Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke igennem om natten


7. august 2019

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Først - stort tillykke med 1 års fødselsdagen i dag - jeg håber, at I nyder dagen og at der i dag er lidt mere overskud, så det bliver en hyggelig dag for jer alle sammen :)

Det lyder rigtig hårdt, det du fortæller, og jeg kan godt forstå, at du er træt. Jeg tænker, at jeres datter er mindst lige så træt som mor - og det er netop derfor, at der ikke skal ret meget til, før hun bliver rigtigt ked af det og slet ikke kan overskue hverken at spise, få sine flasker eller i det hele taget bare være...

Du skriver, at hun har haft problemer med ørerne, og det lyder faktisk som om, at det ikke er helt i orden endnu. Børn med væske på ørerne kan godt lide af dette i længere tid og selvom væsken forsvinder, så kan de stadig godt vågne af deres søvn, fordi de har en erfaring med sig om at blive vækket af smertejag... Det vil være rigtig godt, hvis I kan elevere jeres datters hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, ligesom det kan være en god id´eat tale med læge om, hvorvidt hun kan have behov for noget smertestillende i en periode. Og måske skal I få en øre-næse-halslæge til at tjekke hendes ører igen...

Det vil være rigtig godt, hvis hun kan få to lure i vuggestue. Det vil naturligvis være dejligt, hvis hun kan sove mere end 40-50 minutter af gangen, men lige nu er det vigtigt at hjælpe hende til at få sovet og her giver de to lure hende et par vigtige afbræk i løbet af dagen. Søvnen er også vigtig for at styrke hendes immunforsvar, ligesom hun naturligt vil bearbejde nogle af dagens oplevelser, når hun sover - og det vil i sig selv gøre, at hendes overskud er større, når du henter hende om eftermiddagen.

Hvor længe har hun været i vuggestue? Hvordan er stedet? Virker hun tryg og glad for at komme der, trives hun der? Det spiller naturligt også ind på hendes overskud om eftermiddagen, ligesom det har noget at sige i forhold til hendes evne til at kunne sove, når hun er der. Måske skal I holde et møde med pædagogerne om, hvordan hun kan få bedre søvn i dagtimerne, fordi det er så vigtigt for hendes trivsel og udvikling - og overskud til blot at være hende.. :)

Hun må gerne få to flasker i døgnet (max 350-400 ml i alt) og I kan overveje, om de skal ligge før middagslur og aften, fordi det måske netop vil hjælpe hende til at sove en bedre og lidt længere lur midt på dagen. Det kan måske hjælpe pædagogerne til at give hende en længere lur, ...


Annonce

... hvis de tilbyder hende en flaske inden. Om aftenen kan hun også få en flaske før hun skal sove, men i løbet af natten skal hun ikke længere tilbydes flaske. For at kunne undvære flaskerne, er det dog vigtigt, at hun spiser og drikker lidt mere i løbet af dagen, så mætheden netop skabes her - men det er samtidig vigtigt, at mælkeindtaget om natten skæres ned, for at hun kan spise om dagen... på den måde hænger tingene jo sammen.

Jeg ved ikke, hvad tid I plejer at aflevere hende og hvordan jeres hverdage normalt fungerer, men et forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Morgen 07: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i vuggestue

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle, kogt pasta osv. Må dog også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Tilbydes evt. lidt tykmælk med frugtmos, revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Hentes i vuggestue (enten før eller efter eftermiddagsmåltidet)

Tilbydes lidt før aftensmad - lidt kogte grøntsager, lidt frugt eller lignende.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad - frikadellen kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, lidt babymassage.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19, vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20...

Når og hvis hun vågner om natten, så skal du forsøge at afkode, hvad det handler om - har hun ondt/smerter fra ørerne, er det fordi hun er sulten og har brug for at spise mere dagen igennem, handler det om udvikling, behov for ekstra tryghed og nærhed, fordi hun er adskilt fra dig om dagen, er hun uhensigtsmæssigt afhængig af sin flaske for at sove.. Årsagen til hendes opvågninger kan findes flere steder, men hvis du kan pejle dig ind på, hvad det handler om, så vil det naturligt også være lettere at hjælpe hende :)

Jeg håber at ovenstående tanker og dagsplan hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce