Svar: Mad og søvn - 4 mdr.
Kære Marie-Louise
Når man taler om grød og vælling, så sige man at man ikke bør begynde med dette før 4 mdr´s alderen, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som 16 uger. Ud fra din beskrivelse, så lyder det dog relevant at du, når din datter bliver 4 mdr, begynder at give hende lidt vælling.
Hvis man ammer kan man i princippet springe vællingen over, men da din datter er vandt til at få flaske, så synes jeg at du skal forsøge dig med vælling, før du går igang med grød. Umiddelbart lyder din datter nemlig ikke til at være præget af den store sult, idet hun jo sover godt om natten?!
Hvis hun begynder at vågne om natten eller på anden måde virke mere sulten, så synes jeg dog at det vil være relevant at du begynder med grød, bare i det små og en enkelt gang om dagen, for at vænne hende til dette. Med hensyn til allergi, så gælder de specielle retningslinier omkring nutramigen kun til 4 mdr´s alderen, herefter kan barnet ernæres som andre børn.
Derudover skal du forsøge at se lidt mere på klokken og prøve at skabe en mere fast rutine for dagen. Altså ikke længere kun følge hendes rytme, men forsøge at 'køre hende ind' i en mere fast rutine.
En plan for dagen for et barn på 4 mdr kunne se således ud:
Morgen: flaske m alm erstatning
Formiddag: flaske m alm erstatning
Formiddagslur
Frokost: flaske m alm erstatning/ eller vælling
Middagslur
Eftermiddag: flaske m alm erstatning
Sen eftermiddag: evt. flaske og sen ...
... eftermiddagslur
Aften: flaske m alm erstatning/ eller vælling
Sen aften: evt. flaske
Nat: evt. flaske
Du skal gå ud fra at din datter skal have mindst 6 flasker erstatning dagligt. Sålænge hun er under 6 mdr. må hun kun få hvad der svarer til to flasker vælling dagligt. Den gule allomin kan godt mætte mere, men mætter nok ikke så meget som vælling, hvorfor du kan prøve med vælling, når hun er 4 mdr. Alternativt kan du også prøve allomin 2, som kan mætte mere, men hvis hun generelt er småtspisende, så synes jeg at du skal bibeholde allomin 1 og så prøve med tilskud af vælling og herefter grød/mos.
At din datter kan sove 5 timer i træk er jo rigtig dejligt for jer alle sammen, personligt ville jeg dog foretrække at de 5 timer lå fra kl 23 til 04. Derfor synes jeg at du skal give hende en flaske kl 20 og igen kl 23 i håb om at hun så sover bedre om natten. Det giver også dig mere overskud. Flaske kl 23 kan hun spise i søvne.
Når hun så vogner om morgen, så vil hun være langt mere i hopla og kan nå at få så mange indtryk og blive træt til at sove en god formiddagslur. Gør det til en vane at køre hende en tur dagligt. Fast kl. 9.30 hver dag f.eks. er du ude at trave med barnevognen. Vi har jo fint vejr og alt det der med at så blive hun vænnet til at sove ved at blive kørt, det tager vi til den tid, hvis det bliver aktuelt. Lige nu handler det om at holde hende sovende, så hun finder ud af denne rytme.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

