Annonce

Annonce

Brev:

Middagslure og amning


18. juni 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Middagslure og amning

Hej Helen

Tusind tak for dine råd til, hvordan vi bedre kan putte vores søn om aftenen.

Vi forsøger nu at give ham en powernap omkring 19-tiden hvor vi førhen begyndte at putte ham til natten. Det fungerer umiddelbart meget bedre. Han bliver så træt igen ved 21-tiden, hvor vi så pusler ham, giver ham nattøj på, og jeg ammer han liggende i vores seng. Herefter falder han ofte i søvn efter max 15 minutter - og helt uden gråd.
Jeg er en meget lettet mor!

Til gengæld har vi stadig lidt udfordringer med lurene i løbet af dagen. Han gider ikke rigtig ligge i barnevognen mere, medmindre han er virkelig træt. Han græder når han bliver lagt i den, og ofte må vi give op og tage ham op på armen og vende næsen hjemad.

Slyngevuggen, som ellers har været ren lykke, er heller ikke helt optimal mere.
Han protester nu også tit over at blive lagt i den, men overgiver sig som regel alligevel efter noget tid. Til gengæld er han begyndt at tage færre lange lure i den.
Dertil kommer, at jeg bare godt kunne tænke mig at lære ham at sove uden at skulle vugges i enten slyngevuggen eller vores arme (eller bumpes afsted på brosten i barnevognen :)).

Jeg har forsøgt, som du foreslog, at amme ham lige inden en lur fremfor, som tidligere, at amme ham når han vågner. Det funger ikke rigtig. Jeg synes for det første at det er meget svært at time det, således at han mere eller mindre bliver sulten og træt samtidig.
Desuden vil han stadig MEGET gerne have mad når han vågner. Også ...


Annonce

... selvom han fik lige inden han sov. Nogle gange melder han sig ikke lige med det samme, men så går der måske kun en halv times tid. Og han bliver meget sur hvis han ikke får brystet.
Vi har prøvet at give ham enten vand eller lidt grød når han vågner. Men han vil stadig have bryst kort tid efter.

Han er som sagt en ret stor dreng, som ikke mangler mad. Han blev også undersøgt for refluks på hospitalet, hvor de sagde det ville være godt hvis jeg kunne amme ham lidt mindre. Det ville hans mave nemmere kunne kapere. Jeg vil jo derfor helst ikke ende med at amme endnu mere end tidligere. Slet ikke nu hvor han oveni købet også så småt er begyndt på lidt grød.

Jeg tænker selv at han jo i lang tid har været vant til at en lur blev efterfulgt af at komme til brystet. Så kunne han også lige tage en ekstra powernap i mors varme favn, og på den måde vågne lidt blidt og langsomt. Det tager vel tid at vænne sig fra. Men vi har forsøgt i over en uge nu, og jeg kan ikke finde ud af om vi skal holde ved, eller om vi skal ændre taktik.

Jeg kan lige tilføje som svar på nogle af de ting, du skrev i sidste brev, at hans seng allerede er hævet med et par håndklæder i hovedenden. Han bruger sut - og jeg giver ham den konsekvent efter hvert måltid. Det får ham til at falde til ro. Vi har dine bøger om både søvn og trøst, og jeg finder også god inspiration her. Det er dog alligevel rart at du gider dele dine tanker med mig om den specifikke situation.

Med venlig hilsen
Carina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce