Brev:
Mad- og søvnvaner og adfærdsændring
Kære Helen,
Lige et par spørgsmål mere om A, denne gang om mad- og søvnvaner og opførsel efter børnehavestart.
Som jeg skrev i mit tidligere brev, er A og jeg vendt tilbage til Danmark for 8 uger siden, og med alle de omvæltninger den pige er blevet udsat for, synes jeg faktisk, hun klarer det fænomenalt flot! Hun startede i børnehave 1. maj med langsom indkøring og er ved at være faldet rigtig godt til nu. Hendes dag er nogenlunde sådan her:
5.00-6.00: vågner A – oftest tættere på 5. Hun står helst op med det samme, medmindre jeg kan lokke hende til at ”hvile” sig lidt mere. Så klæder hun sig selv på.
6.00: Morgenmad – oftest havregrød med kanelsukker og æble
6.50: afgang til børnehave og aflevering kl 7.00.
14.30/15.00: afhentning fra børnehave efterfulgt af en snack, når vi kommer hjem
15-17: leg, gåtur eller lignende. En sjælden gang i mellem får hun lov til at se et afsnit af Hr. Skæg, hvis hun virker til at have brug for en pause fra omverdenen. Så sidder jeg ofte med hende og krammer imens.
Her kommer spørgsmålene:
1) Mad- og søvnvaner:
Efter A startede i børnehave er hun simpelthen SÅ smadret, når hun kommer hjem, at der absolut ingen energi er tilbage ved aftensmadtid. Så lidt, at der ikke kommer nogetsomhelst mad indenbords. Hun magtede kun havregrød, så det, jeg har gjort indtil for få dage siden, var at give hende en god portion grov havregrød kl 17.00 og straks efter gøre hende klar til seng og putte hende. Hun faldt i søvn straks, omkring kl 18.15/30 stykker. Hvis hun kommer senere i seng, vågner hun stadig kl 5, og har så bare endnu mindre energi til dagen.
Grunden til, jeg har gjort dette, er, at jeg synes, det er vigtigt, at A får 1) noget næring før seng og 2) en ordentlig nattesøvn. Med havregrød opfyldte jeg begge de kriterier, for uden mad sov hun bare heller ikke særlig godt. Men jeg har vildt dårlig samvittighed over, at hun ikke får noget mere varieret aftensmad. I børnehaven får de varm mad tre gange om ...
... ugen, men hun spiser ikke altid specielt meget. De kræsne spisevaner, som jeg har beskrevet i et tidligere brev, har ikke ændret sig til det bedre, og jeg har ikke store forhåbninger om, at det sker de næste par måneder, hvis hendes hoved er fyldt af omvæltninger...
Nu har jeg så de sidste fire dage forsøgt at spise aftensmad kl 17.30, men der kommer bare stadig ikke meget ned, og spisesituationen er fyldt med konflikter. Jeg har en klar fornemmelse af, at det er fordi hun ikke magter noget af det.
Bør jeg gå tilbage til 17.00 havregrøden eller fortsætte med at prøve aftensmad? Hvad kan jeg gøre for at give hende noget ordentlig aftensmad OG en god oplevelse omkring det? Jeg prøver virkelig at gøre det hyggeligt og undlade at italesætte alle de elementer, der kan irritere og forstyrre osv.
Sover hun for lidt eller for meget? Og bør jeg forsøge at ændre søvnrutinen? Og i så fald hvordan?
2) Adfærdsændringer
Mit andet spørgsmål går på A´s ændrede adfærd. Inden for de sidste par uger er hun begyndt at blive meget trodsig og mere aggressiv og råbende. Det har hun ikke været før, og jeg spekulerer på, om det kan skyldes opstarten i børnehaven, fordi hun nu ser andre børns frie leg og ditto adfærd? Eller er det ”bare” aldersrelateret opførsel? Eller er det en reaktion på alt det, der foregår i hendes liv? Eller er hun bare ved at blive sådan?
Jeg lader hende ikke normalt slippe afsted med at råbe ad mig eller andre eller at slå eller på den ”presse-citronen-måden” skubbe mig med foden, mens hun rækker tunge e.l., men jeg synes det er svært at håndtere på en rolig måde, der ikke medfører eskalering eller devaluering af hende. Jeg plejer at efterstræbe en italesættelse af det, jeg gerne vil have frem for det, jeg ikke vil have, men det er altså svært. Især når hun bare siger ”Nå”, når jeg med bestemt stemme siger fra. Har du nogle tanker om årsag og råd til håndtering heraf?
Endnu en gang tusind tak for dig og din hjælp!
En træt mor til A.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.