Svar: 5 måneder og flaske om natten
Kære trætte førstegangsmor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at jeres dreng er blevet langt nemmere og mere glad end I tidligere har oplevet :)
Det er super dejligt, at I oplever, at han nogle nætter er i stand til at sove igennem. Det er meget flot i forhold til hans alder, og I skal nyde det! Men, når det er sagt, så kan I dog ikke forvente, at han vil kunne blive ved med at sove så langt et søvnstræk om natten uden mælk - og netop flasken sen aften er vigtigt. Man kalder ofte dette får "drømmeflasken".
I takt med at jeres dreng begynder at få mere og mere skemad, altså tilbydes flere skemåltider dagligt, så vil det være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme hvor han får skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes flaske som en fast del af hans putteritual. Det er betydeligt lettere at spise af flasken end af en ske, og ved at give ham skemad først og give flaske bagefter, så sikrer I plads i maven til begge dele.
I takt med at skemaden fylder mere og mere i løbet af dagen, og han bliver bedre og bedre til at drikke vand af en kop, så vil antallet af flaske blive skuet gradvist ned. Det betyder, hvor han lige nu sandsynligvis trives med 6 flasker i døgnet, så vil han i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet og i 8-9 måneders alderen vil 3 flasker ofte være passende. Men flasken sen aften er gennemgående - og netop med til at sikre hans behov for mælk/væske og en god sammenhængende nattesøvn. Det betyder, at når han på et tidspunkt bliver så gammel, at han kan nøjes med 3 flasker, så vil disse ofte ligge før middagsluren, aften og sen aften.
Lige nu vil mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider se således ud:
Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre
Vågner, kommer op og dagen starter stille og roligt
Morgen 7.30-8: Flaske og puttes til dagens første lur
Kommer op af lur, leger og hygger lidt
Formiddag 10: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping og vand af kop.
Leger, hygger, gøres klar til næste lur
Frokost 12: Flaske og puttes til middagslur
Vågner, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt
Eftermiddag 15.30: Flaske
Sover dagens ...
... 3. lur som ofte er en kort powernap
Vågner, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Er aktiv, leger, hygger med mor og far...
Flaske og puttes til natten ca. kl 20...
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske
Ved at følge en rytme som ligner ovenstående, så hjælper I ham ind i nogle rutiner som vil kunne fungere rigtig godt fremadrettet for jer alle sammen - og som sikrer ham både skemåltider og flasker nok fordelt over døgnet.
Nogle børn har en god evne til at spise mere eller mindre i søvne, og I kan derfor godt forsøge at tilbyde ham drømmeflasken sen aften f.eks. kl 23 og før I selv går i seng. På den måde kan I være heldige at han efterfølgende kan sove et længere søvnstræk, før han så vågner tidlig morgen og har brug for flasken igen - og I kan få lidt sammenhængende søvn. Hvis det ikke fungere at tilbyde ham flaske imens han sover, så må I lade ham melde sig selv i stedet, også selvom det er på et tidspunkt, hvor I sover ret godt :) Men prøv med drømmeflasken sen aften, det er et forsøg værd :)
Vælling anbefale ikke før fra 6 måneders alderen og hos jer lyder det ikke umiddelbart som om, at der er behov for mere mættende mælk. I stedet vil det være rigtig godt, at I gradvist øger antallet af hans skemåltider. Det er super fint med de to skemåltider nu og det er vigtigt at I ikke presser ham til at spise for meget, for så kan I risikere, at det giver bagslag og han pludselig ikke vil have maden, når han bliver 6 måneder og rigtigt har brug for den - så tag det stille og roligt :) Men det er bedre, at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl på en gang - både fordi det giver plads til variation af fødevarer, men også fordi det stadig levner plads til mælken.
Børn behøver ikke få vælling, de kan få grød og mos i stedet, og så kan I give jeres dreng den modermælkserstatning, som han er glad for og lyder til at trives med :)
Jeg vil anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder I dagsplaner og opskrifter og guides igennem fra 4-18 måneder.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

