Annonce

Annonce

Svar: Ulykkelig gråd om natten


15. juli 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bassens mor

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som om, at jeres dreng drømmer rigtig meget først på natten og vågner, græder og søger bryst og favn - netop fordi han drømmer. Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen med netop brystet :)

Når det nogle gange ikke virker, så er det måske fordi han jo på det tidspunkt, hvor han vågner, allerede er ammet godt af og derfor ikke rigtig har brug for mere mælk...

Du fortæller, at I ofte forsøger at putte ham kl 19.30-20, og at han ofte sover 20.30-21. Du fortæller også, at I nogle gange giver ham et bad, når han vågner og græder, hvor han bades mere eller mindre i søvne, hvilket også har en vis effekt, og min umiddelbare tanke er, at I måske skal forsøge at skabe en aftenrytme, hvor han tilbydes badet ca. en time før han puttes, derefter ammes og så bliver lagt til at sove. Det kan nogle gange være med til at skabe en ændring. Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere familiemaden, kogte grøntsagsbuketter i hånden, mad med mere og mere bid, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Ammes og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt til natten og sover videre

Du skal naturligvis være opmærksom på hans indtag af skemad dagen igennem og tilbyde ham mange små måltider. Det er rigtig godt, at I fornemmer, at hans lyst til skemad er større nu og han lyder til at være ved at knække "spise-koden". Han er stadig for lille til en godnatgrød før sengetid, men mos, bad og amning vil være rigtig fint. Og hvis badet ligger ca. en time før putning og afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt babymassage og lignende, så vil det ofte have god effekt på søvnen:)

Det er også rigtig godt, hvis du i løbet ...


Annonce

... af dagen kan forsøge at holde nogenlunde fast i dagsrytmen, så dagene ikke "skrider for jer". Det vil sige, at han har nogenlunde faste spisetidspunkter, faste lege-og aktivitetstider og faste sovetider (+/- en halv time). I kan således godt tage på ture ud af hjemmet, og det er dejligt at han oplever og mærker verden, men det er godt, hvis det ikke er så meget, at hans dagsrytme forstyrres igen og igen, og at han f.eks. jævnligt ender med at få forstyrret sine lure osv.

Drømme er en bearbejdelse af dagens oplevelser, og derfor kan det ikke udelukkes, at jeres dreng kan drømme mere og derfor vågne mere op, hvis der er sket meget i løbet af en dag. Derfor skal du naturligvis overveje, hvor meget I går til, hvor mange aktiviteter der er. Når det så er sagt, så er det netop også vigtigt med sammenhængende dagssøvn, fordi jeres dreng også bearbejder dagens oplevelser, når han sover i dagtimerne. De oplevelser han har, bliver sorteret og lagret, ny energi bygges op osv. og derfor er det vigtigt, at hans dagssøvn ikke bliver for forstyrret :) Børn er naturligt forskellige og hvor nogle børn klarer mange aktiviteter og oplevelser, så bliver det for andre børn hurtigt for meget. Ture ud af huset ca. 3 gange om ugen lyder dog ikke umiddelbart problematisk, og jeg tænker, at du derfor skal overveje om aktiviteterne ligger så den forstyrrer hans dagsrytme og der kunne være en sammenhæng her...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover kan det naturligvis også være alder og udvikling som spiller ind. Det kan sagtens være svært for jeres dreng at overgive sig til søvnen om aftenen med den alder han har - og det kan så forklare, hvorfor han vågner op, græder, har brug for ekstra hjælpe til at finde roen og slappe af. Det er helt okay - prøv at tage det roligt, så han kan mærke jeres ro og spejle sig i dette :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce