Annonce

Annonce

Svar: Dagslure - 7 mdr.


22. juli 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev og velkommen til. Dejligt at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt - men det er bestemt ikke alle. Om barnet kan nøjes med to lure afhænger især af, hvor tidligt barnet står op og af, hvor lange barnets lure er. Jo tidligere barnet starter dagen, jo længere tid vil barnet ofte have brug for en 3. lur for at dagen ikke skal blive for lang. Jo kortere lurene er, jo mere vil barnet ofte også have brug for en 3. lur, så barnet får de afbræk i løbet af dagen, som søvnen naturligt giver. Derfor vil en del børn faktisk have brug for 3 lure dagligt, også selvom de bliver f.eks. 9 måneder gamle...

Du fortæller, at jeres dreng ofte ikke sover så lange lure, og du fortæller også, at han tydeligt virker til at have behov for sin powernap sidst på dagen - og det skal du give ham. Han er stadig så lille, at dagssøvnen er meget vigtig at prioritere, og hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb. At fjerne en lur fra ham, giver ham ikke en bedre nattesøvn, snarere tværtimod - og jeres dreng sover umiddelbart rigtig godt. Ofte sover han nattesøvn fra 20-20.30 til 06.06.30 - og det er super fint - og så tager han den manglende søvn om dagen ofte fordelt på 3 lure. Det lyder som om, at han har en god evne til selv at regulere sit behov, så nogle gange sover han en længere lur først på dagen, andre gange sover han en længere middagslur, nogle dage sover han 3 korte lure. Han er glad, smilende, udvikler sig i rigtig god retning. Det er fint, og du skal ikke ændre ...


Annonce

... noget, som fungerer godt :)

Der sker rigtig meget i løbet af de næste 1-2 måneder, og hans rytme og søvnbehov kan sagtens ændre sig. Når han begynder i vuggestue/dagpleje, og du skal begynde på arbejde, så vil hans rytme naturligt ofte blive påvirket igen. Han vil gradvist skulle køres ind i den rytme, som han forventes at have i sit dagtilbud, så han sover, er aktiv, spiser og leger samtidig med de andre børn - og har han i overgangsperioden brug for en ekstra lur, så skal der naturligvis være plads til dette. Det kan også være, at han bliver så træt af alle de nye indtryk og stimuli, at han pludselig begynder at sove en længere lur helt af sig selv og den 3. lur derfor naturligt kan undværes... det må tiden vise :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lige nu lyder det du fortæller rigtig fint og der er ikke grund til at "træne 2 lure" med ham. Det kommer stille og roligt og lige nu skal du blot følge det, som han lyder til at vise behov for. Så gør du det rigtig godt :)

Dagsplanen er fin og alderssvarende. Det er rigtig fint med de 4 amninger som hos jer ligger før middagslur, aften, sen aften og midt nat. Det er helt okay, at de ligger på denne måde - det giver plads til mere rigtig mad i maven i løbet af dagen og sikrer samtidig din drengs mælkebehov :) Hvis jeg skal komme med forslag til en enkelt ændring, så bør du være opmærksom på, at han ikke bør få mere end 2 grødmåltider dagligt f.eks. morgen og eftermiddag. Til frokost og aften bør han tilbydes grøntsagsmos, kød, fisk osv. så du på den måde sikrer ham lidt mere variation :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce