Svar: Konstant forkølet baby
Kære fortvivlede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder godt nok som om, at jeres dreng er mere forkølet end gennemsnittet, og jeg synes det vil være relevant, at I drøfter det med jeres læge.
Forkølelse skyldes smitte med virus, og der findes hundrede forskellige vira, som kan give forkølelse. Derfor er det helt normalt, at man kan blive forkølet flere gange, ligesom det er helt normalt, at små børn let smitter hinanden, så infektionsrisikoen er større, når barnet f.eks. passes ude eller man har ældre søskende. Ligesom voksne naturligt også kan smitte små børn... Især børn mellem 6 måneder og 3 år rammes meget hyppigt af forkølelse - og kan være forkølet flere gange på et år, hvor voksne ofte "kun" bliver forkølet et par gange om året.
Da der er tale om virus, så kan man ikke behandle med antibiotika, og der er ikke medicin, som kan forebygge eller helbrede forkølelse. Du skriver, at du ammer, og det vil de første måneder skabe en vis beskyttelse for en nyfødt, men trods dette, er jeres dreng stadig blevet forkølet af flere omgange i en tidlig alder.
Det er værd at medtænke, om det skyldes forkølelse, ellerom hans tilstoppede næse, og evt. løbenæse, måske kan være tegn på allergi. Det kan være svært at skelne de to ting fra hinanden, men klart vandigt flåd fra næsen, nys, tilstoppet næse, symptomer fra øjnene som rødme, kløe og hævede - det kan alt sammen være tegn på allergi.
Har I f.eks.pelsdyr? Hund eller kat? Hvordan er indeklimaet - hvor hyppigt gør I rent, lufter ud, fjerner I støv? Vasker sengetøj.. Har I emhætte eller er der ofte meget os osv. i jeres lejlighed. Ryger I? Sådanne spørgsmål kan være relevante at overveje, da det alt sammen kan være noget som irriterer jeres drengs luftveje og som kan give ham forkølelseslignende symptomer.
Håndvask er vigtigt i forebyggelse af forkølelse. Du bør vaske hænder både på dig selv og din dreng i forbindelse med næsepudsning, bleskift, måltider - og altid hvis hænderne er synligt snavsede. Brug en mild uparfumeret sæbe og tør hænder i et tørt håndklæde.
Det er rigtig godt, at I forsøger at undgå samvær med børn og voksne som er synligt forkølede, og hvis I er sammen med nogen, som sidder og nyser og hoster, så bed dem holde afstand, samt nyse og hoste i en serviet eller albue.. og ikke ud over jeres dreng. Lad dem heller ikke holde ham, ...
... selvom de gerne vil, prøv at holde afstand :)
Du spørger, hvordan du kan styrke hans immunforsvar, og med den alder han har, vil det være rigtig godt, at du medtænker kosten og giver ham så varieret en kost som muligt. De næringsstoffer, som han får via kosten vil påvirke hans evne til at opbygge nye celler og reparere gamle celler. Nogle undersøgelser viser, at det kan være en fordel at spise økologisk frugt og grønt, fordi det ofte har et lidt højere indhold af blandt andet C-vitaminer og kostfibre sammenlignet med ikke økologiske grøntsager. Indholdet af antioxidanter er også højere i økologiske grøntsager.
Fisk er sundt og det har en gavnlig virkning på kroppens celler og immunforsvar. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan tilbyde jeres dreng fisk næster hver dag til frokost og hvis I kan spise fisk mindst to gange om ugen til aften. Det kan være laks lavet i ovnen, det kan være fiskefrikadeller, rødspættefilet, torskerogn, makrel, sild osv. Fisk indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler blandt andet selen, der virker som antioxidant og derfor styrker immunforsvaret indefra.
Derudover er det rigtig godt, hvis I kan hjælpe jeres dreng ind i en rytme, hvor han får to gode lure dagligt og også får en god lang nattesøvn. Søvn er også vigtigt for immunforsvaret og hvert stadie i søvnen giver barnet noget forskelligt.
Vær opmærksom på, om det er fodkoldt, hvor I bor. Trækker det hen over gulvet, hvor han ofte opholder sig meget? Det er vigtigt, at han ikke fryser, og at han ikke udsættes for træk. For at immunforsvaret fungerer bedst muligt, så er det vigtigt at have en nogenlunde stabil kropstemperatur. Undertøj i uld kan hjælpe ham med at regulere temperaturen - og du kan godt købe "sommeruld", som er finere vævet.. Ellers er det ofte i måneder, der ender på "r", hvor det anbefales at bruge uld. Det vil sige fra september til og med februar.. men det nærmer sig jo også :)
Jeg synes, det lyder som om, at du skal drøfte det med jeres læge og du kan også overveje at kontakte en øre-næse-hals-læge, som kan kikke ham i næse og svælg og se om der skulle være en fysiologisk forklaring på, hvorfor han bliver så let forkølet, tæt i næsen og om hans slimhinder osv. er hævet....
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig godt bedring :)
Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og sygdom"...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

