Brev:

Korte lure / overgang fra amning til skemad

---

Kære Helen,

Tusind tak for dine meget uddybende svar på mine henvendelser. Jeg har nogle tillægsspørgsmål/uddybende informationer, jeg gerne vil forhøre dig om.

Vedr. overgangen fra amning til skemad:

Jeg synes helt klart at dine kommentarer giver mening, og jeg vil forsøge mig frem derefter. Jeg har dog et uddybende spm.; min datter er lidt for glad for købemad og mindre glad (sommetider) for min hjemmelavede mad - synes nu ellers selv jeg prøver - men hun er altså mest til 'take away' ;) De dage hvor min mad ikke bekommer hende, skal jeg da tilbyde hende noget af det jeg ved hun vil spise (fx købemad) og dermed sikre at hun får sin mad, eller er det bedre at jeg blot holder fast i det tilbudte så hun ikke lærer at der er 'alternativer'?
- Jeg vil lige for god ordens skyld tilføje at hun altså på ingen måde er kræsen :)

Vedr. søvnen og de korte lure:

Du nævner en masse omkring den 'dårlige' søvnassociation i form af fx bryst, hvilket givet rigtig god mening, men jeg kan fornemme at jeg nok ikke har uddybet scenarierne for dagslure og aftenerne nok. Det er nemlig ikke tilfældet at hun er afhængig af brystet for at falde i søvn. Vi kan sagtens få hende til at sove uden bryst - hun ammer dog nogle aftener/dage meget, men det har klart noget at gøre med at hun ikke endnu får nok skemad, som du også beskriver, hvilket vi vil ændre på. Vores 'problem' opstår i det at hun slet ikke kan finde ro, med mindre hun bliver vugget/rokket i vores arme.

Vi ønsker at komme til at punkt hvor vi kan ligge hende så ...

---

---

... hun kan falde til ro dér. På nuværende tidspunkt foregår det således at vi vugger hende i vores arme, med sang/'shhh'/nynnen, indtil hun døser lidt hen og lukker øjnene, hun bliver derefter lagt i sin seng alene/på vores seng med mig, hvor hun kort kigger sig omkring, og altså registrerer at være blevet lagt, for derefter at falde i søvn, måske lige med en sut og ved at blive vendt om på siden. Altså, lader hun til at være klar over at hun ikke længere er i vores arme. Om dagen kan far også godt få hende til at falde til ro i hans arme uden for meget gråd. Men om aftenen nærmest ikke.

Når vi blot lægger hende i sin seng og gør præcis de samme ting; holder i hånd, synger, sut, vugger let på hoften mm. kan hun slet ikke finde ro. Enten er hun glad og vil lege og er hun træt nok bliver hun meget meget ked af det og må op. Det har kun få gange lykkedes hvis hun ligger op ad mig og midt om natten.

- Har du nogle konkrete metoder/redskaber vi kan afprøve ift. at skabe den ro hun søger i vores arme, for at lære hende at falde til ro/i søvn i hendes seng?

- Hvis ikke det er 'mangel' på brystet hun bliver ked af ved putning om aftenen af far, hvad kan det mon så være? En 'mor' fase? Han har nemlig godt kunne tidligere.

- Hvorfor mon hun sover meget uroligt i de tidlige morgentimer?

- Skal jeg ligge hende tilbage i hendes egen seng uanset urolighederne i de tidlige morgentimer eller er det bedst at jeg tager hende over til mig for at finde ro?

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen,

Maria

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---