Brev:
Søskendes konflikter
Hej Helen,
Vores to drenge er nu 15 måneder og 2,5 år. De udvikler sig begge rigtig fint og er begge meget glade. Vi begynder så småt at opleve at vores store dreng bliver voldsom overfor lillebror.
Han blev storebror da han var 17 måneder, derfor har han altid været lidt ”voldsom”, det er svært at forstå at man skal ”aae” og ikke slå baby. Det var dog blevet meget bedre, men nu er den helt gal.
Han slår, sparker og skubber. Det sker ofte hvis de leget sammen uden en voksen. Der skal ikke mange minutters alenetid før end vi har en konflikt. Det kan være mens vi henter et glas vand til dem, mens vi laver mad eller mens vi tænker de leger så godt vi lige kan nå en praktisk ting imens.
Der er ingen tvivl om vores store dreng tester os, han vil gerne se hvordan vi reagere.
Jeg synes vi har været gode til at tage det meget roligt når han gjorde noget fordi det var harmløst. Nu oplever vi bare nogle mere voldsomme episoder, hvor det går for meget ud over lillebror.
Hvis vi er sammen med dem og der opstår en konflikt forsøger vi at tage en i opløbet så vores store dreng ikke får mulighed for at slå, sparke, skubbe. Hvis der er sket noget harmløst siger vi nogenlunde dette ...
... ”Hov, man må ikke slå. Det gør ondt på lillebror, nu græder lillebror. Du kan ikke lide når der er nogen der slår dig, det kan lillebror heller ikke.”
Vores udfordring er når vi oplever episoderne bliver for voldsomme. Hvordan skal vi så reagere? Vi føler hurtigt konflikten eskalerer og vores dreng ikke lytter. Det kan udtrykkes ved at han griner når vi tager ham væk fra situationen. Det kan også være han bare snakker om noget helt andet, han slår os eller noget helt andet.
I går havde vi en rigtig hård dag fyldt med konflikter og vi skulle konstant være over den store dreng for at han ikke gjorde den lille ondt. På et tidspunkt i går skubbede han ham så han væltede for bagefter at sparke ham i hovedet. Det var langt over vores grænse og jeg var bare så presset da han havde været efter lillebror flere gange tidligere. Jeg føler vi ender med at skælde ham ud i afmagt. Følelsen af at han ikke lytter eller fjoller eller tror legen kan fortsætte uden andet frustrererede mig mere end normalt.
Jeg har virkelig brug for nogle råd til hvordan jeg skal agere, så jeg ikke ender i en situation ingen af os får noget godt ud af.
Håber du vil dele dine tanker med os.
Med venlig hilsen
Kris
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to