Annonce

Annonce

Svar: Vågner altid grædende op fra eftermiddagsluren


21. juni 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S. og C.

Tak for jeres brev, og hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med søvnen nu, og at både I og jeres dreng trives godt med den nuværende rytme :) Så dejligt! Krydser fingre for at den gode gænge fortsætter...

Når vi sover, så indeholder vores søvn forskellige stadier, hvor vi sover dybt, sover lettere, og der er også stadier, hvor vi drømmer.

Små børns søvn er sammensat forskelligt sammenlignet med voksnes søvn, men netop med den alder, jeres dreng har nu, så begynder hans søvn i sammensætning at minde lidt mere om den søvn, som større børn og voksne sover. Det vil sige, at der rent fysiologisk sker nogle ændringer med søvnen nu. Der sker udviklingsmæssigt også rigtig meget netop nu, og dette påvirker jeres drengs søvn yderligere. Så nogle gange vil han vågne op - hvor han egentlig har behov for at komme videre i søvnen. Han kan have svært vd at komme fra et søvnstadie til et andet og i stedet for at sove videre, så vågner han altså op og er ofte ked af det.

Det, at han vågner med gråd, skyldes ofte, at han vågner direkte fra det stadie af søvn, som vi kalder for dyb søvn. Vågner han derimod op fra den lette søvn, så vil det være lettere at ...


Annonce

... vågne, og han vil ikke være ked af det på samme måde. Det ændrer sig i takt med, at han bliver ældre, og det skyldes ikke, at I gør noget forkert. Det er en del af hans indre rytme, hans indre ur, og det skyldes både, at der sker rigtig meget udviklingsmæssigt netop nu, og også ændringer i hans søvnsammensætning.

Det kan nogle gange lykkes at stå parat og hjælpe ham ind i søvnen med det samme, hvis I ved, hvornår han har tendens til at vågne. Hvis han altid vågner efter 25-35 minutter, så kan I altså være hos ham, lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke jer, I kan trille hans barnevogn lidt eller lignende og på den må være heldig at lulle ham videre til næste søvnstadie, uden at han når at vågne op.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lykkes det ikke, og ender han med at vågne helt op, så er det okay. Så må I tage ham op, sætte jer med ham, være der for ham og lade ham mærke jeres ro, få lidt ekstra nærhed og på den måde få lov til at vågne stille og roligt, så det gode humør lettere kommer tilbage.

Så selvom det er hårdt, når han vågner og græder, så er det altså normalt i forhold til hans alder og udvikling, og det vil ændre sig med tiden... :)

Håber dette giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce