Brev:
Mad til dreng på 6 mdr.

Hej Helen
Jeg har brug for lidt gode råd i forhold til mad til min dreng på 6 måneder.
Vi begyndte så småt at give ham grød da han var omkring 4,5 måned. Vi ville gerne have ventet da han trives rigtig godt på min modermælk, men pga refluks blev vi anbefalet at prøve så småt at starte.
Det har været ret succesfuldt. Han er en madglad dreng, der helt fra start har taget godt imod alt hvad vi har tilbudt ham. Efter 2 uger begyndte vi også at give ham lidt grønsagsmos. Det var også en succes. Han spiser det hele, og også ok store portioner - dog ikke hvad der svarer til et fuldt måltid.
For nylig er vi så også begyndt at give ham bananmos, avocadomos, modne frugter som han selv sidder og sutter på, agurkestave og rugbrødsbjælker. Også det er han meget begejstret for.
Han bliver meget glad når han kan se at vi begynder at sætte mad frem til ham. Han bliver dog sur hvis han er nået at blive alt for sulten. Så vil han kun have bryst.
Jeg ammer ham stadig 6-7 gange i døgnet. Derudover får han grød om formiddagen, grønsagsmos om aftenen og lidt "hyggemad" (fx frugt) ind imellem når humøret lige er til det. Det lyder jo af meget mad, men jeg synes også det er svært at finde ud af da han jo ikke spiser et fuldt måltid når han får skemad.
Det er svært at sige hvordan vores dag ser ud, da det svinger meget, men nu prøver jeg alligevel lige at beskrive en typisk dag.
6.00: vågner. Jeg tager ham op i vores seng, ammer ham liggende hvorefter han sover måske en times tid videre hos ...
... mig
9.00: ammes igen liggende i vores seng. Tager dagens første lur her. Cirka halvanden time.
11.00: formiddagsgrød toppet med fx sveskemos eller banan
13.00: ammes og bliver puttet til dagens anden lur. En time til halvanden.
17.00: ammes og puttes til dagens tredie lur. Gerne i barnevognen. Sover måske en halv time
18.00: grønsagsmos
20.30: ammes og puttes til natten. Dette foregår også liggende i vores seng. Senere flytter jeg ham så over i hans egen seng der står ved siden af
00.00: ammes
03.00: ammes
Nat-amningen bliver nogle gange skudt lidt og dermed bliver det bare en lidt tidligere morgenamning og dermed én amning mindre.
Jeg ville gerne helt kunne skippe nat-amningen, men han sover uroligt og vågner flere gange. Ofte kan jeg kun få ham til at sove igen netop ved at amme ham.
Jeg ville også gerne kunne begynde at putte ham i hans egen seng. Det er han dog ikke meget for. Jeg synes også det er super hyggeligt at ligge og putte med ham mens han spiser, men han falder som regel ikke i søvn bagefter mere. Så kunne det jo være dejligt hvis man kunne lægge ham i egen seng og få ham til at sove der. Også for at lette overgangen til når han engang skal sove på eget værelse.
Og endelig var der det med maden...
Synes du det lyder til at han får for meget mad? Han er i forvejen en stor dreng.
Og ud fra det forløb jeg har beskrevet, vil du så anbefaler at vi snart begynder at indføre endnu mere "rigtig"mad? I så fald hvad og hvornår?
Med venlig hilsen
Carina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...