Svar: Dagsrytme - 6 måneder
Kære Anna Katrine
Tak for dit brev :)
Der er ikke noget problem i, at jeres datter vågner kl 06 og er parat til at starte dagen der. Det lyder som om, at hun har en tidlig rytme - hun vågner tidligt og sover tidligt hele dagen igennem, hvorfor hun naturligt også har brug for tre lure dagligt, og hun må meget gerne have en sådan rytme. Måske viser hun sig at være en lille lærke (A-menneske), og hvis I også er det, så passer det hele jo rigtig fint sammen.
Dertil kommer, at hun får natflaske i stedet for drømmeflaske og en flaske tidlig morgen. Hun lyder til at tage nogle gode lange søvnstræk, og det lyder rigtig dejligt for jer, at hun kan sove fra ca 20 til 02/03, få en flaske og sove videre derefter til ca 06 - og så vågne op og starte med morgengrød. Den rytme må I gerne bibeholde. Det kan sagtens ændre sig lidt i takt med, at hun bliver ældre og naturligt indtager mere mad i løbet af dagen. Hun bliver også bedre til at drikke vand af kop og på den måde indtage en større del af sit væskebehov på denne måde og gradvist vil antallet af flaske blive skruet ned. Men det vil være flaskerne formiddag og eftermiddag, som trappes ud først, og når hun bliver 8 måneder, vil hun ofte trives rigtig fint med 3 flasker, og de kan sagtens ligge f.eks. før middagslur, aften og midt nat. Ikke nogen grund til at lave noget om, som fungerer godt hos jer lige nu :)
Med hensyn til hendes skemåltider og grøntsagsmos frokost og aften, så lyder det rigtig fint at begynde med lidt kød og fisk i mosen nu. Sammen med dette må hun gerne tilbydes mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle og sutte på, opbløde med ...
... spyt, gumle og gnaske på. Det kan være f.eks. ristede rugbrødsbjælker, som også vil vænne hende til rugbrødssmagen :)
Hvis I lige nu synes, det fungerer godt med frokost kl ca 13.30 og aftensmad kl 18, så er det rigtig fint, og I behøver ikke ændre noget. Hvis I gerne vil rykke hendes frokosttidspunkt frem, så kan I også gøre dette. Måske kan I slå hendes mellemmåltid om formiddagen sammen med morgengrøden, så hun får grød og frugt sammen og derfor tilbyde hende frokost kl 11 og flaske kl 12, hvorefter hun så puttes til en middagslur. Når hun bliver 7 måneder vil det være godt at tilbyde mellemmåtidet i stedet for flasken før lur og på den måde kan det at slå "de to måltider sammen" lige nu godt være en løsning hos jer. Jeg tænker, at når hun bliver lidt ældre, vil hun sandsynligvis kunne holde sig vågen lidt længere tid om morgenen og dagens første lur kommer derfor naturligt til at ligge lidt senere, hvorfor mellemmåltidet på sigt vil komme til at passe bedre ind.
Og igen - hvis det lige nu fungerer rigtig godt med den nuværende rytme og tidspunktet for skemad og mellemmåltider, så skal I ikke ændre noget. Lad være med at ændre noget der fungerer for jer alle :)
Så... det var lidt tanker frem og tilbage. Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :) Det er rigtig dejligt at se, at jeres datter har så fin en rytme i forhold til sin alder og i forhold til jeres tidligere udfordringer - det lyder som om, at hun stortrives og har det rigtig godt med flaske før lur, ligesom det lyder som om, at hun har taget rigtig fint på i vægt igen! Så dejligt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

