Brev:
Opstart i børnehave og dagpleje

Hej Helen.
Så er vi flyttet til byen, hvor vi ønsker at blive boende efter en tid som hjemmegående og hvor vi boede i mine forældres hus. Vi er kommet godt på plads og jeg havde fortsat begge børn hjemme i to måneder før sommerferien, så de ikke skulle begynde institution før de var faldet til i huset. Det hele er gået så godt, og vi er så glade for vores beslutning. Særligt blev jeg så glad for at gå hjemme med børnene, at jeg ville ønske jeg kunne gøre det igen, men den store fyldte 3 år i april og jeg kunne mærke hans behov for aktivitet og leg med andre børn.
Vi begyndte oppe i børnehaven med at komme et par timer om dagen, hvor jeg var der (også med lillesøster) og så gik vi hjem igen. det var vigtigt for mig, at han blev tryg der, før jeg ville lade ham være alene. den anden uge vi kom der, kunne jeg gå nogle timer, når han var i leg. Han virker glad der. Nu er vi på den anden side af sommerferien og han skal af sted igen. De to første dage i børnehaven gik fantastisk. Hans ven sad nemlig og ventede på ham og så er der ikke noget. så får jeg et dejligt farvel-kys og hej hej mor. Men er den ene ven der ikke i børnehave eller på anden måde ikke tilgængelig, så er min søn dybt ulykkelig. han skriger og græder at han vil med hjem og det er som om, han slet ikke finder tryghed eller trøst hos nogle af pædagogerne. Og jeg står der med lillesøster på armen som så også begynder at græde og som hele vejen hjem rækker en arm ud og peger efter storebror. jeg føler jeg gør overgreb på begge børn, som om jeg ...
... fjerner dem fra hinanden.. Jeg føler mig helt ødelagt indeni. lillesøster græder hele vejen hen i dagplejen og den time om dagen jeg har aftalt med dagplejemoren om at være der, kan jeg godt glemme. lillesøster græder og græder og går hen til døren. jeg har været der tre gange med hende af 30 min hvor hun bare græder. Jeg kan slet ikke overskue det og pludselig føler jeg mig presset på tid, fordi jeg skal begynde på studie 1. september.
Min familie kan godt forstå jeg synes det er svært og hårdt, men jeg får også at vide, at det jo er fordi jeg har gået hjemme med dem og det måske også handler om, at jeg skal være klar. Sådan har jeg det bare slet ikke. jeg vil så gerne, at mine børn kommer i institution og har det godt der. jeg trænger virkelig til at gøre mit studie færdig, jeg har et år tilbage og jeg glæder mig virkelig meget til ikke kun at være hjemmegående mor. men når mine morgener lige nu er sammen med to så ulykkelige børn, så er det bare rigtig svært at se lys for enden af tunnellen.
Er der noget jeg kan gøre anderledes? Hvordan får jeg min store dreng til at blive mere tryg i børnehaven?
Måske jeg skal skrive det i et andet brev, men hvordan i alverden får jeg nogensinde lillesøster til at gå i dagpleje, når det smitter sådan?
Jeg føler det så håbløst lige nu. Det skal lige siges, at jeg ringer op i børnehaven og spørger til, hvordan han har det og de siger at han er ked af det ind i mellem, men når det lykkedes at aflede ham med leg virker han ikke så ked af det.
Venligst
Vædderens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.