Svar: Hjælp til plan på opstart af mad - småspiser!
Kære jer fra Nørrebro
Tak for brevet - dejligt at høre, at du/I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - jeg vil meget gerne dele lidt tanker :)
Det lyder som om, at jeres datter trives rigtig godt på alle måder. Hun lyder glad og smilende og rigtig godt igang med en sund og fin udvikling - og i følge dagsplanen, så lyder det I fortæller helt alderssvarende :) At hun har øget sin fødselsvægt fra 3100 gram til nu 6600 gram lyder super - tommelfingerreglen er netop, at hun helst skal fordoble sin vægt det første ½ år og tredoble sin fødselsvægt det første år, så det lyder altså lige efter bogen :) Ingen grund til bekymring her, men rigtig godt, at I stadig er opmærksomme på, at hun skal have sin mælk, og at mælken stadig skal fylde mere end skemaden :)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan tilbyde hende skemad fast to gange dagligt nu - frokost og aften. Jeg vil anbefale jer, at I giver hende grød til frokost og grøntsagsmos til aften. I kan variere mellem forskellige grødtyper, så hun får lidt forskelligt, og I kan også komme lidt forskelligt frugt- og bærmos på som topping, så der også varieres lidt her. Om aftenen kan I tage udgangspunkt i jeres grøntsager - kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende og stille og roligt variere mere og mere. Ved at tage udgangspunkt i jeres mad, vil I ofte sikre hende en naturlig variation af fødevarer :)
Det vil være rigtig godt, at I forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og så giver hende en flaske, før hun skal sove. På den måde skaber I bedst plads i maven til begge dele, og det vil ofte passe ind sådan, at der går 1-1.5 time imellem, at hun tilbydes skemad, og hun tilbydes flasken. På den måde når hun at blive parat til flasken igen.
Det er også rigtig godt, hvis I holder mængden af skemad lidt nede. Det er i princippet bedre, at hun spiser ½ dl. skemad tre gange dagligt, end at hun spiser 1.5 dl. skemad på en gang. Ved at tilbyde hende lidt og tit, så sikrer I netop plads til flasken efterfølgende - spiser hun for stor en mængde skemad risikerer I, at hun afviser flasken eller ikke drikker nok. Samtidig giver de små hyppige måltider mulighed for netop at variere hendes indtag, så hun får forskellige typer af grød og mos.
Det vil være rigtig godt, hvis hun omkring 6 måneders alderen begynder med morgengrød, så hun her får 3 måltider dagligt. Og stille og roligt skal der i denne alder også begyndes med lidt frugtmos som mellemmåltider, ligesom hun skal tilbydes mad i hånden og gradvist begynder med grovere grødtyper, kød og fisk i grøntsagsmosen osv. Men rytmen, spisetidspunkterne osv. ligger stadig fast og ligner den nuværende rytme.
Jeres nuværende plan er derfor rigtig fin og om ca 14 dage kan en plan lavet ud fra jeres angivne tider f.eks. se således ...
... ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Tilbydes ½ dl. grød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 10.30-11: Tilbydes ½ dl. grød (anden type end om morgenen) eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur måske ca kl 12...
Eftermiddag 15.30: Flaske og puttes til eftermiddagslur
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske
Som I kan se, så har jeg lavet dagsplanen ud fra jeres angivne tider. Det kan ændre sig lidt i takt med at hun bliver ældre, men lige nu er det en meget fin og alderssvarende rytme hun har - og det passer fint med tre små skemåltider dagligt.
Det er helt naturligt for hendes alder og de næste måneder frem, at hun skal have flaske dagen igennem og også aften, sen aften og tidlig morgen. Dette vil I ikke kunne fjerne og faktisk er det rigtig flot, at hun er i stand til at sove 5-6 timer uden mælk. Hun sover igennem :) Jeres datter tager sit længste søvnstræk fra kl 19.30/20-01, og det må hun meget gerne, sådan sover mange børn bedst.
Hvis det begynder at irritere jer at blive vækket kl 01, så kan I godt prøve at tilbyde hende en drømmeflaske kl 23 og dermed før I selv går i seng. Mange børn kan spise i søvne og I kan derfor være heldige, at hun vil tage sit længste søvnstræk derefter og I kan undgå at blive vækket om natten. Men, det er ikke sikkert og I skal naturligvis ikke ændre noget som fungerer, slet ikke hvis I fornemmer, at hun kan føle sig presset af at få en flaske sen aften, og hun trives bedre med at melde sig selv :)
Nogle børn spiser lidt og andre spiser større portioner. Det betyder ikke noget nu, hvor meget hun spiser, det er langt vigtigere, at hun spiser og er glad for mad - og at hun som sagt stadig har plads til sine flasker.
Det er først i 7 måneders alderen at skemaden begynder at fylde så meget, at nogle af flaskerne erstattes. De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet, og disse ligger ofte godt tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder at det her vil være flasken formiddag og eftermiddag som forsvinder og i stedet skal I erstatte med lidt mellemmåltider og vand af kop. Det kommer altså gradvist, og hun vil på den måde stille og roligt blive parat til de ændringer som kommer :)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen, og jeg vil også anbefale jer meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder I dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra 4-18 måneder. I kan slå op, hvis I er i tvivl om, hvad jeres datter må få, hvordan det skal tilberedes osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave, 1. oplag 2018)....
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

