det er min for emmelse, at hun har brug for, at jeg ligger ved siden af.
Det jeg plejer at gøre er at give hende flasken, synge Pjerrot sagde til månen, kysse godnat og lægge hende og så lægger jeg mig i sengen ved siden af. Når hun så har rejst sig lader jeg som om at jeg sover, så det bliver kedeligt. Det har virket noget tid men ikke mere. Hun kalder på mig, kaster bamsen til mig osv. Og reagerer jeg ikke bliver hun ked/irriteret.
Ved ikke, om jeg måske lægger hende for tidligt eller for sent. Hun virker dog rigtigt træt, når jeg lægger hende, og hun falder ofte lidt til ro ved flasken, men er dog nogle gange begyndt ...
... at prøve at komme ud af min favn, når hun har drukket flasken. Men så holder jeg lidt til og det plejer at få hende til ro men hun er ikke lige så træt efter flasken som inden. Skal jeg rykke sendetidspunkt og i så fald hvor meget pr. dag?
Hun er også blevet lidt sværere nogle gange at putte om eftermiddagen. Inden kunne vi bare lægge hende også faldt hun i søvn. Nu skal vi oftest gå en lille tur. Det gør dog ikke noget, men tænker at hun måske har behov for mindre søvn? Hun sover 9.30 i 45-90 minutter og ca. Kl. 14 i 1,5 time. Putter kl. 19 og vågner ca. Kl. 6. Men den bliver jo så 19.30-19.45 inden hun sover.
Et lille ekstra spørgsmål vedrørende søvn - far kan ikke putte. Så snart han tager hende om aftenen og går mod soveværelset bliver hun helt ulykkelig og hun ender med at græde sig selv i søvn. Det kan jeg ikke holde ud. Det er derfor altid mig der putter, også prøver vi indimellem. Vi troede det ville blive bedre, nu hvor far er på barsel, men nej.
Jeg har været ude tre gange om aftenen hvor det er gået fint de to gange hvor han må vugge i søvn men den tredje gang skreg hun sig selv i søvn.
Hvordan kan han putte hende ?
På lørdag skal vi til en fest kl. 19 og og min mor skal passe hende aften/nat hos hende, og vi kan ikke finde ud af, om vi skal putte hende først og køre eller om min mor skal prøve at putte hende? Vi kan godt putte hende og komme for sent, men er bange for, at hun bliver forvirret og ked, hvis hun vågner. Hun sover dog normalt igennem, men man ved jo aldrig.
Hun har været meget med mormor men er aldrig blevet passet af hende. Kun af farmor og farfar om dagen, hvilket går fint.
Glæder mig til at høre dine tanker
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.