Svar: Hjælp til rytme til søn på 5 mdr
Kære Marie
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse, jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe med lidt idéer til, hvordan I kan få skabt lidt mere rytme for jeres dreng (og jer selv :))
Først et det vigtigt at sige, at det er helt normalt for hans alder, at han pludselig får tendens til at "slatspise" og "slatsove" lidt hele dagen igennem. Det handler om, at hans søvn rent fysiologisk ændrer sammensætning og begynder at indeholde flere stadier og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Så når han har sovet i 20-45 minutter, og egentlig burde komme videre i søvnen, så vågner han i stedet op. Og jo flere små lure han tager, jo mere begynder I naturligt også at arbejde på atputte ham i løbet af dagen og lige pludselig virker det som om, at hele dagen bliver fyldt op med forsøg på at få ham til at sove - uden større succes.
Hans opmærksomhed på verden bliver også større nu. Han kan se længere, fornemmer rummet, som han er i på en anden måde, han er langt mere bevidst, skelner tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, om han ligger i sin barnevogn eller i sin seng, om han er i favn hos mor, far eller en fremmed osv. Og han lader sig også naturligt forstyrre, når han skal sove. Han slipper sin flaske, smiler, pludrer, tager fat og sutter lidt igen, smiler atter, kigger sig omkring, spiser måske lidt igen, og slipper så atter og kikker efter far, som kommer ind i stuen - og så er det langt mere spændende at kikke, og lege med far, end det er at spise. På den måde kommer tendensen med at slatspise ind i billedet.
Det er altså ikke fordi I gør noget forkert, eller ikke gør det godt nok. Det hører med til hans alder og udvikling lige nu - men der er naturligt nogle ting, som I kan gøre for at hjælpe ham og jer selv på vej til en hverdag og nat, som kan fungere bedre for jer alle tre:)
Det er rigtig godt, at han er begyndt med skemad og det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at begynde på. Netop skemaden og de faste spisetider vil være med til at påvirke hans indre ur og dermed hans rytme, og I skal begynde at se hans dag inddelt i perioder, hvor han er aktiv, bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt og så perioder, hvor han spiser og hjælpes til at sove.
Han er en aktiv baby nu og det er vigtigt, at I ikke altid putter ham, fordi han gaber og viser træthed, men i stedet nogle gange sker et gab som tegn på kedsomhed. Det vil sige, at han skal aktiveres, tumles med, opleve verden - så han bliver fyldt godt op motorisk og mentalt og netop derefter bliver klar til at sove, måske en halv times tid senere end I normalt ville putte ham.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan lade hans flaske indgå som en fast del af hans putteritual, og hvis han sover bedst ved at få flasken liggende, så må I gerne give ham dette. Det lyder som om, at han vågner ekstra op, hvis han flyttes ned i sengen efter flasken og at skiftet forstyrre ham. Derfor må han gerne blive puttet, få sin flaske i sengen eller i barnevognen og så falde i søvn der, når I fornemmer, at det vil hjælpe ham til at sove bedre. Det er dog vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt ligesom det er vigtigt, at I er opmærksomme på at have ham i favn, når han ikke spiser, så han stadig får masser af nærhed og tæt kontakt. Det lyder dog som om, at han ikke mangler noget her :) Og hvis det hjælper ham at falde i søvn liggende ved siden af jer om aftenen, så skal I naturligvis gøre det.
Det er rigtig godt, hvis I kan koble tremmesengen til dobbeltsengen. Du skriver, at hans seng står op af jeres seng - men er tremmerne taget af? I skal naturligvis sikre jer, at dette er en mulighed og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men det kan være en måde at putte ham i egen seng på, ...
... samtidig med at I er ved siden af, kan berolige ham med en hånd, kærtegn osv. så han lærer at sove i egen seng, er tæt på jer, men dog også stadig lidt på afstand :)
Derudover tænker jeg, at det lyder som om, at jeres dreng måske godt vil kunne klare introduktion til morgengrød nu. Så han starter med også at få lidt morgenmad og på den måde får skemad både til morgen, frokost og aften. Det skal ikke være store mængder, det vil være bedre at han spiser ½-¾ dl. af gangen, efterfølgende drikker sin flaske og så sover, end at han spiser 1.5 dl. og ikke drikker flaske nok. Det skal stadig være mælken som er hans hovedindtag, men skemad tre gange dagligt vil være med til at sætte lidt mere rytme.
Jeg tænker også, at det vil være en god idé, hvis I kan forsøge at lægge et bad ind midt på dagen i en periode. Badet vil være med til at aktivere ham ekstra og vil også forlænge hans vågenperiode lidt - og dermed være med til at skabe rytme og mulighed for en lidt længere middagslur.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Flaske og sover lidt videre
Kommer op, leger, er aktiv
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt morgengrød, f.eks. hirsegrød, majsgrød, quinoagrød, boghvedegrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Leger, tumler, er aktiv, hygger
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, tumler, hygger
Frokost 10.30-11: Tilbydes lidt grøntsagsmos eller f.eks. lidt øllebrød, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, babymassage
Flaske og puttes til middagslur ca 12.30
Vågner, pludrer, hygger, leger lidt
Eftermiddag 16: Flaske
Puttes til dagens 3. lur
Vågner, leger, hygger
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, udgangspunktet mere og mere de grøntsager, som I selv spiser om aftenen f.eks. kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash.. Vand af kop.
Hygger, pludrer, leger lidt
Flaske og puttes til natten ca 19.30...
Sen aften 23.30: Drømmeflaske
Nat - evt. en enkelt amning, som du skriver, at han nogle gange viser behov for, og sm det lyder som om, at du er glad for at bibeholde lidt endnu. Har han brug for en trøstetår ved brystet i løbet af dagen, så er det naturligvis også helt okay. Følger du ovenstående dagsplan, så burde hans behov være dækket rigtig fint ind og viser han behov for lidt bryst derudover, så er det naturligvis kun fint :)
Ud fra sommerens varme vejr og vores varme nætter i øjeblikket, så tænker jeg ikke at det vil være nogen god idé at svøbe jeres dreng eller putte ham under en tyngdepose, i slyngevugge eller lignende. Det vil være langt bedre at hjælpe ham med at finde ro i egen seng, evt. koblet til jeres seng eller evt. liggende ved siden af mor eller far - og så kan han flyttes over i egen seng når han sover.
Lige nu skal I ikke være så bekymrede over det "at falde i søvn med flaske" og vaner. Det vigtigste lige nu er, at han netop får flasken, som en fast del af sit putteritual og at I forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner sammen med vand af kop - og flaske før søvn. Det betyder, at der godt kan gå 1-1.5 time imellem, at han tilbydes skemad og flaske, ligesom flasken gives med ca 3.5 times interval dagen igennem (jf. dagsplanen).
Det er som sagt vigtigt, at I fortsætter med at tumle med ham, hjælper ham med at være aktiv, skaber vågne og aktive perioder for at gøre ham klar til at sove mere sammenhængende efterfølgende - men det lyder som om, at I allerede er igang med dette, så bliv endelig ved :)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, og at det også giver lidt indblik i, hvad der sker hos jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

