Annonce

Annonce

Brev:

7 mdr og vil ikke sove om aftenen


25. juli 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

7 mdr og vil ikke sove om aftenen

Hej Helen

Tusind tak for svar på min sidste henvendelser. Nu kommer et par “nye” udfordringer.

Sidst jeg skrev havde vi ikke rigtig en rutine og vores datter havde svært ved at sove længere lure og falde i søvn generelt uden bryst eller vikle/bæresele. Jeg forsøgte som du anbefalede at ligge mig med hende i sengen. Her lavede jeg så fejlen at amme hende i søvn, hvilket i første omgang var fint. Men med tiden er blevet til at hun ikke slipper brystet igen og jeg må lade hende bruge mit bryst som sut hele luren eller natten for at hun ikke vågner.

Vi har efterhånden fået indført en rutine for vores datter der fungere. Det eneste problem er at hun, ind til for et par dage siden, kunne vågne på vidt forskellige tidspunkter, hvilket jo rykker ved rutinen hver dag. Hertil er længden på hendes tre-fire lure stadig meget varierende, hvilket igen rykker og forskyder rutinen.

Den sidste uge er hun dog vågnet kl 08:00 hver dag og vi har derfor tilpasset rutinen hertil;

08:00 godmorgen
08:30-09:00 Morgengrød & vand
09:30-10:00 Amning & lur i seng
12:00 Frokostmos & vand
13:30 Amning & lur i seng (gerne den længste lur)
16:00 Amning
??:?? Aftenlur afhænger af hvor lang 13:30 luren har været
18:00 Aftensmos & Vand
18:30-19:00 Bad inkl. frotering & let babymassage (dette har vi rykket fra lige inden sengetid, efter anbefaling i din bog om børn & søvn)
??:?? Hygge i stuen
19:30-20:00 Tandbørstning, Amning og Godnat (her ser ud hun 9 ud af 10 gange ud til at være 100% klar til at sove)

Det der så er sket hver aften den sidste uge, er at jeg ammer hende og forsøger at ligge hende over i hendes seng. Enten skriger hun med det samme, fordi hun var ved at falde i søvn og nu ikke længere kan finde mit bryst eller også er hun stadig lidt vågen, leger lidt og skriger så.

Vi har prøvet følgende:

1: Taget hende til brystet igen og lirket det fra hende lige inden hun sover, igen og igen. Men hun stopper aldrig med at søge efter det, men vågner hver gang det bliver lirket ud af hendes mund. Til sidst bliver hun meget ked af det.

2: At lade hende græde lidt, mens vi kysser hende, siger beroligende lyde, nuser hende på maven osv. Her må vi hurtigt tage hende op da hun bliver helt hysterisk.

3: At min kæreste tager hende op og rokker hende (dette er naturligvis ikke optimalt heller, men vi tænker at vi som første skal have lært hende at sove ...


Annonce

... uden bryst igen). Tit vågner hun dog også når han så forsøger at ligge hende i sengen.

Vi har hertil forsøgt med at have en klud ved hende, der følger med i sengen, men den er hun helt ligeglad med.

Hun vil stadig ikke tage flaske og sut kan vi heller ikke få hende til at tage mere.

Det skal siges at hun en enkelt aften efter mange forsøg og pauser i stuen, faldt i søvn i sin seng op ad mig, med sin sut i munden.

Jeg har købt din bog om børn & søvn og herfra er vi meget glade for ideen om “søvntoget”. Det virker dog til at vi aldrig når det....

De fleste aftener, ender vi med at forsøge at putte hende flere gange, alle forsøg ender i gråd og vi tager en pause i stuen. På denne måde bliver vi ved til omkring kl 22:00, hvor hun endeligt overgiver sig, enten i min kærestes arme eller i hendes bæresele, og ikke vågner når hun bliver lagt i sin seng.

Når alt dette er sagt, så er hun faktisk begyndt at sove et godt stræk fra hun falder i søvn ved 22-23 tiden og til alt imellem 03:00 og 05:00 før hun skal have mad (Hvilket jo er langt bedre end engang i timen ;) )

Den nyeste vane her, er så at hun ca. fra denne opvågning, vågner en gang i timen igen. Her får hun mad og bliver lagt i sin seng, for at sove videre.

Om natten generelt er det ikke noget problem med amning og søvn efter opvågninger. Hun spiser og ruller om på ryggen i mine arme og sover videre. Hvis ikke. så kan jeg sagtens bare ligge hende over i hendes bedside, hvor hun så falder i søvn med det samme.

Mine spørgsmål er altså om der er noget vi kan gøre for at hjælpe hende til at lære at falde i søvn i sin egen seng og uden bryst om dagen og ikke mindst aftenen? Trække brystet til mig, ind til hun ikke søger mere, ser ikke ud til at have anden effekt end at gøre hende rigtig ked af den.

Bør vi måske blive ved med at forsøge til langt ud på natten, istedet for at “give op” og lade hende komme i selen, når hun næsten ikke kan hænge sammen af træthed mere?

Det skal tilføjes at min kæreste har haft sommerferie og vi derfor til hendes lure i løbet af dagen, har ladet hende spise sig halv sovende hos mig og han har så overtaget hende og fået hende til at sove i hans arme, for efterfølgende at ligge hende i vores seng - dette har fungeret rigtig godt, men er jo heller ikke optimalt og slet ikke når han skal start på arbejde igen.

Igen pf. tak for hjælpen og de bedste hilsner

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce